Læsetid: 3 min.

Alle muligheder er stadig åbne

De folkelige oprør i Nordafrika og Mellemøsten har medført en ny optimisme, men at konkluder, at de vil betyde enden for al-Qaeda og deres ligesindede i regionen, er nok lige vel optimistisk
15. marts 2011

Den 4. marts bragte Information artiklen ’Demokratisk opstand er al-Qaedas farligste udfordring’. I artiklen argumenteres det blandt andet, at når ubevæbnede demonstranter formår at vælte de regimer, som al-Qaeda i 20 år forgæves har forsøgt at vælte, så er det en katastrofe for al-Qaeda.
Rationalet er, at al-Qaeda altid har forsøgt at positionere sig selv som det eneste alternativ til disse regimer, og når det nu viser sig, at der er andre alternativer, så udstilles al-Qaeda som overflødige.

Derfor vil de snart miste enhver indflydelse i regionen, eller som professor Filiu citeres for at sige: ’Ingen i den arabiske verden er længere interesseret i, hvad bin Laden og Zawahiri siger’.

Dette er den optimistiske udlægning. Det er unægteligt fristende at tro på en nær fremtid, hvor frihed og demokrati breder sig og overbeviser alle om, at der ikke er behov for militante midler, for al-Qaeda eller for deres ligesindede.

Men, som artiklen også påpeger, er det ikke alle som deler denne optimisme. Den forudsætter nemlig, dels at al-Qaeda og deres ligesindede ikke formår at positionere sig selv som en del af oprørene, dels at oprørene efterfølges af nye systemer, som lever op til alles forventninger.

Udfordring for al-Qaeda

Der er ingen tvivl om, at de seneste måneders begivenheder i Nordafrika og Mellemøsten er en udfordring for al-Qaeda og deres ligesindede. Som artiklen påpeger, har Osama bin Laden og Ayman al-Zawahiri været lidt sendrægtige i deres reaktioner, og hverken al-Qaeda eller deres ligesindede har været synlige i oprørene.

Men dermed er spillet ikke nødvendigvis slut. Bin Laden og al-Zawahiri er ikke de eneste, som taler på vegne af al-Qaeda og deres ligesindede, der er ikke etableret nye systemer i Tunesien eller Egypten, og der verserer og ulmer stadig oprør i andre lande, som kan vise sig ude af stand til at vælte de forhadte regimer.

Siden midten af januar har grupper som al-Qaeda i Maghreb, al-Qaeda på den arabiske halvø, palæstinensiske Masada al-Mujahideen, irakiske ISI og afghanske Taliban været rundhåndede med analyser og gode råd. Diverse chatfora har ligeledes været fyldt med det samme fra selverklærede sympatisører, og senest har al-Qaedas egen kommunikationstjeneste, as-Sahab, udsendt en video, hvor Abu Yahya al-Libi tilskriver al-Qaeda og deres ligesindede æren for oprørene i regionen. Ifølge al-Libi har disse ved at yde Amerika modstand vist, at modstand er mulig og har dermed indgydt andre mod. Alt sammen aktiviteter, som kan give indtryk af en rolle i de folkelige oprør.

I sin video taler al-Libi især om og til libyerne, og netop Libyen har af gode grunde været genstand for en del interesse fra al-Qaeda og deres ligesindede gennem de seneste uger. Som det ser ud lige nu, kunne situationen i Libyen nemlig gå hen og udvikle sig til en fordel for al-Qaeda og deres ligesindede.

Hvis Gaddafi formår at slå oprøret ned, vil al-Qaeda kunne positionere sig som den sidste udvej for en dybt skuffet befolkning. Men selv om oprøret i Libyen skulle ende med Gaddafis afgang, er det stadig ikke sikkert, at deres rolle er udspillet.

Der vil nemlig fortsat mangle den meget væsentlige forudsætning, som endnu også mangler i de andre lande: nye systemer, som lever op til alles forventninger. Indtil dette er på plads, er alle muligheder fortsat åbne. Også for al-Qaeda og deres ligesindede.

politik@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu