Læsetid: 3 min.

Intellektuelle medløbere eller velmenende reformister

Flere kendte amerikan-ske intellektuelle og en enkelt brite Anthony Giddens har i de seneste par år plejet omgang med Muammar Gaddafi og hans søn Seif al-Islam. Det gjorde de på vegne af et rådgivningsfirma grundlagt af en Harvard-professor
8. marts 2011

BOSTON Naive intellektuelle medløbere eller oprigtige i deres tro på Muammar Gaddafis reformiver?

Det spørgsmål bliver i dag stillet en gruppe amerikanske og britiske akademikere, som flere gange har taget sig betaling for at rejse til Libyen, konversere og rådgive Lederen i hans beduintelt. I et enkelt tilfælde deltog to af dem i en tv-debat med Gaddafi og med den legandariske britiske tv-speaker David Frost som ordstyrer.

De vestlige intellektuelles kontakt til Libyens enehersker blev arrangeret af det in-ternationale rådgivningsfirma Monitor i Cambridge, Massachusetts, som er grundlagt af Michael Porter, professor på Harvard Business School.

Listen indeholder prominente navne inden for akademiet.

Den eneste brite er Anthony Giddens, tidligere rektor på London School of Econo-mics. Han besøgte Gaddafi to gange og forudsagde i en artikel i New Statesman i 2007, at Libyen har potentialet til at blive et »Norge i den arabiske verden«.

Det britiske universitet opsagde i sidste uge en aftale med det libyske regime om træning af Libyens »fremtidige ledere« mod en gave på flere mio. pund fra Gaddafis Internationale Velgørenheds- og Udviklingsfond. Fonden er startet og styret af hans søn, Saif al-Islam. I samme forbindelse trådte Giddens efterfølger tilbage fra sin post.

Nye og Fukuyama

Ud over Michael Porter indeholder listen Harvard-universitetets politolog Joseph Nye, opfinder af begrebet blød og hård magt i internationale relationer. Efter sit besøg i 2007 nævnte Nye i en magasinartikel Libyens overtrædelse af menneskerettigheder, men understregede samtidig, at Gaddafi »søger en ny strategi«.

Robert Putnam, professor i statskundskab og forfatter til bøger om det civile sam-fund, foretog også en rejse. Han skrev først en artikel om sit møde med Gaddafi, efter at oprøret startede.

Herudover har den verdenskendte politolog Francis Fukuyama besøgt den libyske autokrat på vegne af Monitor Group. Fukuyama er den eneste amerikaner, der har afvist at forklare sin beslutning om at gå i dialog med Gaddafi.

På listen står også den nykonservative høg Richard Perle fra American Entreprise Institute samt Islam-kenderen Bernard Lewis fra Princeton University.

Fra amerikansk side er Benjamin Barber fra Rutgers University den dybest involverede. Han er forfatter til bøger som Jihad vs. McWorld. Barber har i interview og breve standhaftigt forsvaret sit samarbejde med Saif al-Islam og Gaddafi senior.

Libyens åbning

Monitor-gruppens engagement af førende vestlige intellektuelle skete på baggrund af en optøning af Libyens forhold til USA og Storbritannien. Først valgte Gaddafi i 2002 at betale erstatning til ofrene for attentatet mod en amerikansk flyvemaskine over Lockerbie i Skotland i 1988. I 2004 opgav han Libyens atomvåbenprogram.

Udbetaling af erstatningen førte til ophævelse af FNs sanktioner mod Libyen og banede vej for vestlige investeringer i landets oliesektor og infrastruktur. I 2008 oprettede USA diplomatiske forbindelser med Libyen.

Monitor-gruppen og flere af de akademiske gæster siger, at de ønskede at integrere Libyen i den globale økonomi, påvirke styret i en demokratisk retning og anspore til respekt for menneskerettighederne. De peger i særdeleshed på Gaddafis søn, Saif al-Islam, og hans rolle som formand for Gaddafi-fonden.

Fonden har offentliggjort to rapporter om krænkelser af menneskerettigheder i Li-byen. Den fik i 2009 foranlediget, at en gruppe fra Human Rights Watch i New York fik indrejsetilladelse i landet.

Gaddafis imageløft

Men en anden historie træder frem i to interne dokumenter fra Monitor-gruppen. Her hedder det, at Monitor mod et årligt gebyr på tre mio. dollar skal »løfte Libyens og Gaddafis profil« og præsentere ham som »en tænker og en intellektuel«.

Dette mål skulle bl.a. virkeliggøres ved at »bringe vigtige internationale skikkelser til Libyen, som kan påvirke andre staters politik overfor landet«.

Monitor-gruppen påtog sig også at få en bog offentliggjort, hvori Gaddafi i samtaler med vestlige intellektuelle kunne sprede sine revolutionære tanker. Den blev aldrig til noget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu