Baggrund
Læsetid: 4 min.

Et lille græsk skridt fremad for 300 asylansøgere i sultestrejke

Den græske regerings indrømmelser over for 300 sultestrejkende flygtninge er et tegn på, at tingene går i den rigtige retning i et land, hvor asylkaosset er enormt. Men en egentlig løsning på indvandringsbølgen har lange udsigter og kræver et langt bedre samarbejde i EU
De 300 sultestrejkende asylansøgere hovedsageligt fra Nordafrika, Irak og Afghanistan havde slået lejr i Athens centrum, hvor de siden den 25. januar nægtede at tage andet til sig end vand. Flere gik til sidst i koma, og hunger-protesten blev afblæst i sidste uge efter en lille lempelse fra regeringens side i de skrappe græske asylregler.

De 300 sultestrejkende asylansøgere hovedsageligt fra Nordafrika, Irak og Afghanistan havde slået lejr i Athens centrum, hvor de siden den 25. januar nægtede at tage andet til sig end vand. Flere gik til sidst i koma, og hunger-protesten blev afblæst i sidste uge efter en lille lempelse fra regeringens side i de skrappe græske asylregler.

Giorgos Moxtix

Udland
14. marts 2011

300 sultestrejkende immigranter i Grækenland accepterede i sidste uge et forslag fra den græske regering, der skal forbedre deres forhold. Selv om forslaget næppe ændrer radikalt ved det græske immigrant- og asylkaos, vakte det alligevel begejstring. Olga Lafazani er medlem af Solidaritetsbevægelsen for Immigranter og betegner strejken som et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning.

»Før strejken var der generel enighed i Grækenland om, at man var imod immigranterne. Det handlede om at bygge mure og holde dem ude. Det har ændret sig, og i dag ser grækerne anderledes på immigranter,« siger hun.

Tidligere har græske regering ellers foreslået at bygge en mur ved grænsen til Tyrkiet for at standse den massive strøm af flygtninge, der søger mod Europa. Men nu er folkestemningen vendt, og der er skabt en grobund for at forbedre immigranternes forhold endnu mere, selv om de har stadig mange års kamp foran sig, mener Olga Lafazani.

»Det er ikke alt nok, men i forhold til den græske holdning til immigranter, er det godt. Men nu må vi se. Indtil videre har vi kun regeringens ord for det, og vi har ikke nogen garanti for, at det bliver til lov,« siger hun.

Forslaget vil gøre det nemmere at opnå permanent opholdstilladelse, i og med at immigranter fremover skal have opholdt sig otte år i landet mod 12 år i dag. Samtidig får immigranter nu mulighed for at opnå midlertidig opholdstilladelse i et halvt år ad gangen, mens kravene til understøttelse bliver lempes.

Men forslaget løser det ikke det grundlæggende problem, at der er alt for mange immigranter til alt for få job, siger Hans Lucht, der er antropolog på Københavns Universitet med speciale i migration.

»Jeg tror kun, det er et lille skridt. Der er nogle meget store konkrete reelle problemer for de mennesker, der lige nu befinder sig i Grækenland, som hverken kan komme frem eller tilbage. De lever i limboer som flaskesamlere og må kæmpe om kasseret mad fra markederne i Athen. Der er intet arbejde at få. Mange mennesker har været i Athen i mange år uden at kunne få et arbejde,« siger han.

Skal der for alvor gøres noget ved problemet, kræver det, at det græske asylsystem, der reelt er kollapset, kommer til at fungere igen.

Hård græsk justits

»Det, man må sige om Grækenland, er, at deres system er fuldstændig brudt sammen. Der er ikke styr på noget som helst, og det er fuldstændig umuligt at komme i kontakt med myndighederne. Og hvis man stadig ikke kan komme i kontakt med myndighederne, så er det ligegyldigt, hvilke regler de indfører.«

Hvert år ankommer tusindvis af flygtninge til Grækenland. Det drejer sig især om flygtninge fra Irak, Afghanistan og Afrika, der søger mod Europa i jagten på et bedre liv, fortæller Hans Lucht. Men forholdene i Grækenland er så dårlige, at immigranternes situation i nogle tilfælde snarere forværres.

»De havde en drøm om at komme til Europa og tjene penge, som de kunne sende tilbage til familien i f.eks. Afrika. Men virkeligheden er lige nu, at det er familierne i Afrika, der er nødt til at sælge deres ejendele for at kunne sende penge til immigranterne i Grækenland, så de kan overleve,« siger han.

Nogle immigranter har boet i Grækenland i op til 10 år, uden at det har udløst en permanent opholdstilladelse. De græske migrationsregler er nemlig blandt de hårdeste i EU, og uden et arbejde kommer man ingen vegne som immigrant.

Det fik den 25. januar omkring 300 immigranter til at gå i sultestrejke i håb om at råbe den græske regering op. I sidste uge endte strejken så, da immigranterne accepterede den græske regerings forslag.

Thomas Gammeltoft-Hansen forsker i EUs asyl- og migrationspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Den græske regerings indrømmelser er symbolsk vigtige, men det ændrer det ikke ved den generelle problemstilling, EU-landene har, siger han.

»Alle står og venter på hinanden. Det, der burde ske, er, at man begynder at sagsbehandle og give ordentlig sagsbehandling til dem, der har behov for det.«

Aben skubbes til Tyrkiet

Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen er et af de store problemer, at ingen af EU-landene reelt har lyst til at tage imod flygtninge og immigranter. Derfor strander de i Grækenland, der er det første EU-land, de kommer til.

»Der er ikke en rimelig fordeling, for alle bliver i Grækenland. Hvis alle tog en bid af kagen, ville det ikke være et problem. Der er brug for solidaritet.«

Men i stedet for samarbejde og solidaritet har de enkelte EU-lande lavet bilaterale aftaler med naboland til EU, der skal sørge for at holde immigranterne ude.

»I stedet for at gøre noget ved det, har man i stigende grad prøvet at skubbe problemet væk. Det var f.eks. tilfældet med Italien, der indgik sådanne aftaler med Libyen,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Det samme ønsker grækerne, der vil sende de mange flygtninge fra Irak og Afghanistan tilbage til Tyrkiet.

»Der er også indledt forhandlinger med Tyrkiet om hjemsendelsesaftaler. Men så skubber man dem bare videre til Tyrkiet, der så må finde ud af, hvad de skal gøre med dem,« siger Hans Lucht.

Og de 300 sultestrejkende immigranter risikerer også stadig at blive udvist fra Grækenland, når de er kommet til hægterne igen.

»Disse mennesker skal stadig udvises. Men udvisningen er udskudt af humanitære årsager,« udtalte den græske vicebeskæftigelsesminister, Anna Dalara, med henvisning til, at mindst 100 af de sultestrejkende er blevet indlagt med hjerte- og nyreproblemer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her