Nyhed
Læsetid: 2 min.

Desværre, du er fyret fra din idé

I går blev den bangladeshiske økonom, nobelpristager og 'de fattiges bankmand', Muhammad Yunus, fyret fra den bank, han selv grundlagde. Diskussionen buldrer nu: Var han offer for stærkere mænds vrede, eller var han selv blevet ramt af magtens arrogance
Udland
3. marts 2011

Efter ugers juridisk tovtrækkeri og massivt politisk pres, meddelte Grameen Bank, at den fyrer sin egen grundlægger og administrerende direktør siden 2000, Muhammad Yunus.

»Vi har løst Yunus fra hans pligter som administrerende direktør i Grameen Bank med øjeblikkelig virkning,« sagde formand for banken, Muzammel Huq, til AFP.

Senere på dagen kom der dog modstridende oplysninger, da en presseansvarlig oplyste, at Yunus ikke ville forlade sin stol. Men uanset om der i går var tale om den endelige fyring, er der nok ikke megen tvivl om, at den nu 70-årige Yunus dage som 'De fattiges bankmand nr. 1' er talte.

Men hvad er begrundelsen for afgangen? Yunus har været genstand for en række anklager i sit hjemland -bl.a. da han for nylig blev stillet for en domstol i hovedstaden Dhaka anklaget for, at et af hans sociale forretningsinitiativer havde solgt forurenet yoghurt. Men mere alvorlige var de anklager, der sidste år blev fremsat i en tv-dokumentar, sendt på norsk og siden dansk tv. Programmet dokumenterede, at Grameen Bank i 1990'erne flyttede norske bistandsmidler fra én virksomhed til en anden for at opnå skattefordele. Samme dokumentar, der blandt andet var lavet af den danske journalist Tom Heinemann, viste en række eksempler på fattige, der var kommet i en gældsfælde ved at låne i banken.

Statskontrol?

Presset begyndte for alvor i sidste måned, da Bangladeshs finansminister udtalte, at Yunus burde gå efter påståede »uregelmæssigheder i driften«.

Abul Maal Abdul Muhith understregede, at Yunus fortjente respekt, men så tilføjede finansministeren: »Men nu er han gammel.«

Han efterspurgte nye boller på suppen for den verdenskendte bank: »Vi har brug for at omdefinere bankens rolle og underlægge den stærkere regulering.«

Tilhængere af Yunus udlagde den udmelding som et signal om, at Bangladesh politiske elite ønsker at underlægge Grameen regeringens direkte kontrol. Andre har anført, at der er tale om en politisk hævnaktion, der tager udgangspunkt i en mere eller mindre personlig strid med Bangladeshs premierminister, Sheikh Hasina, der har kørt siden 2007, da Muhammad Yunus forsøgte at danne sit eget politiske parti - blandt andet på en antikorruptionsplatform.

Magtfuldkommen?

At Grameen Bank via sin direkte adgang til omkring otte millioner potentielle vælgere i Bangladeshs fattigste familier, er også blevet fremført som begrundelse for, at staten og Hasina har ønsket at slippe af med den karismatiske bankdirektør.

Modsat sin finansminister fandt Sheikh Hasina da heller ingen grund til at hylde sin kendte landsmand for dennes arbejde, men beskyldte i december Yunus for at behandle Grameen som sin personlige ejendom og bruge den til at »suge blod af de fattige«.

Offer for stærke mænds grumme metoder i kampen for at holde greb om magten, eller magtfuldkomment offer for berømmelsen? Sandheden om Muhammad Yunus ligger nok et sted midt imellem.

Som Steen Folke, kulturgeograf og mangeårig kender af banken og dens hjemland, udtrykker det: »Han snakkede om at lave sit eget parti og luftede præsidentdrømme. Det fik naturligvis mange til at ønske ham hen, hvor peberet gror, og det er derfor meget sandsynligt, at man har lagt sig i selen for at belaste ham,« siger Steen Folke og tilføjer: »Men det ville på den anden side ikke være første gang i verdenshistorien, at vi har set berømte mænd blive for magtfuldkomne og derfor komme til at agere for kreativt og for uafhængigt af spillereglerne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her