Baggrund
Læsetid: 4 min.

'Hils jeres statsminister og sig tak for de seks F-16-fly'

Mens oprørerne fejrede FN-resolutionen om at indføre flyveforbud i det østlige Libyen, gjorde Gaddafi-klanen i Tripoli et forsøg på at sætte verdensrekord i flest politiske kovendinger på ét døgn. Oprørerne var efter fredagsbønnen overstrømmende glade for dansk og fransk beskyttelse med kampfly
Mens oprørerne fejrede FN-resolutionen om at indføre flyveforbud i det østlige Libyen, gjorde Gaddafi-klanen i Tripoli et forsøg på at sætte verdensrekord i flest politiske kovendinger på ét døgn. Oprørerne var efter fredagsbønnen overstrømmende glade for dansk og fransk beskyttelse med kampfly
Udland
19. marts 2011

TOBRUK, LIBYEN – For Abdel Hamid kom nyheden i form af et smil på den afhoppede libyske FN-ambassadørs læber.

»Jeg fulgte afstemningen på tv. Jeg så den franske udenrigsminister, Alain Juppé, løbe rundt mellem de forskellige repræsentanter.«

»Pludselig lagde jeg mærke til Abdul Rahman Schalman, der stod og talte med nogle andre FN-ambassadører. Han smilede over hele ansigtet. Da vidste jeg, vi var reddet.«

Men for hundredtusinder i de belejrede byer Asdabiya og Benghazi blev nyheden kolporteret af en massiv udladning af krudt og kugler.

Som om de sidste dages kollektive psykiske spændingspres skulle fyres af på en gang gennem mundingerne på tusinder af rifler og maskingeværer.

Mens eksploderende metaldele lyste nattehimlen op, gik folk på gaden og omfavnede hinanden.

»Folk græd af glæde. Jeg kunne næsten ikke tro det. Det var som en drøm,« fortæller Abdel Hamid, der er medlem af revolutionsrådet i Tobruk.

I Tobruk, hvor festfyrværkeriet inkluderede fem raketdrevne granater, blev det næsten for meget, fortæller rådsmedlemmet Ibrahim Zgoga.

»Vi har taget en beslutning om, at den næste, der så meget som løsner et skud vil blive straffet,« siger han.

Der er stadig krig, og hver en kugle skal spares til det afgørende slag om Tripoli.

Et forbud, der viser sig umuligt at håndhæve. Allerede få timer efter genlyder byen af skudsalver.

Surrealistisk tak

Da vi ankommer på Martyrernes Plads i Tobruks midte er vores ry allerede løbet i forvejen.

»I er fra Danmark? I er hjerteligt velkomne. Fire F-16? Rigtig godt,« siger en mand, da vi præsenterer os. »Seks!,« korrigerer en anden.

»Vi vil gerne bede jer om at takke det danske folk for dets støtte og deres F-16-fly,« siger et medlem af byens revolutionskomité, der trykker os i hånden.

Det er - for at sige det mildt - en surrealistisk oplevelse at gå rundt efter fredagsbønnen i et arabisk land og blive klappet på skulderen, fordi den danske statsminister har lovet at sætte seks jagerfly af til at bombe deres land.

Men det er Frankrig, resolutionens forkæmper og ophavsmanden, der er genstand for den største taknemmelighed.

»Hvad Frankrig gjorde, vil det libyske folk aldrig glemme,« synger flokken på martyrpladsen foran moskeen.

Om eller hvor længe dette løfte vil blive indfriet, kan meget vel vise sig at blive afgørende for forholdet mellem Vesten og den arabiske verden.

Den eneste utilfredshed, der i går kunne spores på pladsen var, at bomberne ikke allerede regner ned over Gaddafis-hærstyrkernes kampvogne og soldater.

Bomberne fra Danmark og de andre lande, der har givet tilsagn om at deltage, kan ikke komme hurtigt nok.

»Gaddafi fortsætter med at dræbe vores folk i Misrata. I Asdabiya,« siger en mand, der præsenterer sig som ingeniør i det lokale olieselskab.

»De skal bombe nu. I dag!,« beder han.

Gaddafis kovendinger

Imens oprørerne fejrede FN-resolutionen i det østlige Libyen, gjorde Gaddafi-klanen i Tripoli et forsøg på at sætte verdensrekord i flest politiske kovendinger og største slugte kameler på ét døgn.

I timerne inden FN-resolutionens vedtagelse havde Muammar Gaddafi i et radioprogram lovet oprørerne og borgerne i Benghazi, at det længe ventede frontalangreb på oprørernes hovedby var meget nært forestående.

»Vi kommer i aften,« truede obersten og lovede, at de oprørere, der ikke overgav sig, ikke ville blive vist nogen nåde.

Få timer senere omkring midnat lokal tid efter FN-resolutionens vedtagelse, gjaldt Gaddafi seniors trusler pludselig det internationale samfund.

I et interview med portugisisk tv blev hele Middelhavsregionen truet med terroraktioner mod fly og skibe, hvis Sikkerhedsrådets ord skulle blive omsat til handling.

»Hvis I er blevet vanvittige, vil vi også være vanvittige. Verden vil ikke kende fred mere.«

Men solen var endnu ikke stået op over den libyske hovedstad, før viceudenrigsministeren annoncerede, at den libyske regering skam hilste resolutionen velkommen, og at man også ønskede at beskytte civilbefolkningen og i princippet var parat til at indgå en våbenhvile.

Dog skulle de tekniske detaljer forhandles på plads. Men kun 14 timer efter FN-resolutionen havde passeret FN's Sikkerhedsråd, meddelte den libyske udenrigsminister, Musa Kusa, at regeringsstyrkerne ensidigt ville indstille alle kamphandlinger med øjeblikkelig varsel. Væk var en hver trusler om bål og brand og terrorangreb.

Fatter brutale realiteter

Dette er muligvis sket efter et familieråd, hvor de mere realitetsnære medlemmer fik overtaget.

Den franske udenrigsminister, Alain Juppés, udtalelser natten til i går dansk tid om, at de første bombefly kunne kaste deres last over Gaddafi-klanens militser - efter kun halvanden times flyvning fra flybaser i Sydfrankrig - kan meget vel have hjulpet med til at få Gaddafi til at fatte de brutale realiteter familien faktisk står overfor.

For Gaddafi-klanen handler det nu om at redde, hvad reddes kan. Ved at indgå våbenhvilen håber regimet at komme den udenlandske militæroffensiv i forkøbet - eller i de mindste at købe sig tid til at konsolidere de loyale styrker omkring Tripoli.

Om denne sidste satsning vil være nok til endnu engang at redde regimet fra at bryde sammen, eller om det blot vil udskyde det endelige opgør, vil de kommende timer og måske få døgn vise.

At der ikke hersker enighed om den strategi internt i Gaddafis regime, blev dog understreget af , at der var adskillige rapporter om brud på våbenhvilen. Både den belejrede by Misrata i det vestlige Libyen og Asdabiya mod øst blev meldt under angreb af regeringsstyrker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Libyen er på Vej, men det bliver hårdt de næste måneder. Nu, hvor Gaddafis Militær skal nedkæmpes af Flyveforbudszonen og den militære alliance med bl.a Danmark. I nabolandet Egypten går det helt anderledes fredeligt, nu er de Demokratiske reformer tager form. Det kan Libyens hær og Gaddafi lære noget af.

Opgaven er oppositionens, som skal genvinde den politiske førertrøje.