Nyhed
Læsetid: 2 min.

Ingen løsning på udvidet piraterivirksomhed

Somaliske pirater er blevet velorganiserede og opererer i dag på al-Shabaab-kontrolleret territorium. Det besværliggør en løsning på problemet
Somaliske pirater er blevet velorganiserede og opererer i dag på al-Shabaab-kontrolleret territorium. Det besværliggør en løsning på problemet
Udland
1. marts 2011

For seks år siden fik det internationale samfund øjnene op for et stigende problem ud for Somalias kyst. Pirateri forekom stadig oftere, hvilket resulterede i øgede omkostninger ved skibsfart og på sigt truede den maritime industri.

Siden da er udviklingen kun gået i én retning: flere pirater, større skibe og større jagtområder. I dag har piraternes jagtområde således bredt sig helt til Indiens vestlige kyster og Kenyas og Tanzanias kyster i det østlige Afrika, viser en opgørelse fra International Chamber of Commerce. Seneste eksempel var den 24. februar, da et dansk sejlskib på jordomrejse blev kapret i Det Indiske Ocean og ført mod Somalias kyst, hvor besætningen sandsynligvis vil blive frigivet for en løsesum på millioner af dollar, vurderer eksperter. Piraternes udvidede jagtområde skyldes ifølge pirateksperten Peter Lehr, der er lektor ved University of St. Andrews i Skotland, især den internationale flådestyrkes tilstedeværelse.

»Den internationale flådestyrkes tilstedeværelse betyder, at piraterne nu er spredt ud over store dele af Det Indiske Ocean. Det har de samtidig mulighed for, fordi de har de store moderskibe. På den måde er situationen faktisk meget værre nu, end for tre år siden,« siger han.

Finansierer al-Shabaab

Mens Aden-bugten i dag er under nogenlunde kontrol, er piraterne rykket sydpå til det sydlige og centrale Somalia. Her er det i stigende grad en stadig mere accepteret levevej og i nogle tilfælde den eneste mulige i et land, hvor overgangsregeringens magt er til at overse.

»Piraterne betaler efter sigende masser af penge til al-Shabaab for at få lov til at operere i området,« siger Peter Lehr. Situationen sammenlignes af mange med krigen mod pirater i Nordafrika i starten af 1800-tallet, hvor den amerikanske præsident Thomas Jefferson bombarderede Tripoli for at ødelægge piraternes infrastruktur.

Det samme overvejer amerikanerne tilsyneladende, ikke mindst efter drabene på fire amerikanske gidsler i sidste uge. Det er dog begrænset, hvilken effekt det vil have i Somalias tilfælde, siger Peter Lehr.
»De somaliske pirater har stort set ikke brug for nogen infrastruktur. Desuden husker amerikanerne den katastrofale intervention i 1993, hvilket nok holder dem tilbage,« siger han.

Samtidig besværliggøres mulighederne for at bekæmpe piraterne på land af, at de opererer i al-Shabaab-kontrollerede områder. Hvis amerikanerne går i land her, vil det have dramatiske følger, mener Peter Lehr.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Problemet er let nok at løse...

1. Fanges nogen pirater på vandet (dvs. i en båd med våben), ryger de over bord omgående (uden redningsvest eller båd).
2. Kapres et skib, angribes det omgående. Det accepteres at gidsler kommer til skade eller doer under aktionen.

Det var de metoder der gjorde pirateri til en død forretning for ~200 år siden, og det er der eneste der vil virke nu...

Så længe det er lav-risiko med mulig høj gevinst, så vil det fortsætte med at ske. Gør risikoen (langt) større, og tag gevinsten væk, og problemet vil hurtigt forsvinde...

Carsten A. Jensen

Kære Morten,

Hvis du tror at dit foreslag kommer til at løse problemerne, så må jeg skuffe dig. For det er jo i princippet ikke pirateri der er problemet, det er Somalias uendelige fattigdom, landets ødelagte ressourcer pga. dumping af affald (inklusiv kemisk affald) i deres hav, og ødelagte kystlinjer. Ikke så underligt at pirateriet egentlig opstod. Du kan måske godt slå alle piraterne ihjel, men mon ikke der findes andre metoder at tilrage sig penge på.

Morten,
har du overvejet, at man jo kunne prøve at fjerne årsagen til, at nogen overhovedet begynder på piratvirksomhed.

