Baggrund
Læsetid: 5 min.

Fjenden lurer bag hver en dør i Benghazi

Krigen til trods har der hidtil været forholdsvis afslappet i Benghazi. Men det er slut nu. Antallet af skyderier stiger. Og alle frygter fremmede i en by, hvor selv naboen kan være din fjende, når natten falder på
Udland
26. marts 2011
Spændingen er høj i oprørernes hovedby, Benghazi. Her overvåges fredagens bøn af mænd med geværer. Og især når mørket falder på, stiger nervøsiteten for Gaddaficeller, og oprørere der vil hævne disse angreb.

Spændingen er høj i oprørernes hovedby, Benghazi. Her overvåges fredagens bøn af mænd med geværer. Og især når mørket falder på, stiger nervøsiteten for Gaddaficeller, og oprørere der vil hævne disse angreb.

PATRICK BAZ

Benghazi — En kebabbar er blevet overdænget med kugler.

To frivillige i oprørernes mediecenter er blevet skudt og dræbt af ukendte oprørere.

»Min ven har sagt, at jeg skal sørge for at gemme mit id-kort i tilfælde af, at de bryder ind i mit hjem,« fortæller en ven og kollega til de dræbte.

En libysk oversætter, der arbejdede for udenlandske medier, er forsvundet for flere dage siden. Siden har man intet hørt til ham. Kun hans udbrændte bil er blevet fundet.

Hidtil har der hersket en overraskende afslappet stemning i Benghazi på trods af krigen.

Men det er slut nu.

Der har været en markant stigning i skyderier. Flere oppositionsledere er blevet angrebet. Overalt i byen ser man sideveje barrikaderet med improviserede vejspærringer bestående af sten, cementblokke og gammelt skrald. Alle er bange for fremmede. Og nogle også for deres naboer. Især efter mørkets frembrud synes frygten at tage over. Flertallet af byens forretninger og restauranter, der har holdt åbent hele krigen igennem, er nu lukkede. Ved en stor demonstration i forbindelse med fredagsbønnen er der markant flere vagter end normalt. Rygterne om mulige angreb på forsamlingen har også fået mange til at blive hjemme.

En rolig tid

Paradoksalt nok er det først efter, at den internationale koalition er gået til angreb på oberst Gaddafis styrker, at den relativt afslappede stemning i oprørsbyen er slået om i en libysk udgave af frygt og bæven.

Startskuddet til denne intimideringskampagne faldt lørdag for en uge siden, da kampvognskolonner rykkede ind i Benghazi by.

»De havde ordrer til at hjælpe de invaderende styrker med at dræbe civilbefolkningen og begå voldtægter,« siger Iman Bugaighis, et medlem af det Libyske Nationalråd.

Forinden havde obersten selv i et radioprogram opfordret loyalister til at gøre sig klar til at hjælpe de invaderende styrker.

»Planen var at begå en massakre,« siger Bugaighis. En plan, der delvist blev forpurret i sidste øjeblik, da nyheden om de franske bombefly over Benghazis himmel fik oprørerne til at gå til modangreb.

Men selv om det militære fremstød blev slået tilbage, er intimideringskampagnen fortsat.

»De forsøgte at snigmyrde min mand i lørdags.«

Attentatmanden forsøgte at kaste en håndgranat ind i hans bil, men en livvagt nåede i sidste øjeblik at dræbe angriberen.

»Min søster og jeg har modtaget mange telefonopkald med dødstrusler,« fortæller Bugaighis, der inden opstanden mod diktatoren i Tripoli var professor på byens tandlægehøjskole.

»Vores navne bliver offentliggjort på stats-tv, og folk bliver opfordret til at dræbe os. De truer med at bortføre vores børn. Det er en del af deres propagandakrig.«

»Han bruger rygter til at skabe frygt. Det har han gjort i nu 42 år. Vi ved, hvordan det fungerer,« siger Bugaighis, der insisterer på at fortsætte sit arbejde trods truslerne.

Rygter om Gaddafisympatisører, der er klar til at gå i aktion, har verseret siden opstandens begyndelse, men det synes paradoksalt nok først at være efter den internationale intervention på oprørernes side, at de er blevet aktiveret.

Cellerne menes hovedsageligt at bestå af tidligere medlemmer af Gaddafis revolutionskomiteer, en blanding af stikkere, hemmeligt politi og milits.

Evig opposition

Det er svært at danne sig et overblik over, hvor stor opbakning Gaddafiregimet har tilbage i Benghazi. Byen har på grund af sin historiske binding til kongedømmet, som Gaddafi styrtede, altid stået i opposition til oberstens regime i Tripoli.

»Cirka 25 procent af befolkningen ønsker ikke omvæltninger, fordi de har fordele under regimet. Men kun 10 procent af denne gruppe er parat til at risikere noget for at forhindre, at det sker,« vurderede en græsk forretningsmand, der har boet i byen i årtier, for nylig over for Information.

»Alle de aktive medlemmer af rådet bliver naturligvis truet. Så snart du er i opposition, er dit liv i fare. Men jeg tror ikke mere end alle andre her i Benghazi. Da han rykkede ind her i byen i lørdags, kom han for at decimere hele byens befolkning. Uden undtagelse. Gaddafi betragter enhver, der er imod ham som en fjende. En fjende han vil eliminere, hvis han får chancen. Lad os håbe, han aldrig får den chance.«

Men oprørerne er nu gået til modangreb.

»Mange af dem er blevet arresteret. Enhver, der modsatte sig arrest, blev eliminieret,« fortæller Mustafa Gheriani, der er talsmand for Nationalrådet.

Et modangreb, hvis voldsomhed har fået advarselslamperne til at blinke hos Peter Bouckaert fra Human Rights Watch.

»Der er helt klart mange Gaddafistøtter tilbage i byen, og de opererer for at øge usikkerheden i Benghazi,« siger Bouckaert.

»Men samtidig har der også været en stigning i selvtægtsangreb begået af bevæbnede grupper med forbindelse til oprørerne, der går på jagt efter disse Gaddaficeller.«

»Vi er bekymret for begge siders aktiviteter. Ikke kun Gaddaficellerne, men også disse selvtægtgrupper på oprørernes side, der mishandler folk, og som øger usikkerheden om natten.«

»Vi ved, at en masse afrikanere for eksempel bliver angrebet, fordi de mistænkes for at være lejesoldater, selvom de er almindelige gæstearbejdere,« siger Peter Bouckaert. De bliver hentet i deres hjem, bestjålet, i flere tilfælde er deres koner blevet voldtaget og udleveret til oprørerne, siger Bouckaert.

Unge mænd med våben

Også libyere, der beskyldes for at være medlem af Gaddafiregimets revolutionskomiteer og journalister, der arbejder for regeringsaviser i Tripoli er blevet anholdt og anklaget for femte kolonne-virksomhed.

Rygter om summariske henrettelser af medlemmer af Gaddaficellerne har dog ikke kunnet bekræftes.

»Vi er også bekymret for de unge mænd med våben, der tror, de udkæmper revolutionen, men i virkeligheden bidrager til utrygheden.«

Gaderne uden for vores hotel i Benghazi genlyder således hver aften af mere eller mindre intense ildkampe. Ifølge hospitalskilder er mindst 25 blevet skudt og dræbt af ukendte gerningsmænd.

To skoler, der ligger over for hotellet, synes at bidrage til den frygtsomme stemning. Skolerne, der er lukkede på grund af krigen, menes nemlig at være skjulested for revolutionskomiteerne, hvor våben og penge opbevares. En anden kilde til de hyppige ildkampe synes at være vores vagters nervøsitet.

»Det er ikke helt klart, hvad der foregår, da der ikke er nogen klar oprørsstyrke, bare en masse unge mennesker med våben.«

»Vi har talt med oprørerne om behovet for at bringe alle de bevæbnede mænd under en ordentlig struktur. Så situationen ikke kommer helt ud af kontrol.«

Men Gheriani er dog overbevist om, at de resterende Gaddaficeller vil opgive ævred, i takt med at Gaddafiregimet nedkæmpes.

»Enhver, der anvender en lille smule logik, kan se, at den mands tid er forbi.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her