Italien var for ganske få år siden i stand til at håndtere humanitære nødsituationer effektivt. I 1990'erne blev et stort antal flygtninge fra bl.a. Albanien og Kosovo hurtigt og solidarisk fordelt mellem landets regioner.
I dag er situationen en anden. Først nu, to måneder efter revolutionen i Tunesien, har den italienske regering taget hånd om de mange flygtninge fra opstandene i Nordafrika, som er ankommet til den lille middelhavsø Lampedusa:
»Hvorfor er ministerpræsidenten ikke kommet før?« spurgte Silvio Berlusconi, da han i går var på lynvisit på øen: »Fordi denne ministerpræsident har for vane først at løse problemerne,« sagde Berlusconi, der har for vane at omtale sig selv i tredje person.
Ministerpræsidenten lovede, at immigranterne vil blive evakueret i løbet af to døgn.
Forinden havde Siciliens guvernør sagt, at Lampedusa ikke længere kan betragtes som italiensk. Øen, som har 5.000 faste beboere, er ifølge guvernøren »besat territorium«. Siden Jasminrevolutionen i Tunesien i januar er der 18.000 bådflygtninge ankommet til Lampedusa. Tirsdag blev der meldt om mangel på mad og vand til de 6.200 immigranter, som på det tidspunkt opholdt sig på øen. Samtidig har inspektører fra det italienske sundhedsministerium advaret om risikoen for epidemier på øen.
Situationen havde således bragt såvel immigranter som lokalbefolkning på oprørets rand.
Laboratorium
Blot en tiendedel af de immigranter, der ankommer til Italien, benytter søvejen. Langt de fleste passerer paskontrollen i landets lufthavne med et turistvisum og går derefter under jorden. Alligevel har bådflygtningene i årevis været det store tema i udlændingedebatten.
Ifølge sociologen Ilvo Diamanti bliver immigranterne tvunget til at blive på Lampedusa for sammen med øens faste beboere at optræde som statister i »angstens og usikkerhedens forestilling«: »Lampedusa er således blevet forvandlet til et politisk podium. Marine Le Pen fra det franske højrefløjsparti Front National har allerede været på besøg, da hun er fuldt bevidst om, at Italien i dag er den yderste højrefløjs laboratorium,« skriver Barbara Spinelli, politisk kommentator ved avisen La Repubblica.
Barbara Spinelli kritiserer regeringen for at have anlagt et for snævert syn på omvæltningerne i Nordafrika:
»Der bliver ikke diskuteret andet end Lampedusas belejring (...) Der bliver faktisk talt om en besættelsesmagt, som om krigen i virkeligheden var mod os,« skriver Spinelli og tilføjer: »Denne blindhed har rod i illusionen om, at vi stadig er et land, der kan vælge, om det skal være multietnisk eller ej, og som ikke engang skal spørge sig selv, om det er ved at blive fremmedfjendsk. I virkeligheden har vi været et indvandringsland i 30 år og oplevet en øget tilstrømning i de seneste 10 år. Da Berlusconi i 2009 sagde, at vi 'ikke skal være et multietnisk land', løj han for at undgå at skulle påtage sig rollen som pædagog.«
Fælles interesser
I sidste uge var Italiens indenrigsminister, Roberto Maroni, og udenrigsminister, Franco Frattini, i Tunesien for at indgå en ny aftale om grænsekontrol og repatriering.
Berlusconi sagde i går til befolkningen på Lampedusa, at aftalen med overgangsregeringen i Tunis nu bliver implementeret. Samtidig begyndte evakueringen af immigranterne med flådefartøjer og krydstogtsskibe. Flere af immigranterne udtrykte på italiensk tv bekymring for, at de vil blive sejlet direkte tilbage til Tunesien. Roberto Maroni forsikrede dog om, at immigranterne først bliver anbragt på italienske modtagelsescentre og derefter repatrieret.
Berlusconi kom naturligvis ikke tomhændet til Lampedusa. Regeringen lover ikke blot at fjerne immigranterne, men har også afsat penge til modernisering af infrastrukturen. Ministerpræsidenten vil også gøre øen til 'bureaukratifri zone' og undtage borgerne fra pligten til at søge om tilladelse til at bygge eller drive forretning. Endvidere vil Berlusconi ansøge EU om, at Lampedusa kan blive toldfrit område. Regeringen vil desuden iværksætte en reklamekampagne for turismen på øen på det statslige tv og på Berlusconis egne tv-kanaler.
Til sidst sagde Berlusconi, at Lampedusa skal indstilles til Nobels fredspris, og at den golde ø skal forskønnes med flere farver:
»Hvordan kan jeg overbevise lampedusanerne? Jeg må selv blive lampedusaner,« sagde Berlusconi og meddelte, at han har købt et hus på øen: »I morgen skriver venstrefløjsaviserne: 'Interessekonflikt.' Fint, lad os pleje vores fælles interesser.«