Dine metoder vil også have nogle ulemper, f.eks. er der ingen til at fortælle andre pirater, at nogle er "røget over bord". Det kan jo være, at de blot ser det som en arbejdsrisiko, at man aldrig kommer tilbage?

@Erik Karlsen
Nu er vi jo ikke villige til at lave den investering det vil tage for at fjerne årsagen, så det eneste der er at gøre er at fjerne profitten og lade dem leve i fattigdom...

At fjerne årsagerne vil kræve 100.000'er af tropper udstationeret, bunker af penge, etc., i årevis, og det er vi ikke villige til...

Jan Aage Jeppesen

Carsten Albertsen: "For det er jo i princippet ikke pirateri der er problemet, det er Somalias uendelige fattigdom, landets ødelagte ressourcer pga. dumping af affald (inklusiv kemisk affald) i deres hav, og ødelagte kystlinjer. Ikke så underligt at pirateriet egentlig opstod."

Pirateri er jihad til søs, og hvis fattigdom spiller en rolle, så er det fordi islam producerer fattigdom og tillader sørøveri mod vantro.

Det viste USAs kamp mod piraterne på Barbarkysten allerede for 200 år siden:

"Muslimerne langs Afrikas barbarkyst, i de såkaldte barbarstater – Marokko, Algier, Tunis og Tripoli – drev omfattende sørøveri i hele Middelhavet og sendte endog ekspeditioner så langt som til den engelske atlanterhavskyst, hvor de gjorde landgang, røvede og plyndrede og tog gidsler med tilbage. Det er anslået, at muslimerne i hele perioden tog omkring halvanden millon europæere som gidsler. De som ikke blev løskøbt blev solgt på de arabiske slavemarkeder.

Før den amerikanske Uafhængighedskrig blev amerikanske handelsskibe beskyttet af England. Da USA erklærede sin uafhængighed i 1776 og gik i krig mod den engelske kolonimagt, påtog Frankrig sig at beskytte de amerikanske skibe. Efter sejren og selvstændigheden måtte De Forenede Stater selv påtage sig beskyttelsen af dets flåde.

I 1784, sytten år før han blev USAs tredje præsident, rejste Thomas Jefferson til Paris som USAs franske ambassadør. Samme år gik den amerikanske Kongres i forhandling med de muslimske Barbarstater og fulgte derved i de europæiske nationers fodspor med betaling af beskyttelsespenge til Barbarerne for at undgå angreb på deres skibe i Middelhavet, frem for at sætte en stopper for sørøveriet ved at anvende militærmagt.

Men i juli 1785 erobrede algeiriske pirater to amerikanske skibe og landets Dey (overhoved) forlangte betaling af en uhørt stor løsesum på 60.000 dollars for at frigive skibe og mandskab.

Det var ren og skær pengeafpresning og Thomas Jefferson, som i mellemtiden var vendt tilbage til USA, modsatte sig kategorisk, at der blev betalt løsepenge til barbarerne. I stedet foreslog han Kongressen dannelse af en koalision af vestlige allierede som gennem magtanvendelse kunne tvinge de islamiske stater til at indgå en permenent fredsaftale.

Imidlertid vandt Jefferson ikke støtte for sit forslag i Kongressen der i stedet besluttede at betale de krævede løsepenge.

I 1786 mødtes Thomas Jefferson og John Adams med Tripolis’ ambassadør til Storbritanien for at spørge ham hvilken ret hans nation havde til at angribe amerikanske skibe og gøre amerikanske borgere til slaver.

Ambassadøren hævdede, at denne ret var grundet på profetens love og at det stod i Koranen, at alle nationer som ikke anerkendte disse autoriteter var syndere, hvorfor det ikke blot var muslimers ret men også deres pligt at føre krig mod disse syndere hvor man end traf på dem, men tillige at gøre alle som kunne tages til fange til slaver, samt at enhver muslim som blev dræbt i kamp var garanteret en plads i Paradis.

På trods af denne forbløffende indrømmelse af retten til at begå overlagt vold mod ikke-muslimske nationer, og de indvendinger som mange fremtrædende amerikanere fremførte, heriblandt George Washington, at det blot ville styrke barbarene og gøre dem endnu stærkere og mere dristige, besluttede Kongressen at fortsætte med at betale beskyttelses- og løsepenge til Barbarkystens muslimer.

Således betalte USA et beløb tæt på en million dollars om året til Tripoli, Tunis, Marokko og Algier, hvilket omkring år 1800 svarede til 20% af statsbudgettet.

For Jefferson var det en afskyelig ydmygelse af USA. For at føje spot til skade sendte pashaen af Tripoli ham en note med krav om øjeblikkelig betaling af 225.000 dollars samt løbende betaling af 25.000 dollars om året. Denne afpresningsnote modtog Jefferson kort efter han havde aflagt ed som USAs tredje præsident.

Jeffferson meddelte pashaen i vendinger der ikke var til at misforstå, hvor han kunne stikke sit krav op. Svaret fra pashaen kom i form af at save flagstangen over på konsulatet i Tripoli samt en krigserklæring. Tunis, Marokko og Algier fulgte trop med krigserklæringer mod USA.

Oprindelig var Jefferson modstander af, at USA opbyggede en flådestyrke til andre opgaver end rent kystforsvar. Men efter at have oplevet sin nation fejt bøje sig for islamiske bøller gennem lang tid besluttede han, at nu var tiden inde til at sætte magt mod magt.

Præsidenten sendte en squadron frigatter til Middelhavet for at give de muslimske nationer på Barbarkysten en lektion de sent ville glemme. Han opnåede Kongressens bemyndigelse til, at amerikanske skibe kunne opbringe alle skibe og varer til pashaen af Tripoli samt iværksætte alle nødvendige foranstaltninger som en krigstilstand retfærdiggjorde.

Da Algier og Tunis – som begge var vænnet til amerikansk fejhed og underkastelse – erkendte, at den nye præsident både havde viljen og midlerne til at slå igen, trak de sig ud og lod Tripoli sejle sin egen sø.

Ikke desto mindre rasede krigen mod Tripoli gennem fire år og blussede atter op i 1815. Den tapperhed hvormed det amerikanske Marinekorps kæmpede er indskrevet i korpets hymne med ordene: ”to the shores of Tripoli”. Og sidenhen blev marinekorpset benævnt ”læderhalse”, fordi deres uniform var forsynet med en kraftig læderkrave for at forhindre, at marinerne fik hovedet snittet af når muslimerne bordede deres skibe og gik til angreb med deres krumsabler.

Jefferson var imidlertid dybt foruroliget over de skændselsgerninger islams barbariske tilhængere retfærdiggjorde med henvisning til deres Gud og hans profet. I Amerika var der tradition for religiøs tolerance. Faktisk havde Jefferson selv været medforfatter til Virginias statutter om religiøs frihed, men islam var ikke som nogen anden religion verden før havde set. En religion baseret på overlegenhed (supremacy) hvis hellige bog ikke blot tillod vold mod vantro, men direkte påbød den var aldeles uacceptabelt for Jefferson.

Allerede før Jefferson rejste til Frankrig som ambassadør havde han besluttet, at han ville studere den islamiske lære samt hvordan dens radikale krigeriske doktrin kunne besejres uden at løsne så meget som et eneste skud. Jefferson havde erhvervet et eksemplar af Koranen allerede i 1765.

Jefferson var en brilliant polyhistor. Han besad en encyclopedisk viden på en lang række områder og var en begavet arkitekt, arkæolog, palæontolog, naturhistoriker, statsmand, forfatter og opfinder. Han var tillige en ferm kryptograf som elskede gåder samt at bryde koder. Han læste syv sprog og læste aldrig en oversættelse, men foretrak at læse litteratur på originalsproget.

Han lærte sig selv spansk specielt med henblik på at læse ”Don Quixote” på sin transatlantiske overfart til Frankrig i 1784. Han mente, at bogen var af vital betydning for at forstå den muslimske fjende USA blev konfronteret med i Middelhavet.

Forfatteren til ”Don Quixote”, Miguel de Cervantes, var en tapper spansk soldat som kæmpede mod muslimerne i mange slag og han var også med i det afgørende søslag ved Lepanto i 1571. Da han vendte hjem til Spanien i 1575 efter at være blevet hårdt såret, blev hans skib angrebet af muslimske pirater ud for den Catalonske kyst. Barbarene dræbte skibets kaptajn og myrdede det meste af besætningen. Cervantes og en håndfuld passagerer som overlevede blev ført til Algeriet som slaver.

