Læsetid: 5 min.

Kan et atomkraftværk være sikkert nok?

Trods risikovurderinger har eksperterne ikke haft fantasi til at forestille sig det værst tænkelige scenarie: Eksplosion og truende nedsmeltning på Fukushima-værket i Japan. Det blotter atomkraftens næsten glemte svagheder, siger Tor Nørretranders
Trods risikovurderinger har eksperterne ikke haft fantasi til at forestille sig det værst tænkelige scenarie: Eksplosion og truende nedsmeltning på Fukushima-værket i Japan. Det blotter atomkraftens næsten glemte svagheder, siger Tor Nørretranders
16. marts 2011

LONDON - Eksplosionerne og risikoen for en nedsmeltning på Fukushima-kraftværket har vakt fornyet skepsis over atomkraft blandt borgere og politikere verden over.

Politikere har de seneste dage taget drastiske skridt for at tilbagerulle beslutninger om fortsat at basere energiforsyningen på en teknologi, der hviler på sofistikerede matematiske risikovurderinger. Men selv de grundige analyser af snart sagt enhver tænkelig risiko, har ikke sat japanerne i stand til at forudse og sikre Fukushima-værket mod jordskælv og tsunami.

»Hvis et højt udviklet land som Japan med høje sikkerhedsstandarder og -normer ikke evner at forhindre et jordskælv og en tsunami i at få konsekvenser for et atomkraftværk, så har det konsekvenser for hele verden,« sagde den tyske kansler Angela Merkel, der i går midlertidigt lukkede syv af landets ældre atomkraftværker.

De tre eksplosioner på Fukushima-værket har genoplivet den debat om atomenergi, som i de seneste årtier har været så godt som forstummet. Regeringer verden over betragtede på ny atomindustrien som en del af løsningen på den voksende ustabilitet i energiforsyningen og som et middel i kampen mod klimaforandring.

Forslag til 400 nye værker ligger i øjeblikket på energiministrenes borde rundt om i verden - mange i Asien, men også 16 i USA, 11 i Storbritannien og flere i resten af Europa, oplyser Nick Butler, formand for King's Policy Institute på King's College i London. Offentlighedens reaktion på planerne om nye a-kraftværker har ikke som tidligere resulteret i store protestmarcher.

Tværtimod synes mange at have accepteret atomkraften som et nødvendigt onde i det moderne samfund, påpeger forfatteren Tor Nørretranders over for Information:

»Atomkraftens problem ser hypotetisk ud. Nu er det omkring 25 år siden Tjernobyl, og det er længe siden, synes man. Affaldsproblemet er også meget teoretisk. Og så har vi samtidig klimaproblemerne, hvor det er gået op for folk, at det er alvorligt. De ser gletsjere smelte, og der er hyppigere uvejr i Danmark. Det får folk til at sige, at hvis der er en risiko for at ødelægge hele jodens klima, og når nu vi har fået at vide, at atomkraften er CO2-neutral, så lad os være pragmatiske,« siger han.

Et udslip år én mio. år

Den svindende modstand mod a-kraft har betydet, at store dele af verden i stigende grad har lagt sin energisikkerhed såvel som fysiske sikkerhed i hænderne på de eksperter, der udfører risikoanalyserne forud for opførelsen af nye atomkraftværker.

»En risikovurdering af et atomkraftværk er en vurdering af sikkerheden for offentligheden og sandsynlighedsberegninger for, hvorvidt forskellige begivenheder indtræffer. Og det er en risikovurdering for værket selv, dets geografiske placering, for udstyret,« fortæller energi- og miljøforskeren Antony Froggatt fra den britiske tænketank Chatham House.

Men hvornår har eksperterne taget så mange risici i betragtning, at de tør konkludere: 'Nu er det nok. Nu kan vi konkludere, at dette værk er sikkert'? Er det den økonomiske ramme? Når de ikke kan forestille sig flere scenarier af ideer? Et givent antal backup-løsninger?

»Den britiske regering har sat et tal på det,« fortæller Antony Froggatt.

»I Storbritannien siger regeringen, at der højst må være ét større udslip pr. en million år. Men man accepterer en højere risiko ved de ældre værker, fordi man ikke har den sidste nye teknologi,« siger Froggatt.

»Jeg tror ikke, at nogen kan give en 100 procents garanti. Men med ubegrænsede midler ville man kunne gøre værkerne mere sikre, man ville kunne indbygge flere backup-foranstaltninger. Men det er sværere at udregne sandsynligheden for menneskelige fejl. Eller at vurdere sandsynligheden for et terrorangreb. Og der er grader af dumhed, der er svære at forestille sig,« siger han.

Resultatet er, at der altid vil være en risiko. Og den risiko har vi som samfund accepteret på grund af vores afhængighed af teknologien.

Men den japanske katastrofe viser netop, at atomenergien - modsat andre typer energiproduktion - også er afhængig af en grad af menneskelig ekspertise, og det gør samfundet sårbart, påpeger Nørretranders.

Desperat afhængighed

»Vi er blevet så afhængige af den teknologiske infrastruktur, at vi ikke føler, vi kan klare os uden. Men den teknologiske infrastruktur kan heller ikke klare sig uden os - så brænder den sammen på en meget væmmelig måde. Vi er i en desperat afhængighed af hinanden - os og teknologien,« siger han.

Den tyske sociolog Ulrich Bech peger på, at begivenheder som »en tsunami eller et jordskælv først bliver en katastrofe inden for rammerne af den menneskelige civilisation«..

»Det aktuelle japanske tilfælde synliggør, hvordan det, vi regner som natur, og det, vi regner som menneskelig teknik, er direkte forbundet med hinanden. At jordskælv og flodbølge først bevirker katastrofen på grund af kernekraftværkernes (manglende) sikkerhedsteknik viser, at naturlige og civilisatoriske sfærer ikke kan ses som adskilte,« siger han til Sueddeutche.de.

»Risici har det kendetegn, at de ikke kan erfares sanseligt, de undrager sig iagttagelse. Derfor er det afgørende, hvordan man rent samfundsmæssigt former den proces, hvori man afgør, hvem der anerkender noget som reel risiko eller udelukker noget andet som usandsynlig risiko ... Sagt på en anden måde: Hvordan kan vi rationelt omgås med den ukendte risiko. Mig bekendt er der ikke givet noget passende svar på dette spørgsmål,« siger han.

Meget tyder på, at katastrofen i Japan sætter gang i en ny bred diskussion i verdenssamfundet om, hvilken risikofaktor vi vil acceptere og til hvilken pris.

»Det har den allerede gjort,« mener Nørretranders. »I de sidste 24 timer er der kommet klare meldinger fra Tyskland og Østrig og en begyndende debat i USA. Det er et forløb, som har mindet mange af dem, der har taget atomkraften til nåde, om, hvorfor der var bekymringer. Kontrasten mellem de centraliserede systemer som atomkraft på den ene side og det, som vindmøllen symboliserer på den anden side - det selvstabiliserende, uafhængige af omgivelserne - er blevet større,« påpeger han.

Om det så vil føre til en begyndende afvikling af atomindustrien, er svært at spå om.

Antony Froggatt peger på, at der »er en risiko ved alt: naturgas, kul, vandenergi - en dæmning kan briste«.

»Men forskellen er, at med atomkraften vil følgerne skulle bæres af de næste generationer. Det har vi som samfund accepteret,« siger Froggatt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Jørn Pedersen

Denne diskussion undrer mig!
Man har vidst i mange år, at et kernekraftværk ikke er sikker.
Uanset hvor mange sikkerhedsled, så kan de alle være ude af drift samtidig.
Den eneste måde at sikre kernekraftværker på er ved at fjerne dem!

Så enkelt er det!

Et ledende spørgsmål der kun er et svar på, nemlig nej.

En ting jeg har tænk på, kunne det ikke værre en mulighed at bygge værkerne ude i opdæmmet områder i fx dybe søer, så man altid hurtigt kan oversvømme værkerne, når noget går helt galt.

Niels-Holger Nielsen

"Om det så vil føre til en begyndende afvikling af atomindustrien, er svært at spå om." Skal vi selv have batterier med når vi ferierer i Frankrig?

Altså atomkraft er noget skidt, men når det er sagt, så må man tage sig til hovedet over at japanerne kunne finde på at lægge atomkraftværker helt ude ved vandet, når de nu har tsunamier. Det skulle vel ikke være så helvedes svært at lægge dem et hundrede meter oppe? Selv med jordskælvet ville der næppe have været katastrofale strømsvigt, hvis det hele ikke var blevet oversvømmet og hele området i undtagelsestilstand.

Niels-Holger Nielsen

Bob Jensen

Mellem jordskælv og tsunamier er der ingen god placering for atomkraftværker. Næste gang har jordskælvet et andet epicenter.

Den meste menneskelige aktivitet sker på kanten af vulkaner, menneskearten selv er nok opstået på kanten af en vulkan.

Toke Andersen

Undskyld men jeg kan ikke se behovet for denne filosofiske vinkel.
Vi kan vel opliste ”For” og ”Imod” og tage konsekvensen som voksne intelligente mennesker. Der er altid en grad af skøn, men listen burde hjælpe.
For:
1. Stor forsyningssikkerhed.
2. Centrale enheder - let at koble til det eksisterende netværk, let at planlægge med.
3. Velkendt teknologi.
4. Industrien elsker det. Det fastholder de nuværende magt- og kontrolstrukturer.
,,,,,,,,
Imod:
1. Ingen kendt energiteknologi er fri for ulemper eller ulykker. Men ingen anden teknologi har destruktivt potentiale som atomkraft, hvis det går galt - Og det går ALTID galt, på et eller andet tidspunkt.
2. Uran er både forurenende og energikrævende at minere, raffinere, opgradere osv. Størstedelen af de lettilgængelige og let-anvendelige forekomster er brugt for længst.
3. Endnu ingen reel løsning på affaldsproblemet.
4. Det er enormt dyrt - Den absolut dyreste energiform hvis alle led medregnes.
5. Stor folkelig modstand.
6. Atomkraft fastholder en centralistisk struktur og kultur.
7. Teknologiens høje kompleksitet, dens uundgåelige risici og medfølgende behov for kontrol og sikkerhed, atomkraftværkernes levetid og den besværlige afskaffelse – Gør atomkraft til et eksklusivt marked for de absolut største spillere. Det vil uundgåeligt udvikle monopoltilstande og uhensigtsmæssige magtstrukturer.
6 Der findes, og udvikles fortsat, en lang række billige, sikre, vedvarende og sundhedsvenlige alternativer.
7. Fremtidens(teknologien er her allerede)intelligente energi-net kan koordinere disse kilder med samme forsyningssikkerhed og stabilitet.
Jeg synes allerede jeg ser et mønster!
Fortsæt selv,,,,

Angående risiko, må man jo erkende at vi her på jorden går rundt på flydende lava. En vulkan kan gå i udbrud, de tektoniske plader kan flytte sig og skabe jordskælv. Måske skulle vi finde os en mere siker planet...
Eller affinde os med at livet er forbundet med en hvis risiko.
Der er foreløbigt 2 døde som følge af eksplosion på Fukushima. Der døde 11 da BP's bore rig eksploderede. Der er 10.000 døde i jordskælvet.

Japanerne har vist at de kan håndterer denne katastrofe på kernekraft værket. Måske ikke forhindre, men endnu er meget få kommet til skade.

Vi har brug for atomkraft for at udvikle verdens samfundet til at kunne give vand el og mad til 7 milliarder mennesker, vindmøller slår slet ikke til.
Vi skal holde op med at være bange for os selv og de kræfter vi er i stand til at tæmme. Af og til vil det gå galt, men sammenlignet med hvad moder natur kan finde på er det jo intet.

Fokus skal være på at udvikle nye, bedre, sikre atom kraft anlæg, ikke at sætte udviklingen i stå.

Husk på at de første flyvere også faldt ned noget oftere end idag.

Ja til Atom kraft :-)

Jesper Frimann Ljungberg

Thomas Høst:
"Japanerne har vist at de kan håndterer denne katastrofe på kernekraft værket. Måske ikke forhindre, men endnu er meget få kommet til skade. "

Hvad er det lige ved ild i brugte brændselselementer, du ikke forstår ?
Og før du siger ja jo.. så er det altså brugte MOX brændsels elementer der er gang i i Reaktor 4.
(http://en.wikipedia.org/wiki/MOX_fuel)

Og check på tingene ?

Se det her link:
http://uk.reuters.com/article/2011/03/15/us-japan-quake-question-idUKTRE...

og her er så en tidslinje over 'events'
http://www.cnn.com/2011/WORLD/asiapcf/03/15/japan.nuclear.disaster.timel...

Læg mærke til reaktor 1 og 3, og deres 'stand'.

"Fokus skal være på at udvikle nye, bedre, sikre atom kraft anlæg, ikke at sætte udviklingen i stå. "

NEJ vi har ikke brug for fissions kraft, fussion jo tak. Og den bedste måde at få energi nok, er ved at være effektiv, ikke at bygge fissions værker.

På den mere filosofiske bane, så vil logiske tekniske argumenter ved tekniske ting, altid bliver overtrumfet af folk der vil lave penge/prestige på det. Risk takers der måske ikke selv vil skulle betale når konsekvenserne kommer. Derfor kan du aldrig lave et fissions kraftværk der er sikkert nok. Fordi det ikke er bean counteren og ingeniøren, der bestemmer. Nej, det er nogle andre.

Se, feks på NASA's rumfærge, der vurderede de tekniske eksperter, så vidt jeg husker at der ved hver opsendelse var cirka 1% sandsynlighed for at det gik galt. Det kunne man så ikke sige til politikerne så det blev fortiet. Og nu efter 132 rumfærge missioner har der været 2 katastrofer.

Problemet er at hippierne fra 70'erne havde ret. Atomkraft er noget skidt, det er sundt at spise biodynamisk/økologisk og make love not war er sjovere. Deal with it.

// jesper

Lennart Kampmann

Atomkraft er et godt alternativ til olie og kul, men debatten for og imod ender hurtigt i en skyttegravskrig.

Vi har reelt allerede atomkraft i Danmark!!! (selvom vi ikke har en reaktor mere)

Jeg bor i Danmarks hovedstad og når jeg kontrollerer min el-regning får jeg leveret 8% af min strøm fra atomkraft.

Så kan jeg være lige så meget for eller imod som jeg vil, men fakta er at jeg bor mindre end 30 kilometer fra et atomkraftværk og får strøm fra det.

Med venlig hilsen
Lennart

Anne Marie Pedersen

Var engang til et foredrag med martin lidegaard. I følge ham er A-kraft ikke billigere end vindmøller. Der er simpelt hen så meget affald, der skal opbevares bagefter. Ikke kun det høj-radioaktive, men også en hel masse andet. Kitler, handsker osv. Det er dyrt og regningen sendes videre til kommende generationer. Jeg mener også, at han sagde, at der er investeret et sted i omegnen af 5 gange så mange penge i a-kraft end i al grøn energi til sammen.

Dertil skal man huske, at a-kraft ikke modvirker global opvarmning. Det tager bindingsenergi og laver termisk energi -- altså varme! Det varmer jorden op.

Hvad var det lige at argumenterne for a-kraft er?

Det eneste argument jeg kan se er, at vi ikke kan udfase fra den ene dag til den anden. Så vi må have en overgang på 10 - 15 år. Her skal vi så ikke lave nye a-kraftværker.

Der kan ske ting, ingen kan forudse i et A-kraftværk, men de ting, man har taget højde for i regler og lign, skal overholdes. Det er de IKKE blevet i energiselskabet Tepco, og det er forbryderisk:

I Politiken 16.3. har Jens Bostrup en artikel:

"Ejeren af japanske a-værker løj om sikkerheden".

"Energiselskabet Tepco har lav troværdighed, fordi selskabet i 20 år har forfalsket sikkerhedsrapporter".

Der kan ske ting, ingen kan forudse i et A-kraftværk, men de ting, man har taget højde for i regler og lign, skal overholdes. Det er de IKKE blevet i energiselskabet Tepco, og det er forbryderisk:

I Politiken 16.3. har Jens Bostrup en artikel:

"Ejeren af japanske a-værker løj om sikkerheden".

"Energiselskabet Tepco har lav troværdighed, fordi selskabet i 20 år har forfalsket sikkerhedsrapporter".

Jesper Frimann Ljungberg

@Lennart Kampmann
Ja her er det så 7% hvor jeg bor. Jeg mener ikke at det er et godt alternativ. Men da vi har det så må vi forberede os på at det vil tage 30-40 år at slippe af med de reaktorer vi har i dag. Og i den tidsramme skal vi finde noget andet, at sætte i stedet.
Atom Kraft i formen Fussions kraft er efter min mening et godt alternativ, men der går er nok 30 år før vi ser den første kommercielle reaktor go online.
Men indtil da må vi sku
1) Blive mere effektive
2) Basere os på noget andet.

Og man kan gøre meget bare ved at tænke sig om fra politisk side.
1) Fjerne momsen på LED pærer.
2) Lave variabel elpris. Billig el om natten vil betyde at vi er mange, der vil vaske tøjet om natten, og køre opvaskeren der. I stedet for når vi er på arbejde.
Vi private er jo så kun en lille del af problemet, industrien er jo langt langt den største.

@Rasmus Knus.
Nope, det ved jeg ikke. Men det viser jo bare, at man igen har løst et problem og så kreeret et andet. Ved at bruge stænger der indeholder mere 'affald' fra tidligere tiders reaktorer, så øger man risikoen, fordi stænger med MOX er sværere at køle. Og det er så nok grunden til at den eksplosion, der var i reaktor 4 var i brugt stavs holding tanken. Fordi de her stave altså skal køles i årevis før de kan 'skilles ad'.

@Steffen Nielsen.
Ja, man må jo sige at den 16 årige gut har kathunos, men viden på området er vist ikke lige hans stærke side. Det er helt OK at man ved hvordan man bruger google, men man skal også have lidt viden på området, og der skal han vist lige have et par fysik timer mere.

Han forstår vist ikke at det at køle en brændsels stav mere er som at køle en tændt kogekedel end en varm kniv eller ske.

// jesper

Peter Andreas Ebbesen

JEg hørte P1-Debat i går, hvor formanden for REO var inde og debattere atomkraft med Anne Grethe Holmsgaard fra SF.
Og jeg kan simpelt hen ikke fatte, hvordan man som Bertel Lomann Andersen stadig kan gå ind for en energiform, som er så helvedes farlig, som atomkraft jo er.
Har vi ikke snart set nok eksempler på, hvor galt det kan gå, med A-kraft?
JEg synes dem fra REO, burde tage til Japan, og hjælpe med at ryde op på det ulykkesramte atomkraftværk, i stedet for bare og side her hjemme og skryde op om atomkraften's fortræffeligheder.
Se så og kom afsted!
MVH Heidi Madsen

Slettet Profil

@Thomas Høst.
Hvis moder jord ryster os af hende; so be it - Men hvis hendes rumlen slår mig ihjel, fordi du går og bygger bomber i landskabet, så kunne det jo være undgået. Jeg læser, i det du siger, en 'rygere' der ikke vil erkende, eller er ligeglad med, at det dræber før tid, også ens omgivelser.

Ellers er jeg enig med dig i at "Vi skal holde op med at være bange for os selv og de kræfter vi er i stand til at tæmme", dog atomkræft ikke er værd at forsøge at tæmme, fordi det skal tæmmes absolut - Til gengæld er der masser af andre krafter, man ikke behøves at være bange for.

Nej til Atom kraft :-)

M.v.h

En irriteret bruger foreslog at man forlanger, at driftsselskabet skal forsikre mod total nedsmeltning, med store erstatningsbeløb til alle, der rammes af stråling over en vis grænse samt, naturligvis, forlange en færdig løsning på opbevaring af affald i 100000 år.

Jeg glemte bankgarantien for nedlæggelse, afvikling og oprydning og flytning af affald.

Som han siger: Staten skal jo ikke lege forsikringsselskab for skatteydernes penge.

Bjarne Hansen

Og der er grader af dumhed, der er svære at forestille sig,« siger han.(Artiklen)

Som f.eks. de værker der er placeret ved San Andreas forkastningen, og som forsyner den Amerikanske vestkysts storbyer.

Bjarne Hansen

Japan står lige nu med en katastrofe der kan blive 6 gange Tjernobyl.
I Tjernobyl var det kun én reaktor der løb løbsk, Fukushima har 6, hvoraf de 5 for nuværende er løbet løbsk.

Japan kan blive skåret over af et dødsensfarligt højradioaktivt ingenmandsland der i generationer vil ødelægge landets infrastruktur

Er der nogen der hører efter?
Eller vil Teknokrati--vanviddet fortsætte til livets endelige løsning?

Alt tyder i øjeblikket på at Japanerne totalt har mistet kontrollen over situationen. Så måske overskriften burde omformuleres til: Kan atomkraft overhoved være sikker?

Jesper Frimann Ljungberg

@Danni Madsen
Du har ret, jeg beklager.. .eller det var godt at du havde ret og jeg tog fejl, og det var så ikke engang brændsels elementerne der var ild i. Hvilket jo også er en god ting :)

@Donald Axel.
Du har fat i det helt rigtige. Nemlig business casen for et fission atom kraftværk, er der slet slet ikke, hvis man faktisk regner risici og affalds problemet med.
Altså de her reaktorer bliver aldrig nok aldrig til kraftværker igen. Det er 6 reaktorer der skal tages ud af drift, og renses og og og.. man havde nok regnet med at kunne levetidsforlænge dem med yderligere 40 år. Det kommer nok til at koste et trecifret milliard beløb at erstatte disse værker, rydde op, deponere etc etc. For slet ikke at tale om den produktivitets forringelse det kommer til at betyde i det japanske samfund at der vil være mangel på elektricitet.
Igen økonomien hænger ikke sammen.

// Jesper

Tom W. Petersen

Svaret er selvfølgelig NEJ.
Man kan gøre sig umage for at gøre det så sikkert som muligt, og det har de, der byggede Fukushima-værket utvivlsomt gjort. Og jeg har ikke set noget om, at nogen har været bekymrede for sikkerheden lige dér.
Der er dog mange, der er bekymrede for atomkraftværker i almindelighed. Med god grund.
Der er intet i denne verden, der er sikkert; man kan ikke forudse alt. Og hvis nogen har forudset denne katastrofe, vil jeg gerne oplyses om, at det er sket.
Vi VED, at katastrofen kan ske; det gælder også affalds-opbevaringen. Vi ved bare ikke hvor, hvornår og hvordan.
Hvordan er det - er Barsebäck-værket stadig i funktion?

Bjarne Hansen

Jeg er frygteligt ked af det Marie, vi gjorde vort bedste, det var bare ikke godt nok.

Vi fik kun forhindret A-Kraft vanviddet i vort eget land.

Hilsen et gammelt OOA medlem.

Bjarne Hansen

Der er intet i denne verden, der er sikkert; man kan ikke forudse alt.(Tom W. P.)

Netop derfor bør man overhovedet ikke opføre A-Kraft værker.

Bjarne Hansen

Og hvis nogen har forudset denne katastrofe, (Tom W.P.)

Det er vi masser der har, derfor sagde vi:
NEJ TAK! til A-Kraft.
Kan du huske det?

Og hvad ska´ væk! Barsebäck!

Og vi blev skammet ud, gjort til grin og hånet.

Alligevel har jeg ikke lyst til at sige: Hvad sagde jeg. For det er situationen alt for frygtelig til.

Morten Kjeldgaard

Tor Nørretranders skriver at " vi har fået at vide, at atomkraften er CO2-neutral".

Det er rigtig nok at vi har fået det at vide, men det er ikke korrekt. Der medgår et ganske betydeligt forbrug af fossilt brændsel ved fremstillingen af uran. Først og fremmest ved selve udvindingen i uran-minen, men også under transporten på skib og tog, og ligeledes ved bortskaffelse og opbevaring af de brugte brændselselementer.

Tom W. Petersen

Bjarne Hansen
Jeg mente: Har nogen sagt, at netop dette ville ske med specifikt dette a-kraftværk?
Jeg har selv marcheret mod Barsebäck-værket i sin tid. (I et værre møgvejr, iøvrigt!)

Jesper Frimann Ljungberg

Tom W. Petersen.
ja vi var nogle der kun var gamle nok til at have Atom kraft nej tak stickers på tøjet og indbindingen på skolebøgerne.

Problemet for dele af det borgerlige Danmark er jo at hippierne havde ret i rigtig rigtig mange af de ting de snakkede om i 70'erne. Og at man hellere vil 'Go out fighting' end at indrømme det.

// jesper

Bjarne Hansen

Så har vi gået i den samme demo Tom :-) Det var et lortevejr, og vi var nogle der frygtede at mange ville blive væk, men vi blev mange.

Jan Sørensen

Atomkraften er en farlig ven, men den er uomtvisteligt kommet for at blive, uanset, at der er mange gode alternativer, der dog ligger noget ude i fremtiden for samme effektivitet. Man kan læse mange forståeligt bekymrede indlæg imod denne voldsomme og farlige udfordring til menneskehedens umættelige krav om energi. Japan betaler i denne tid store lærepenge. Jeg håber, at verdenssamfundet træder til i gerning og betaling, ej blot i svulstige ord. Man kan nok kritisere japanerne for det ene og det andet, men de har jo denne forbandede ærekærhed, der, som arvesynden, altid har været dem imod i andres opfattelse af nationen. I den aktuelle situation har landet dog uomtvisteligt imponeret resten af verden ved sin måde at håndtere alle disse helt utrolige ulykker, der kommer væltende samlet, næsten som Dommedag. Hatten af for det japanske folks ukuelighed, og lad os nu vise vor respekt ved aktiv medvirken!

Anne Marie Pedersen

Det er jo nok næppe ejerne af Tepco, der er inde og hælde vand på reaktorerne. Det står sg* nok ikke i deres kontrakter. Og hvad er langtidsplanerne? Hvordan ser best case ud? Hvor lang tid skal der øses vand på? og hvad så derfra? Hvem betaler?

Nej, selv tilhængere af a-kraft må da kunne se, at der mangler en hel masse afklaring af ansvar i tilfælde af en uheld. Og de skulle da have været afklaret på forhånd.

Steffen Nielsen

Jan Sørensen
Vesten træder kun til, hvis de kan se en økonomisk fordel ved at Japan kommer til hægterne igen.
Indtil nu har det jo kun haft en sporadisk effekt på verdens børser