Læsetid: 6 min.

Hver femte atomreaktor ligger i jordskælvszone

En stor del af både de eksisterende og de planlagte atomkraftværker verden over ligger i jordskælvsområder. Katastrofen i Japan har ført til fornyet fokus på videnskabens evne til at forudse skælvs størrelse og hyppighed
En stor del af både de eksisterende og de planlagte atomkraftværker verden over ligger i jordskælvsområder. Katastrofen i Japan har ført til fornyet fokus på videnskabens evne til at forudse skælvs størrelse og hyppighed
21. marts 2011

LONDON – Tyve procent af verdens 443 fungerende atomreaktorer ligger i områder med 'signifikant seismisk aktivitet'. Sådan lyder vurderingen fra industrigruppen World Nuclear Association (WNA).

Men ikke kun de eksisterende atomkraftværker ligger i områder med fare for jordskælv. Også en del af de 62 reaktorer, der er ved at blive opført, samt mange af de 500 bestilte eller planlagte ligger eller kommer til at ligge i områder med risikozoner, erkender WNA.

WNA påpeger dog – over for nyhedsbureauet AFP – at reaktorerne generelt er designet til at modstå 'det største jordskælv, som rimeligvis kan forventes at forekomme på et atomkraftværks grund'.

Katastrofen i Japan har imidlertid fået videnskabsfolk og indbyggere i jordskælvsområder til at sætte spørgsmålstegn ved de risikovurderinger, som industrien producerer og som ligger til grund for opførelsen af værkerne. Der er nu voksende usikkerhed om videnskabsfolkenes evner til at forudse seismiske risici af den type, der i Japan resulterede i et jordskælv, som langt oversteg det forventede.

»Det står klart, at den måde, hvor vi forsøger at forudse, det største mulige jordskælv, der kan opstå i en given forkastning, har sine begrænsninger, hvis den ikke ligefrem er ukorrekt,« siger Ross Stein, geofysiker hos U.S. Geological Survey (USGS), til San Diego Union-Tribune. »Vi bliver nødt til omhyggeligt at tage dette op til fornyet overvejelse,« tilføjer han.

Bob Holdsworth, professor i strukturel geologi ved University of Durham i England, er enig.

»Vi bliver tydeligvis nødt til at have en revurdering af sandsynligheden for, at den slags skælv kan opstå, især i seismisk ustabile områder som Japan,« siger han til AFP.

Det, der skete i Japan, er – tilføjer han – »klart en indikation af, at vi ikke ordentligt har overvejet begivenheder, der er ligger et stykke ud over vores historiske erfaring, men som ikke desto mindre er mulige«.

»Det er, mener jeg, en påmindelse til alle os, der arbejder inden for dette felt, om svagheden i vores måde at tænke på,« siger Holdsworth.

Usikker verden

Mange af verdens eksisterende atomreaktorer ligger i den såkaldte 'Ildring', et 40.000 kilometer langt bælte af vulkaner, der ligger rundt langs de asiatiske og amerikanske stillehavskyster. Forkastningerne i området er hjemsted for omkring en femtedel af verdens aktive vulkaner. Stort set alle Japans reaktorer ligger ifølge det såkaldte Globale Seismiske Risiko-kort, produceret af FN og en række nationale forskningsinstitutioner i områder med 'høj' eller 'meget høj' risiko for jordskælv inden for de næste 50 år.

Syd- og Centralasien er – ud over 'Ildringen' – generelt et af de områder, der trods en høj risiko for jordskælv har mange aktive atominstallationer. Omkring halvdelen af Kinas nuværende 13 atomkraftværker ligger i områder med 'moderat risiko' for jordskælv. Taiwans halve dusin reaktorer ligger i en zone med 'høj' risiko, mens installationer i Pakistan, Indien og Iran ligger zoner med moderat til høj risiko.

Især Kina og Indien har planer om at udbygge deres atomindustri. Kina er ved at opføre 25 værker, og planen er at udvide landets nuværende produktion næsten syvfold inden 2020 til at udgøre fem procent af landets energiproduktion – fra én procent i dag. De fleste af Kinas værker ligger langs den mindre jordskælvsudsatte østkyst, men blandt de planlagte værker er – ifølge landets atomenergiproducent, China National Nuclear – et i den sydvestlige storby Chongqing, som ligger omkring 480 km fra epicentret af et jordskælv i 2008, der målte 7,9 på richterskalaen, og som kostede næsten 90.000 mennesker livet i Sichuan-provinsen.

Store skælv har også ramt Kinas nordøstlige kyst. I 1976 menes et skælv, der målte 7,5 på richterskalaen, at have dræbt mindst en kvart million mennesker og udslettet byen Tangshan, omkring 300 kilometer fra Hongyanhe-atomkraftværket, der er ved at blive opført i byen Dalian.

