Nyhed
Læsetid: 1 min.

Jordskælv med styrke på 6,8 rammer Myanmar og Thailand

Udland
25. marts 2011

To kraftige jordskælv, der blev målt til 6,8 på den åbne richterskala, rystede Myanmar tæt ved grænsen til Thailand og Laos, oplyser USA's geologiske undersøgelser USGS. Jordskælvet har ifølge thailandsk politi kostet en thailandsk kvinde livet. Hun blev dræbt, da en mur væltede ned over hende. Jordskælvene ramte området med få sekunders mellemrum klokken 20.25 lokal tid i går. Skælvene rystede et område 111 kilometer nord for byen Chiang Mai i Thailand. Der er tale om et tyndt befolket og bakket område, der går under navnet Den Gyldne Trekant, som er kendt for ulovlig opiumproduktion. Vidner siger, at skælvet kunne mærkes i Thailands hovedstad, Bangkok, i det centrale Myanmar og så langt væk som i Hanoi i Vietnam. Skælvet kunne også mærkes i turistbyen Chiang Mai, der er Thailands næststørste by.ritzau/AFP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her