Nyhed
Læsetid: 3 min.

Eksperter advarer mod flyveforbud

Et flyveforbud over Libyen kan koste civile liv og skade oprørernes sag. Men der er ingen alternativer, vurderer eksperter
Libyske oprørere kigger på røgen fra en ødelagt olieledning uden for byen Ras Lanuf, hvor oprørerne har trukket sig tilbage til efter artilleri - og luftangreb fra Gaddafis tropper.

Libyske oprørere kigger på røgen fra en ødelagt olieledning uden for byen Ras Lanuf, hvor oprørerne har trukket sig tilbage til efter artilleri - og luftangreb fra Gaddafis tropper.

Marco Longari

Udland
10. marts 2011

NATO er langt fremme med de militære planer om et flyveforbud over Libyen, og i FN har vestlige diplomater allerede skrevet udkastet til den resolution i sikkerhedsrådet, der skal legitimere det.

Men et flyveforbud kan gøre langt mere skade end gavn, advarer danske og internationale militæreksperter.

»En no-fly-zone lyder meget klinisk og roligt, men det indebærer, at man bomber luftinstallationer og de fly, som Libyen kunne sætte i luften. Det er ikke en helt lille operation,« siger professor med særlige opgaver Mikkel Vedby Rasmussen, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Ud over de militære vanskeligheder med at få kampflyene på plads og udpege de rigtige bombemål, kan fejlbombninger også ende med at koste flere civile liv end selve oprøret, vurderer det private amerikanske efterretningsfirma Stratfor.

Foreløbig menes mindst 1.000 mennesker at være blevet dræbt, siden opstanden i Libyen brød ud for tre uger siden, mens FN anslår at flere end 200.000 mennesker er flygtet ud af landet.

Muammar Gaddafi har blandt andet brugt bombefly til at nedkæmpe oprøret, og derfor vokser det internationale pres for et påtvinge et flyveforbud.

Angrebene på civile bør kalde på en eller anden form for militær intervention, mener pensioneret brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen, der ellers var en af kritikerne af Irak-krigen.

»Manden er jo utilregnelig. Han slagter oprøret i stedet for at forsøge at få en dialog med oprørerne,« siger han.

Men på grund af de civile tab, der utvivlsomt følger med et flyveforbud, er det helt afgørende, at flyveforbuddet sker på et FN-mandat, mener Finn Særmark-Thomsen.

»Hvis man skal opretholde en no-fly zone, så vil man bombe flypladser og radarstationer. Og vi ved jo, at man ikke altid er lige præcis med sine bomber, og derfor vil vi se forfærdelige billeder på tv med civile drab,« siger Finn Særmark-Thomsen.

Endnu er der lang udsigt til et FN-mandat, da både Rusland og Kina stritter imod, siger senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Bjørn Møller.

»Der er spor, der skræmmer fra Irak, hvor flyveforbuddet i den grad blev misbrugt af USA til ikke kun at angribe radarmål,« nævner Bjørn Møller som en mulig forklaring.

Hvis FN-resolutionen om et flyveforbud alligevel går igennem sikkerhedsrådet vil det højst sandsynligt være NATO, der skal stå for den praktiske udførsel. Selv om både Den Arabiske Liga og den internationale muslimske organisation OIC bakker op om et flyveforbud, kan NATOs indgriben skade det libyske oprørs legitimitet, mener Bjørn Møller.

Gør ingen forskel

»Risikoen for at blive upopulær er helt klart til stede. Opbakningen til Gaddafi smuldrer, men hvis Vesten giver sig til at spille med de militære muskler, kan det også få de andre arabiske styrer til at genoverveje deres kritik af Gaddafi. Det kan nemt give bagslag,« siger Bjørn Møller.

Tilbage står også spørgsmålet om, hvilken forskel et flyveforbud ville gøre. Ifølge den førende britiske sikkerhedstænketank International Institute for Strategic Studies, råder Gaddafi over 300 kampfly, hvoraf mange ikke er kampklar. Omvendt spiller hans tunge artilleri og hans 35 kamphelikoptere en langt større rolle i nedkæmpelsen af oprøret, og der vil et flyveforbud ingen forskel gøre.

Bjørn Møller mener ikke, man skal kaste sig ud i militære operationer, så længe der er så stor tvivl om både de militære og politiske effekter.

»Jo længere tid, der går, jo flere bliver der slået ihjel i Libyen. Men hellere det, end at vi bare farer ud og gør noget, der i bagklogskabens klare lys viser sig at være idiotisk,« siger Bjørn Møller.

Mikkel Vedby Rasmussen påpeger, at amerikanerne har gjort meget ud af ikke at snakke om folkemord og humanitær katastrofe, da det ville udløse et øjeblikkeligt krav om en FN-resolution.

»Ingen kan med sikkerhed sige, hvad der foregår, og det er sådan set i alles interesse. For så kan man blive ved med at argumentere for ikke at gøre noget endnu,« siger han.

EU-landenes udenrigsministre og stats- og regeringschefer mødes henholdsvis torsdag og fredag for at diskutere situationen i Libyen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ideen om en no-fly zone har været brugt som et af pressionsmidlerne, skriver Le Monde dd.

Frankrig har nu anerkendt den libyske opposition som den eneste "legitime repræsentant".

kilde: http://www.lemonde.fr/

DEt vil givet koste et stort antal civile livet, hvis man går igang med at udslette Gaddafis luftforsvar og kampflyvemaskiner - han "pakker" givet vis sine installationer ind med civile og hospitaler, så man simpelthen ikke kan undgå store civile tab.

Gadaffi tilhængerne vil nok også prøve at "bogføre" en del af de allerede dræbte som ofre for no-fly interventionen

Og hvis Libyen så bryder sammen som stat - hvem skal så samle stumperne op og få det til at fungere igen ? Skal det måske deles op efter stammer/klaner? Skal vi så til at sende landtropper ind for at holde ro og orden i et antal år ?

