Læsetid: 5 min.

Det grønne har dobbelt momentum efter Japan og Libyen

Atomkrafthavariet i Japan og de voldelige konflikter i flere olielande bringer det globale energisystem i krise, men er samtidig en øjenåbner, der understreger behovet for en hurtigere omstilling til grønne energiteknologier
Atomkrafthavariet i Japan og de voldelige konflikter i flere olielande bringer det globale energisystem i krise, men er samtidig en øjenåbner, der understreger behovet for en hurtigere omstilling til grønne energiteknologier
22. marts 2011

I Japan snurrer vindmøllerne.

Det fortæller Tetsunari Iida, direktør for det japanske Institute for Sustainable Energy Policies, i telefonen fra Tokyo.

»Der er et stort antal vindmøller nær kysten i det nordøstlige Japan, og de fungerer alle trods jordskælvet og tsunamien. Vindkraften er mere jordskælvssikker end atomkraften,« siger han.

Oplysningen bekræftes på internettet af Yoshinori Ueda, leder af den internationale komité under Japan Wind Power Association. Han oplyser bl.a., at ejeren af det havarerede Fukushima-atomkraftværk, Tokyo Electric Power Co., også ejer 11 vindmølleparker i det østlige Japan – ingen af møllerne her er beskadigede.

En symbolsk øjenåbner midt i den alvorlige krise for en af verdens ’gamle’ energiteknologier, atomkraften. Og en del af det dobbelte wake up call, som mange iagttagere netop nu peger på: På én og samme tid får verden demonstreret sårbarheden i såvel et atomkraftbaseret som et fossilt baseret energisystem. I Japan har naturens ustyrlige kræfter blotlagt den nukleare tekniks uforudsigelighed. I den arabiske verden har ustyrlige politiske kræfter illustreret olieforsyningernes upålidelighed. Tilsammen sender det et signal om, at verden er i en uholdbar energimæssig klemme, der fordrer en større indsats for omstilling end hidtil udfoldet.

Dermed kan atomkraftkatastrofen i Japan og opstandene i de arabiske lande måske give et nyt ’dobbelt momentum’ til den indsats, der tabte fart efter COP15-klima-fiaskoen og blev yderligere bremset af den økonomiske krise.

»I dag oplever verden stigende oliepriser på grund af uroen i Mellemøsten og Nordafrika, og gas- og kulpriserne følger med op. Med Fukushima-ulykken tror jeg, atomkraftens såkaldte renæssance er aflyst, og det vil få de fossile energipriser til at stige yderligere. Det må få landene til at gentænke deres energiforsyning og sætte mere fart på investeringerne i energieffektivisering og vedvarende energi,« håber Tetsunari Iida.

Det umulige blev muligt

En stribe konsekvenser af havariet på Fukushima-værket kan allerede noteres. I Japan, der får næsten 30 pct. af sin elforsyning fra atomkraft, står 11 reaktorer stille. Den manglende elkapacitet vil ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) nødvendiggøre en ekstra olieimport på 200.000 tønder om dagen. I Kina, som har 25 reaktorer under opførelse, meddelte regeringen i sidste uge, at »Vi vil midlertidigt suspendere godkendelse af atomkraftprojekter, inklusive dem der allerede har indledt det forberedende arbejde, indtil sikkerhedsreglerne for atomkraften er blevet bekræftet.«

I Tyskland har kansler Angela Merkel beordret landets syv ældste reaktorer midlertidigt standset og bremset beslutningen om at levetidsforlænge i alt 17 reaktorer.

»Når det tilsyneladende umulige som i Japan bliver muligt og det absolut usandsynlige en realitet, ændrer situationen sig,« sagde Merkel, for hvem det nu handler om »at nå æraen med vedvarende energi så hurtigt som muligt.«

I Storbritannien, hvor regeringens plan er at starte den første nye atomreaktor i 2018, har energiminister Chris Huhne beordret en undersøgelse af atomkraftens sikkerhed.

»Det er uundgåeligt, at det leder til en tænkepause,« vurderer Nick White, energichef i konsulentformaet Arthur D. Little, i Financial Times.

I USA har regeringen tilsvarende bebudet et tjek af de amerikanske atomkraftværker, uden at det skal bremse godkendelser af nye reaktorer. Flere iagttagere vurderer imidlertid, at atomkraftens varslede genkomst er urealistisk.

»Jeg anser det for sikkert, at indsatsen for at udvide og opbygge en flåde af nye værker er død indtil videre,« siger det tidligere medlem af atomkontrolkommissionen NRC, Peter Bradford, til The New York Times.

Også EU vil nu underkaste sine atomkraftværker en ’stress-test’.

»En ting er sikker: Den medvind i offentligheden, som atomkraftindustrien har oplevet de seneste år, er der ikke mere. Den vil være borte, uanset hvad der sker i Japan de næste timer eller dage,« sagde EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, i sidste uge på et møde i den europæiske vindkraftorganisation EWEA.

Risiko for fastlåsning

Hans Jørgen Koch, international direktør i Energistyrelsen, er formand for IEA/OECD’s komité for vedvarende energi og har i den egenskab netop ledet en konference i Paris om vedvarende energi, hvor konsekvenserne af såvel atomkraftulykke som oliestatsoprør optog sindene.

»Der er megen usikkerhed knyttet til, hvilken betydning atomulykkerne i Japan og urolighederne i Nordafrika og Mellemøsten vil få for anvendelse af vedvarende energi,« siger han.

Siden uroen brød ud i den arabiske verden, er olieprisen steget med ca. 20 dollar og ligger p.t. omkring 115 dollar for en tønde Nordsø-olie. Den libyske olieproduktion er faldet fra 1,6 mio. tønder pr. dag i januar til nu blot 400.000 tønder, og analytikere hos JP Morgan i New York vurderer, at der bliver meget lidt olieeksport fra Libyen resten af året. Også oliestaten Bahrain er scene for voldsom konflikt, som truer med at inddrage Saudi-Arabien, verdens største olieeksportør.

»Frygten for ustabilitet i vigtige olieproducerende lande i Mellemøsten kan føre til yderligere prisstigninger på olie samt mere eller mindre afledte prisstigninger på andre fossile brændsler. Det kan betyde, at vedvarende energi hurtigere end det ellers ville være tilfældet, vil blive kommercielt konkurrencedygtig med fossile brændsler,« påpeger Hans Jørgen Koch.

Til dette kommer så effekten af det japanske reaktorhavari.

»Ulykkerne i Japan demonstrerer atomkraftværkernes sårbarhed. Mange reaktorer ligger i jordskælvszoner. Decentraliseret, vedvarende energi er mindre sårbar, og det kan øge interessen for den. Samtidig kan bestræbelser på at reducere atomkraftværkernes sårbarhed føre til øgede konstruktions- og derved produktionsomkostninger. Det kan gøre atomkraften mindre konkurrencedygtig over for andre energikilder.«

Risikoen er imidlertid, vurderer Hans Jørgen Koch, at forceret nedlukning af atomkraftværker kan give øget afhængighed af fossil energi.

»En mulig konsekvens kunne blive en uheldig mangeårig fastlåsning af væsentlige dele af energiforsyningen til fossile energiteknologier, fordi de mange steder vil være det kortsigtede alternativ til udfaset atomenergi. En sådan fastlåsning vil kunne skabe hindringer for en senere glidende overgang til øget anvendelse af vedvarende energi og skabe øgede problemer for de nødvendige reduktioner af drivhusgasudledningerne,« vurderer formanden for IEA/OECD’s vedvarende energikomité.

Det dobbelte momentum

Presset på de fossile energikilder som følge af det tænkelige tilbageslag for atomkraften har dog allerede i EU givet sig udslag i en mærkbar stigning i priserne på CO2-kvoter – fra et stabilt nivau på 14-15 euro pr. ton CO2 til nu over 17 euro. En sådan mulig vedvarende prisstigning vil gøre det knap så lokkende at skrue op for det fossile blus.

Ruslands finansminister, Alexei Kudrin, bemærkede i sidste uge, at den kombinerede effekt af arabisk oprør og japansk atomhavari måske kan sende olieprisen op over 200 dollar pr. tønde. Det vil også begrænse lysten til mere fossil energi, men vil samtidig kunne undergrave den internationale økonomi og dermed også incitamentet til at investere i de nye, grønne løsninger.

Afgørende bliver, hvordan det nye ’dobbelte momentum’ i kølvandet på to dramatiske begivenheder på verdensscenen håndteres af dem, der tager beslutninger.

»Man kan sige, at hvis vi ikke vil have atomkraft, så må vi skaffe endnu mere billig fossil energi til at erstatte den. Eller vi kan sige: ’Hvorfor ikke udnytte denne anledning til at adressere nødvendigheden af at bevæge os mod et samfund med lave CO2-udledninger.’ Jeg synes, det er dét, vi skal gøre,« sagde Connie Hedegaard i sidste uge ifølge EU-nyhedssitet Euractiv.com.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu