Læsetid: 4 min.

Europagten er en sejr for tysk økonomisk tænkning

Europagten, som Danmark nu har tilsluttet sig, vil gøre det lettere for EU's regeringer at bruge Bruxelles som løftestang for fremtidige økonomiske reformer efter tysk forbillede
26. marts 2011

Lige nu ser den måske ikke ud af så meget, men europagten vil med stor sandsynlighed styre hele EU endnu mere i retning af den måde at drive økonomien på, som Tyskland i årevis har svoret til: Stram kontrol med offentlige budgetter, lav inflation og en stærk eksportsektor med lav vækst i lønningerne.

»Det er den tyske måde at tænke økonomi på,« siger professor Marlene Wind, Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, om indholdet i europagten.

Dermed cementerer pagten den økonomiske tænkning, der allerede er indlejret i eurosamarbejdet:

»Tyskerne tænker meget i eksport af europæiske varer på internationale markeder, og det understøtter den her politik. Det er tyskerne meget optagede af, fordi de har en eksportdrevet økonomi, og det vil de gerne overføre på EU.«

Europagten er en del af den pakke af europæiske reformer, som skal sikre en bedre koordination af den økonomiske politik i eurolandene, så deres økonomier ikke igen stikker af i vidt forskellige retninger ligesom i årene op til finanskrisen. Pagten indebærer et sæt fælles målsætninger (se boks), og landene vil fremover hvert år blive bedømt på, hvordan det går med at nå målene — både af hinanden og af EU-Kommissionen.

Handler om at skære ned

Der er ingen juridiske sanktionsmuligheder, og i sin form af et 'politisk håndslag' er pagten nu langt mindre skrap, end Tyskland og Frankrig oprindeligt havde tænkt sig.

Eksempelvis er alle trusler om at skære i landbrugs- og egnsstøtte fjernet, ligesom pagten igen og igen understreger de nationale regeringers ret til at vælge virkemidlerne til at opfylde de økonomiske mål. Men alligevel kan pagten få stor betydning, mener Marlene Wind, ikke mindst for lande i økonomisk krise:

Med pagten i hånden vil skrappe krav om økonomisk smalhals som den eneste farbare vej ud af krisen kunne stilles som betingelse for at modtage økonomisk hjælp fra EU:

»For de lande, der enten er ude i noget økonomisk snavs eller på vej derud, kan det meget hurtigt få en meget konkret betydning,« siger hun og henviser til den hestekur, Grækenland lige har været igennem.

»Det er ikke en keynesiansk logik, der ligger bag, for det handler ikke om at få gang i økonomien ved at sprøjte en masse offentlige kroner ud. Det handler om at skære ned og så håbe, at det at skære ned og måske sænke skatterne på sigt kan være med til at skabe dynamik i samfundet.«

EU som bussemand

For lande, der som Danmark ikke er i store økonomiske vanskeligheder, har pagten umiddelbart færre konsekvenser på kort sigt.

Men den vil med stor sikkerhed blive brugt til at gøre EU til den bussemand, man kan skyde skylden for økonomiske reformer eller nedskæringer på — lidt ligesom da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) igen og igen henviste til, at vi ville få skældud af EU, hvis vi ikke gennemførte stramningerne i Genopretningspakken.

Nu blot med endnu mere tryk på:

»Det har enhver siddende regering jo brug for — bare forestil dig en regering ledet af S og SF, der skal til at skære i den offentlige sektor i modsætning til, hvad de har sagt, de vil gøre — så kan de bruge EU som prygelknabe og sige 'desværre, vi har ikke noget valg, det kommer fra Bruxelles.' Sådan bliver det brugt, det er sikkert som amen i kirken,« siger Marlene Wind.

Og det gælder over hele Europa, understreger også EU- og euroekspert Iain Begg, professor ved London School of Economics.

»Ved at lave en europæisk proces med europæiske forpligtelser opnår man en ny måde at håndtere den hjemlige opposition på. Det gør det lettere for en stats- eller finansminister at sige 'det er ikke mig, som insisterer på det her, det er Bruxelles'.«

Forebyggelseseffekter

Iain Begg påpeger, at pagten især skal virke på meget langt sigt og rent faktisk kunne have haft gavnlige effekter, hvis den havde været på plads i årene op til finanskrisen.

Eksempelvis ville de irske og spanske boligbobler have fået advarende ord med på vejen fra EU.

Også herhjemme kunne en europagt, hvis den havde været indgået tidligere, have haft indvirkning på, hvor hårdt finanskrisen slog, mener Marlene Wind:

»Hvis det her havde været effektivt fungerende for fem år siden, havde der måske været nogle alarmklokker, som ringede, og vi havde måske fået nogle gode råd og advarsler, som havde gjort, at vi ikke var kommet så langt ud, som vi gjorde,« siger hun og nævner de seneste ti års voldsomme vækst i den offentlige sektor som et muligt eksempel.

Om pagten overhovedet vil virke, understreger hun dog, afhænger af, hvor alvorligt Tyskland og Frankrig, som i sin tid blæste højt og flot på de økonomiske målsætninger i stabilitets- og vækstpagten, vil tage den nye europagts målsætninger:

»Det vigtige er, at de store, afgørende økonomier efterlever pagten, for ellers vil de mindre økonomier heller ikke gøre det,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu