Fukushima har skabt ny usikkerhed om atomkraft kan betale sig

I Sverige har politikerne ikke ladet sig skræmme. På trods af atomkatastrofen i Japan, giver regeringen fortsat grønt lys til at bygge 10 nye atomreaktorer i Sverige til erstatning for de gamle. Alligevel skal man ikke regne med, at planerne bliver til noget de næste fem år, siger energiprofessor Björn Karlsson fra Linköpings Universitet.

»Katastrofen i Japan har gjort det sværere at finansiere nye atomkraftværker. Så byggeriet kommer til at blive udskudt adskillige år,« siger Björn Karlsson.

De svenske atomreaktorer skal nemlig bygges uden statsstøtte, og lige nu er nye atomkraftværker en rigtig dårlig forretning at investere i, lyder det fra en lang række energieksperter.

Derfor er atomkraftens fremtid ikke kun et spørgsmål om moral, men i mindst lige så høj grad et spørgsmål om økonomi.

EU, USA og Kina har alle erklæret nye vurderinger af sikkerhedsforanstaltningerne på atomkraftværkerne, og det vil med stor sandsynlighed føre til nye sikkerhedskrav og højere omkostninger.

I forvejen har atomkraftværker større opstartsomkostninger end andre typer kraftværker, og i Vesten tager det som regel 10 år, fra beslutningen er taget om at bygge, til at værket står færdig. Derfor er der store finansielle risici ved at bygge atomkraftværker, og de kan meget vel være blevet større nu, siger energiforsker Antony Froggatt fra den britiske tænketank Chatham House.

»Den finansielle risiko er nok den vigtigste faktor for, hvor mange nye atomkraftværker vi vil se. Hvis der bliver større usikkerhed om atomkraftens fremtid på grund af det her, så vil vi nok se de økonomiske omkostninger stige,« siger Antony Froggatt og peger blandt andet på risikoen for, hvad et uheld som det i Japan kan betyde for et byggeri, der allerede er i gang.

Selv uden forstyrrende naturkatastrofer er prisen for en ny finsk atomreaktor i Olkiluoto allerede steget fra planlagte 22,8 milliarder kroner til 34,2 milliarder kroner på grund af konstruktionsvanskeligheder. I stedet for at stå færdig i 2009 bliver værket først taget i brug i 2013.

Byggestop

På aktiemarkederne kan man allerede spore usikkerheden efter Fukushima i kursfald for de atomkrafttunge aktier, mens sol- og vindenergi-aktier er gået i vejret.

Schweiz har droppet planerne om nye kraftværker, mens Kina har suspenderet alt nybyggeri indtil sikkerhedsvurderingen ligger færdig. I USA har man ikke fra politisk hold grebet ind, men til gengæld er byggeriet af to ny atomreaktorer i Texas gået helt ned i tempo af sig selv. Ikke fordi man frygter for sikkerheden, men fordi man frygter for økonomien.

»Det bedste, vi kan gøre lige nu i denne usikre periode er at minimere udgifterne til projektet, fortsætte med de aktiviteter, vi kan kontrollere, og så vente indtil der er flere oplysninger, som vi kan basere vores langsigtede beslutninger på. Det er den økonomisk disciplinerede reaktion på usikre og udfordrende tider,« siger David Crane, der er bestyrelsesformand i firmaet bag projektet, Nuclear Innovation North America, og henviser til den kommende amerikanske sikkerhedsvurdering.

I USA kommer omkring 20 pct. af energiforbruget fra atomkraft, men siden ulykken på Tremileøen i 1979 er der næsten ikke bygget nye atomkraftværker, siger energiekspert Michael Levi fra den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations.

»De nye projekter, der er, blev planlagt, da gaspriserne var højere, da der var større udsigt til strengere klimalovgivning, og mens sikkerhedsbekymringerne ikke var, hvor de er nu. Det er stærkt tvivlsomt, om vi vil se et væsentligt antal nybyggerier i den nærmeste fremtid i USA, og måske også i den fjernere fremtid,« siger Michael Levi i et interview i The Economist.

Levetidsforlængelse

I EU står atomkraft for 15 pct. af energiforbruget, men ligesom i USA er der tale om gamle kraftværker. Ifølge en opgørelse fra 2009 fra Universität München er 65 pct. af reaktorerne i Vesteuropa mellem 21 og 30 år gamle. Yderligere 20 pct. er mere end 30 år gamle.

Det er netop ved 30-års-alderen, at man typisk tager stilling til, om et kraftværk skal levetidsforlænges, eller om det skal udfases ved 40 år, siger Antony Froggatt fra Chatham House. I Japan er den værst ramte reaktor 40 år gammel, og derfor kan katastrofen også få konsekvenser for i hvor høj grad, man vil fortsætte med at levetidsforlænge de gamle kræftværker i EU, fortsætter han.

»Hvis analysen af de japanske reaktorer viser, at man kunne have lavet flere forbedringer, kan det føre til en hurtigere udfasning af reaktorer, som vi troede, skulle levetidsforlænges. Det er det, vi ser i Tyskland allerede,« siger Antony Froggatt med henvisning til beslutningen om at lukke de syv ældste atomkraftværker i Tyskland indtil videre.

En døende kraft

Atomkraft er en uddøende energiform, konstaterer Amory Lovins, der er medstifter af og chefforsker i energitænketanken Rocky Mountain Institute. Men Fukushima er kun den alarmklokke, der måske kan få verden til at indse det, skriver han i en analyse.

Atomkraft kan kun løbe rundt med statsstøtte, og for hver dollar brugt på nye reaktorer, kunne man have købt to til ti gange større CO2-besparelser på 20 til 40 gange kortere tid, hvis den var blevet brugt på energibesparende tiltag eller vedvarende energi.

Der er da heller ikke ét eneste af verdens 66 atomkraftværker under opbygning, der er fuldt finansieret af de frie markedskræfter, skriver Amory Lovins.

»En sejlivet myte går på, at Tremileøen satte en stopper for amerikanske atomkraftbestillinger. Faktisk stoppede de over et år før, dræbt af et uhelbredeligt angreb af markedskræfter. Der er ingen tvivl om, at når atomkraftens kollaps på det globale marked, som allerede er årgammel, endelig bliver opdaget, vil skylden tilfalde Fukushima.«