DEt er nok vigtigt at gribe ind, men hvis man sidder på hændrene og venter på FN, så sker der ikke andet, end at lig-dyngerne fortsætter med at vokse - så hellere bekende kulør og indrømme, at man helst ikke vil gøre noget. ( - og det kan der selvfølgelig også argumenteres for)..

Karsten Olesen

Den 90-årige søn af Omar al-Mukhtar, der ledede frihedskampen mod italienerne i 1930erne, støtter oprøret:
http://www.alarabiya.net/articles/2011/03/10/140959.html

EU har dd. vedtaget skrappere restriktioner mod Gaddaffis styre. De træder i kraft fra i morgen, når de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende:http://eur-lex.europa.eu/JOIndex.do

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror man skal være meget tilbageholdende her. Har Gaddafi overhovedet brugt luftvåbnet i større omfang indtil nu? Selvom han er gal, er der mange grader af galskab. Han har købt helt vildt ind af navnlig fly. Omkring 300 kampfly - næsten det samme som Frankrig. Dem har han ikke sat massivt ind (endnu).

Pas på med det flyveforbud. Det bliver heller ikke til noget, så længe Rusland og Kina stritter imod. Organisationen af afrikanske stater skal vel også sige ok først?

Hallo!

Det er jo dejligt at forestille sig en ideel verden, hvor NATO blot fungerer som en neutral forlænget arm for debattører på information.dk

Men de aktører i forestiller jer, der skal angribe Libyen, er de samme aktører som løj os ind i krigen i Irak, og i det hele taget har en historie med at knuse demokratier, og installere marionet-diktatorer i lande med energi-ressourcer.

At lade NATO angribe Libyen, for at implementere en noflyzone, er at lade historien gentage sig.

Når NATO angriber Libyen, så bliver det ikke af hensyn til Libyerne, for de vil givetvis rasle ned fra deres førsteplads som den Nordafrikanske befolkning med de rigeste livsvilkår. Ligesom også den Irakiske befolkning raslede ned i livsvilkår - og afghanerne og...

Det imperium vi lever i har en lang grufuld histoire med at ødelægge lande hvis resourcer vi behøver. Vi er de sidste, der burde føle os moralsk ophævede til at angribe endnu et olierigt land for at kontrollere olien der.

Som også Chomsky siger i dette interview.

http://news.bbc.co.uk/2/hi/programmes/newsnight/9418922.stm

Det er sørgeligt at de danske medier igen hamrer på krigstrommerne, helt uden forebehold, man har åbentbart intet lært fra Irak krigen. Tak til Information for bare en lille smule kritisk journalistik..

Problemet er hvis USA går ind i et land, så forlader de det aldrig igen, derfor vil oprørerne i Libyen ikke have at vesten blander sig.
Jeg kunne godt tænke mig at pressen begynder at dække den anden side af, hvis vesten blander sig?
Hvad siger Rusland til det?
Hvad med Kina?
Jeg tror ikke et sekund at de vil sidde med hænderne i skødet, mens USA sætter sig på de største olie ressourser i Afrika.
Hvis vi skal blande os i Libyen, skal vi så også blande os når Saudi Arabien falder, der har vi endnu mere på spil, og har vi overhovedet råd til alle de krige, vi skærer ned i den offentlige sektor, men går gladeligt i krig, steder hvor vi er uønsket, de vil ikke have vores hjælp..

Vesten kender en del af de fly og andre våben, som i givet fald skal bekæmpes. Gaddafis nyeste helikoptere, som han bruger i sine angreb, er amerikanske Bell og Boeing helikoptere, solgt af Italien.

Lige som med Saddam har vestlige lande på trods af afskyen generelt hjulpet diktatorerne militært i en sådan grad, at de må afvæbnes igen - denne gang i større grad af egen befolkning. Forhåbentlig har USA forsynet alle sine kampfly med en fjernbetjent afbryder, for disse fly er solgt til fx Bahrain, Egypten, Jordan, Marokko og Oman.

Men vi står i lort til halsen igen i denne sag. Humanitære bomber er en nærliggende løsning for politikere, der kun har med en militær værktøjskasse. Umiddelbart ser det ud til, at presset på Gaddafi kommer både mange år, og aktuelt mange uger, for sent. Den folkelige modstand er endt i noget som er svært udefra at finde ud af, og vore politikere ser ud til at kende meget lidt til oppositionens krav og muligheder.

Lige som i Irak og Afghanistan, kunne mulige vestlige bombeangreb blive tilkaldt af oprørere, der også vil bruge dem i en intern strid. Sporene skræmmer her i voldsom grad fra andre lande, hvor oprørere, der samtidig var indbyrdes stridende krigsherrer, fik vestlig bombehjælp mod hvad der viste sig at være modparten i et internt opgør om magten.

Jeg sidder ikke med den overordnet forkromede løsning på den slags, men det må være på tide at Vesten tilsvarende indser sin impotens. Generelt har ingen lande lyst til indblanding udefra, som også Danmark er et godt eksempel på. Men Danmark kunne fx vise lidt større nosser, og fx invitere til en konference om forskning og
udvikling af ikkevoldelig konfliktløsning. For problemet vil opstå igen og igen...

Gaddafi har i følge Human Rights Watch gjort lige hvad Vesten forventede som tak for våbenhandlerne. Styret i Libyen kritiseres i en rapport fra HRW 2010 primært for at internere ikke-Libyere, der har forsøgt at forlade Libyens kyst med båd, og styret har fængslet ekstreme islamister...

...om han sælger for meget olie til Kina skriver HRW intet om.