Gennem fem år led han under den barbariske behandling hans muslimske fangevogtere udsatte ham for. Fire gange prøvede han at undslippe og før der blev betalt løsepenge for hans frigivelse, blev Cervantes lagt i lænker fra fod til hals og efterladt sådan i fem måneder. Hans traumatiske oplevelser i det muslimske fangenskab gav stof til hans romaner, især ”Fangens Beretning” i Don Quixote.

Så det er en historisk kendsgerning at USA nu for anden gang er i krig med islam. Ligesom det er tilfældet i Europa synes ingen at have lært islams sande væsen at kende på trods af det faktum, at det første jihadiske erobringsforsøg mod kristenheden blev indledt allerede i profetens levetid, nemlig år 628 med jihadisternes angreb på den byzantiske by Mutah, der ligger i det nuværende Jordan."

Citeret fra min artikel "Islams krig mod Amerika" fra 2008.

Link:

http://www.religion.dk/laeserdebat/traad/11926

Alexander Tengbjerg

Jan Aage Jeppesen: ”Pirateri er jihad til søs, og hvis fattigdom spiller en rolle, så er det fordi islam producerer fattigdom og tillader sørøveri mod vantro.”

Jeg kan ikke se hvordan Islam kan være årsagen til sørøveri og jeg syns ikke at du kan sammenligne situationen i dag med den for 200 år siden. Men hvis man alligevel vælger at gøre det kunne man passende analyserer vikingernes hærgen for 1000 år siden. Man kunne spørge sig selv om deres krigeriske religion var grunden til deres hærgen af fremmede lande, eller om den krigeriske religion var skabt af et barskt samfund med evige kampe mellem rivaliserende høvdinge. Desuden hærgede De andre lande fordi Europas stater (stater var det vel ikke engang) ikke havde evnen til at beskytte sig. Vikingernes pirateri kan derfor skyldes den simple årsag at de kunne, samt at der har været nogle indenrigspolitiske forhold der gjorde det rentabelt at føre pirateri i så storstilet et omfang, selve Ase troen kan jeg næppe forestille mig har været grunden. Ligeledes er det blot en rentabel forretning for piraterne i dag fordi ingen nation kan tilnærmelsesvis beskytte deres handelsflåde ligesom de europæiske stater ikke kunne beskytte deres grænser for 1000 år siden.
Henvisningen til spanieren finder jeg utrolig morsom: Gennem fem år led han under den barbariske behandling hans muslimske fangevogtere udsatte ham for. Fire gange prøvede han at undslippe og før der blev betalt løsepenge for hans frigivelse, blev Cervantes lagt i lænker fra fod til hals og efterladt sådan i fem måneder.
Spanieren havde været en del af den militær magt der havde myrdet tusindvis af Indianere i Syd og Central Amerika og kristnet befolkningen ved rå våbenmagt. Det er da derfor skæbnens ironi at denne spanier selv tages til fange og behandles som et dyr efter at have været en aktiv del af datidens førende koloni imperium.
Til sidst er et muslimsk angreb på en by heller ikke helt relevant for nutiden og gør også næppe klogere på Islam. De erobrede blot en by der var blevet der selv var blevet erobret af romerne ved våbenmagt. En aggressiv og ekspansionslysten stat var normen på Muhammeds tid, enten erobrede man eller også blev man erobret. Muhammed ville folk under Islams herredømme, Romerne havde forinden ville samle alle folk under romerretten, begge med argumenterne at det var gud/gudernes vilje.
Kort sagt, islam fører ikke til sørøveri eller omvendt. Fjern fattigdom og borgerkrig fra Somalia og fjern kolonialismens/imperialismens tunge arv og skygge fra landet så tror jeg bestemt vi har løst problemet, om end opgaven er umulig. Men hvis man prøver forstå problemet er historiske perspektiveringer og fortolkninger noget man skal være yderst varsom med
Ps. Jihad betyder ikke hellig krig
http://da.wikipedia.org/wiki/Jihad

Man kunne jo prøve at kappe hoved af organisationen, det plejer at hjælpe (et stykke tid).