USA bekymret

Men ikke kun Asien ligger i højrisikozonen. I USA har 39 ud af 50 stater en moderat til høj seismisk risiko. De mest aktive jordskælvszoner inkluderer ifølge USGS Californiens San Andreas-forkastning og New Madrid Seismic Zone i Arkansas, Missouri og Tennessee. En af forkastningszonerne – kendt som South Coast Offshore Fault Zone – løber tæt på Californiens kystlinje og er på dets tætteste punkt kun 7,2 km fra San Onofre-atomkraftværket.

I Arkansas ligger Russellville Nuclear One-værket, omkring 290 km fra New Madrid-forkastningen, hvor der ifølge USGS er en »vedvarende bekymring for et større ødelæggende jordskælv«.

Og kun 40 kilometer nord for New York ligger de to Indian Point-reaktorer tæt på skæringslinjen for to seismiske zoner, der blev identificeret i 2008 af forskere på Columbia University's Lamont-Doherty Earth Observatory. Ifølge forskerne er et jordskælv i størrelsesordenen 7 på richterskalaen i området muligt.

Jerry Nappi, en talsmand for atomkraftværket, siger ifølge Bloomberg, at værket er designet til at modstå et skælv af størrelsesordenen 6 på richterskalaen. Han siger imidlertid, at seismiske studier har vist, at værket er sikkert.

Til kamp

I Californien – og i andre jordskælvsområder i USA – er der i lyset af den japanske katastrofe opstået krav om lukning af værkerne – netop som præsident Obama havde planlagt en udvidelse af atomindustrien som led i reduktionen af landets CO2-udledning. I øjeblikket er der 104 atomkraftværker i USA, som producerer 20 procent af landets elektricitet. Obama ønsker at tilbyde atomindustrien lånegarantier på om mod 39 mio. euro i håbet om få opført flere reaktorer.

Nu møder planerne fornyet modstand.

»Atomkraftværker bør ikke bygges i seismisk aktive områder,« siger Liz Apfelberg, talskvinder for Mothers for Peace, til Bloomberg.

Gruppen modsætter sig en forlængelse af licensen for Diablo Canyon-værket, der ligger 300 km fra Los Angeles i Californien.

Gruppen baserer sin modstand på seismiske argumenter: Det faktum nemlig at der i 2008 blev fundet en ny forkastningslinje tæt på værket, som ifølge Nuclear Regulatory Commission gav grund til bekymring.

»Nye beviser er dukket op om tidligere uopdagede forkastningslinjer, som muligvis eksisterer tæt på eller sågar nedenunder Diablo Canyon-værket,« siger geofysiker Blakeslee i udtalelse brugt af en række Californiske politikere i et forsøg på at få en føderal kommission til at undersøge de bekymrende seismiske linjer i Californien.

Talsmænd for værkerne fastholder dog, at de er sikre. Senest har Pete Dietrich fra det sydcaliforniske Edison, der driver San Onofre-værket, mindet om, at den seneste gennemgang af seismiske data for atomkraftværket har vist, at det »har passende konstruktionselementer, processer and procedurer til at beskytte befolkningen i tilfælde af det maksimalt forventelige jordskælv eller en tsunami«.

Kritikere peger imidlertid på, at videnskaben har udviklet sig siden de ældste atomkraftværker blev bygget og selv siden evalueringer af sikkerheden i midten af 1990'erne. I dag har man tredimensional seismisk billedteknologi, som har ført til, at forskerne har opdaget nye forkastningszoner.

Nyere forskning viser for eksempel, at de worst case-forudsigelser lavet forud for konstruktionen af San Onofre-værket i Californien for 40 år siden undervurderede de farer, som jordskælv og tsunamier udgør. En rapport fra California Energy Commission konkluderede i 2008, at San Onofre-værket kan komme ud for 'større og hyppigere jordskælv' end det maksimale 7.0-jordskælv forudset, da værket blev planlagt. Et af stridspunkterne mellem Edison og forskerne er, om en række forkastningszoner i området hænger sammen eller ej. Edison fastholder, at dets »konsulenter og eksperter stadigvæk anser zonerne for ikke at hænge sammen«.

Det har stor betydning ved vurderingen af jordskælvs mulige størrelse, idet et sammenhængende system vil kunne frembringe et voldsommere skælv. Geofysiker David Jackson fra University of California, Los Angeles, er af den holdning, at de seneste års erfaringer på området viser, at jordskælv kan hoppe over kløfter fra en forkastningszone til en anden.

»Når vi prøver at forudsige den maksimale størrelse på et jordskælv, plejer vi at komme til kort,« siger han til San Diego Union-Tribune.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer