Læsetid: 4 min.

Fukushima har skabt ny usikkerhed om atomkraft kan betale sig

Hvis ikke politikerne tager livet af atomkraften efter Fukushima, gør markedskræfterne det muligvis. Fra Sverige til Kina er byggeri af nye kraftværker blevet bremset og udskudt. Ikke fordi teknologien er for risikabel, men fordi den er for dyr
Indian Point-atomkraftværket nær New York City er det amerikanske kraftværk, eksperter mener er mest i risikozonen ved et jordskælv. Men selvom andre og mere sikre værker findes i dag, er der stor skepsis i branchen for at bygge nye a-værker. Ganske enkelt fordi det ikke kan betale sig.

Indian Point-atomkraftværket nær New York City er det amerikanske kraftværk, eksperter mener er mest i risikozonen ved et jordskælv. Men selvom andre og mere sikre værker findes i dag, er der stor skepsis i branchen for at bygge nye a-værker. Ganske enkelt fordi det ikke kan betale sig.

29. marts 2011

I Sverige har politikerne ikke ladet sig skræmme. På trods af atomkatastrofen i Japan, giver regeringen fortsat grønt lys til at bygge 10 nye atomreaktorer i Sverige til erstatning for de gamle. Alligevel skal man ikke regne med, at planerne bliver til noget de næste fem år, siger energiprofessor Björn Karlsson fra Linköpings Universitet.

»Katastrofen i Japan har gjort det sværere at finansiere nye atomkraftværker. Så byggeriet kommer til at blive udskudt adskillige år,« siger Björn Karlsson.

De svenske atomreaktorer skal nemlig bygges uden statsstøtte, og lige nu er nye atomkraftværker en rigtig dårlig forretning at investere i, lyder det fra en lang række energieksperter.

Derfor er atomkraftens fremtid ikke kun et spørgsmål om moral, men i mindst lige så høj grad et spørgsmål om økonomi.

EU, USA og Kina har alle erklæret nye vurderinger af sikkerhedsforanstaltningerne på atomkraftværkerne, og det vil med stor sandsynlighed føre til nye sikkerhedskrav og højere omkostninger.

I forvejen har atomkraftværker større opstartsomkostninger end andre typer kraftværker, og i Vesten tager det som regel 10 år, fra beslutningen er taget om at bygge, til at værket står færdig. Derfor er der store finansielle risici ved at bygge atomkraftværker, og de kan meget vel være blevet større nu, siger energiforsker Antony Froggatt fra den britiske tænketank Chatham House.

»Den finansielle risiko er nok den vigtigste faktor for, hvor mange nye atomkraftværker vi vil se. Hvis der bliver større usikkerhed om atomkraftens fremtid på grund af det her, så vil vi nok se de økonomiske omkostninger stige,« siger Antony Froggatt og peger blandt andet på risikoen for, hvad et uheld som det i Japan kan betyde for et byggeri, der allerede er i gang.

Selv uden forstyrrende naturkatastrofer er prisen for en ny finsk atomreaktor i Olkiluoto allerede steget fra planlagte 22,8 milliarder kroner til 34,2 milliarder kroner på grund af konstruktionsvanskeligheder. I stedet for at stå færdig i 2009 bliver værket først taget i brug i 2013.

Byggestop

På aktiemarkederne kan man allerede spore usikkerheden efter Fukushima i kursfald for de atomkrafttunge aktier, mens sol- og vindenergi-aktier er gået i vejret.

Schweiz har droppet planerne om nye kraftværker, mens Kina har suspenderet alt nybyggeri indtil sikkerhedsvurderingen ligger færdig. I USA har man ikke fra politisk hold grebet ind, men til gengæld er byggeriet af to ny atomreaktorer i Texas gået helt ned i tempo af sig selv. Ikke fordi man frygter for sikkerheden, men fordi man frygter for økonomien.