Jan Aage Jeppesen

Alexander Tengbjerg: "Ps. Jihad betyder ikke hellig krig"

Det har jeg jo heller ikke påstået i min kommentar.

Grundbetydningen af det arabiske ord "jihad" er anstrengelse eller kamp. Den politiske selvbiografi af en kendt tysk politiker med titlen "Mein Kampf" udkom i arabisk oversættelse med titlen "Jihad-i".

Ordet "jihad" optræder 41 gange i Koranen og i ideomatiske udtryk i betydningen "Stræben efter at følge Allahs anvisninger" (al-jihad fi sabil Allah). Hvad Allahs anvisninger går ud på fremgår af retsskolernes fortolkning af Koranen, hadith og sira.

Da Allahs anvisninger ikke går ud på én enkelt ting, følger det rent logisk, at begrebet "jihad" kan have forskellige betydninger alt efter hvilken anvisning der stræbes efter at opfylde.

Anvendt i en religiøs kontekst henviser ordet "jihad" til tre typer anstrengelse eller kamp: en indre kamp for at fastholde troen, en anstrengelse for at forbedre det muslimske samfund eller en kamp for at forsvare islam.

I den sidste betydning af jihad skal man være opmærksom på, at begrebet "forsvar" i islamisk teologi ikke har samme præcise betydning som i vestlig kultur. Når muslimer griber til våben, er det altid en fredens handling til forsvar af deres religion, uanset om det er til angreb eller til forsvar, når blot det sker i Allahs tjeneste. Efter denne teologiske tolkning kan islam slet ikke føre krig, det kan kun ikke-muslimer. Derfor kaldes de områder hvor ikke-muslimer bor da også "Dar al Harb" (Krigens Hus).

I starten af 90erne var problemet Singapore-strædet, hvor piraterne i følge andre kommentarer her på siden så må tilhøre områdets beskedne minoritet af muslimer. Det var måske også muslimsk indflydelse, der gjorde pirateri til gammel dansk tradition - eller nok mere sandsynligt almindelig grådighed, der som regel overtrumfer religionen.

Den danske Øresundstold var blot pirateri på meget højt niveau, for den eneste beskyttelse, som de passerende skibe betalte for, var mod de danske kanoner fra Kronborg og Kärnan. Når pirateriet når et passende niveau, bliver det hyldet. Og når vi nordboere elsker sørøverhistorier så meget, skyldes det nok også vor fædrene arv. Men lige som med slavehandlen, der har betalt Københavns smukkeste palæer, er det ikke noget vi fortæller turisterne om.

I nutidens verden leger de små somaliske børn allerede nu moderne pirater, og kender navnene på de stærkeste og dygtigste af dem. Folk finder deres indtægter, hvor det er muligt. Når "trickle-down economics" ikke virker, og der så sejlende flydende pengeskabe forbi de lerklinede hytter, finder penge nye måder at blive fordelt på. Simpel matematik, når der er ubalance nok i det globale regnskab.

Men jo, det er da noget svineri at lave den slags afpresning, og det skal da gøres noget ved. Vesten kan fx fortsætte med sin egen afpresning og udplyndring af området, der stærkt har medvirket til at problemet opstod, ved at supplere med endnu flere våben og krigsskibe. Det skal da nok hjælpe på meget kort sigt. Problemet er, at der allerede er våben og trænede soldater nok i området, så helt nemt bliver det ikke. Jeg stemmer derfor hellere for at hjælpe Somalia på fode igen.

overskriften: ingen løsning på udvidet piratvirksomhed.

---------

umiddelbart antager man at det drejer sig om såkaldt piratkopiering, og at flere og flere efterligner ( kopierer ) pirater.

Carsten A. Jensen

Kære Jan,

Megen historie kan man sikkert lære af dig, men forhold dig gerne til nuet. Du bliver jo nødt til at sætte dig ind i den pågældende situation i Somalia for at komme med kvalificerede bud på situationen. Ellers kommer vi ikke langt i debatten. Situationen for Somalia ser jo meget anderledes ud end den gjorde for 200 år siden. Desuden lugter din retorik lidt for meget af Samuel P. Huntington. Muslimer vs. kristne. Det er alt for reduktionistisk. Du får det hele det at handle om religion, og tager ikke engang højde for markedet, som ellers spiller en meget stor rolle i den pågældende situation.