»Det bedste, vi kan gøre lige nu i denne usikre periode er at minimere udgifterne til projektet, fortsætte med de aktiviteter, vi kan kontrollere, og så vente indtil der er flere oplysninger, som vi kan basere vores langsigtede beslutninger på. Det er den økonomisk disciplinerede reaktion på usikre og udfordrende tider,« siger David Crane, der er bestyrelsesformand i firmaet bag projektet, Nuclear Innovation North America, og henviser til den kommende amerikanske sikkerhedsvurdering.

I USA kommer omkring 20 pct. af energiforbruget fra atomkraft, men siden ulykken på Tremileøen i 1979 er der næsten ikke bygget nye atomkraftværker, siger energiekspert Michael Levi fra den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations.

»De nye projekter, der er, blev planlagt, da gaspriserne var højere, da der var større udsigt til strengere klimalovgivning, og mens sikkerhedsbekymringerne ikke var, hvor de er nu. Det er stærkt tvivlsomt, om vi vil se et væsentligt antal nybyggerier i den nærmeste fremtid i USA, og måske også i den fjernere fremtid,« siger Michael Levi i et interview i The Economist.

Levetidsforlængelse

I EU står atomkraft for 15 pct. af energiforbruget, men ligesom i USA er der tale om gamle kraftværker. Ifølge en opgørelse fra 2009 fra Universität München er 65 pct. af reaktorerne i Vesteuropa mellem 21 og 30 år gamle. Yderligere 20 pct. er mere end 30 år gamle.

Det er netop ved 30-års-alderen, at man typisk tager stilling til, om et kraftværk skal levetidsforlænges, eller om det skal udfases ved 40 år, siger Antony Froggatt fra Chatham House. I Japan er den værst ramte reaktor 40 år gammel, og derfor kan katastrofen også få konsekvenser for i hvor høj grad, man vil fortsætte med at levetidsforlænge de gamle kræftværker i EU, fortsætter han.

»Hvis analysen af de japanske reaktorer viser, at man kunne have lavet flere forbedringer, kan det føre til en hurtigere udfasning af reaktorer, som vi troede, skulle levetidsforlænges. Det er det, vi ser i Tyskland allerede,« siger Antony Froggatt med henvisning til beslutningen om at lukke de syv ældste atomkraftværker i Tyskland indtil videre.

En døende kraft

Atomkraft er en uddøende energiform, konstaterer Amory Lovins, der er medstifter af og chefforsker i energitænketanken Rocky Mountain Institute. Men Fukushima er kun den alarmklokke, der måske kan få verden til at indse det, skriver han i en analyse.

Atomkraft kan kun løbe rundt med statsstøtte, og for hver dollar brugt på nye reaktorer, kunne man have købt to til ti gange større CO2-besparelser på 20 til 40 gange kortere tid, hvis den var blevet brugt på energibesparende tiltag eller vedvarende energi.

Der er da heller ikke ét eneste af verdens 66 atomkraftværker under opbygning, der er fuldt finansieret af de frie markedskræfter, skriver Amory Lovins.

»En sejlivet myte går på, at Tremileøen satte en stopper for amerikanske atomkraftbestillinger. Faktisk stoppede de over et år før, dræbt af et uhelbredeligt angreb af markedskræfter. Der er ingen tvivl om, at når atomkraftens kollaps på det globale marked, som allerede er årgammel, endelig bliver opdaget, vil skylden tilfalde Fukushima.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er alligevel skatteborgerne som for regningen for oprydningen.

Hvordan ville en 30 km evakueringszone rundt om Barsebäck se ud i København?

Niels-Holger Nielsen

At atomkraften er for dyr, for klodset og for langsom - kort sagt urealistisk, blev allerede slået fast i en Greenpeacerapport for snart 3 år siden, men har altså haft svært ved at trænge igennem i debatten. Dette ikke sagt for at forklejne affalds- og havariproblematikkerne, som alene er nok til at fravælge skidtet. I øvrigt slog samme rapport fast, at atomkraft er noget nær det mindst hensigtsmæssige at kombinere med vedvarende energi, idet disse værker skal køre konstant på den ydelse, de er designet til. Man kan altså ikke skrue op og ned for et a-værk efter som solen skinner og vinden blæser. A-kraft er baseload, og vil ikke kunne løse vores problemer med energilagring af VE. Den kan selvfølgelig formindske behovet for energilagring, men er i sig selv en begrænset ressource, som umuligt kan udbredes til hele kloden, hvor den endvidere ville blive langt mere usikker end den allerede er i dag. Atomkraft, biobrændsel og biogas i stor målestok har intet at skaffe med VE. I øvrigt er jeg enig med Klaus Illum i, at kombinationen af et tøjlesløst forbrugersamfund og VE antager en mareridtskarakter. Her er ikke regnet med, at rigelig energi, so oder so, vil sende sorteper videre til alle de andre miljøødelæggelser (biotoper, minedrift industrilandbrug etc., som allerede er overhåndtagende. Besindelse og nye samfundsmæssige kvaliteter er absolut påkrævet.

Niels-Holger Nielsen

Hvad angår skurken i hele energiscenariet, nemlig den materielle vækst, så er energibesparelser, som ofte og med rette fremhæves som en første prioritet, ikke kapabel til at redde den materielle vækst. Energieffektiviteten, som kræver store investeringer, har sine absolutte grænser, og de er tættere på end mange synes at tro. Det forklarer Richard Heinberg her:

Energy efficiency to the rescue

Her langer han i øvrigt ud efter den i artiklen omtalte Amory Lovins, som han finder ikke altid er en profet man skal lytte til.

Som el endnu en gang fremhæver i sine "frie ord" i dag, så er den materielle vækst enten umulig eller katastrofal at stræbe efter.

Martin Sørensen

atomkraft og kulkraft er alt for uflexibel, verden, har brug for en langt mere flexibel buffer energi overfor vindmøllerne som der i fremtiden bliver hoved energi kilden i verden, jeg tror på en kompination af brint, og bio gas/masse som fremtidens energi bufffer, atomkraft og kulkraft ja det er klodset og gammeldags,

Martin Sørensen

godt og sagligt spørgsmål ja sahara kan give os ufatteligt meget god og billig energi sammen med the suber grid en tanke om at lave gigant vindmølle parker i hele europa, verden har ikke behov for atomkraft verden har behov for stabil buffer energi, der flexibelt kan træde til,

http://www.friendsofthesupergrid.eu/

Martin Sørensen

jeg har en drøm og vision,

jo i min leve tid der vil jeg opleve at tage et suber lyn tog af TGV klassen fra europa, til asien, tænk at rejse over land med 400-600 km/t nu ligger thailand faktisk kun ca 25 timer væk. over rusland, det er både teknisk muligt og realitsisk at bygge en sådanne linje, mellem asien, og europa, sideløbede med dette tog der køre der et "lavhastigheds" gods tog, med 100-200 km/t. nu kan vi i løbet af 48 timer fragte alt til og fra asien personligt så vil jeg helere rejse 25 timer i tog, end 13-15 i et fly. nej som olien bliver dyre ja så er det realistisk at verden vil finde lyst i at bygge et sådanne projekt, jeg tror helt enklt ikke på, de dystre peak oil senarier, hvor alt civilisation ophøre når olien bliver dyre, vi udvikler os væk fra olien, og der er massere af alternativer, usa kan nås med turbo prop fly, der kan flyve mellem europa og usa, på ca 7 timer, toget mellem asien og europa er til fælles fordel for både asien og europa. og det rusland der ligger i mellem os. ud over ural bjergne ja så er de bjerge der ligger øst for himalaya ikke være end det er muligt at bygge højhastigheds tog der køre den vej, jeg mener de har gjort det i frankrig og japan, der begge er meget bjergrige lande

Som jeg læser artiklen, giver overskriften ingen mening, for der har åbenbart længe, i følge artiklen, været sikkerhed for at atomkraft ikke kan bygges uden subsidier.

Niels-Holger Nielsen

Søren Lom

Ideen er megaloman: For dyr, for langsom og tager ikke højde for politiske og geostrategiske forhold.

Ny og vedvarende energi er ikke et friktionsløst knald (ziples fuck). Det koster, og det giver nye muligheder for et humant samfund.