Læsetid: 4 min.

Økonomisk krise bekymrer danskerne mere end global opvarmning

Klimaudfordringen bekymrer ikke danskerne i samme grad som for et år siden. Det skyldes at politikere og medier har nedprioriteret problemet, mener grøn tænketank, der står bag undersøgelsen. Samtlige partiers vælgere ønsker, at deres parti prioriterer sagen højere - især Socialdemokraternes og SF's vælgere
Under og efter COP15 i København i december 2009 voksede danskernes bekymring for klimaforandringerne. Nu er flere danskere mere bekymrede over arbejdsløsheden og den økonomiske krise.

Under og efter COP15 i København i december 2009 voksede danskernes bekymring for klimaforandringerne. Nu er flere danskere mere bekymrede over arbejdsløsheden og den økonomiske krise.

Jens Nørgaard Larsen

10. marts 2011

Færre danskere anser klimaforandringerne som den mest bekymrende udfordring i vor tid. Frygten for finanskrise og arbejdsløshed har overhalet den globale opvarmning på befolkningens bekymringsindeks. Det viser en ny meningsmåling foretaget for den grønne tænketank Concito af analyseinstituttet Interresearch. Hvor 23 pct. af danskerne i september 2010 anså klimaspørgsmålet for det mest bekymrende, er det nu 16 pct. Til gengæld er synet på arbejdsløsheden som det mest foruroligende problem vokset fra 15 til godt 19 pct. i samme periode, og andelen af danskere, der er mest bekymrede over finanskrisen, er vokset fra 16 til knap 19 pct.

Klimaet er dog stadig en klart større kilde til bekymring for danskerne end f.eks. indvandrings- og integrationsspørgsmålet, kriminalitet og terrorisiko.

Professor Svend Brinkmann, Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, er ikke overrasket over de ændrede vurderinger i befolkningen.

»Undersøgelsen afspejler, hvordan debatten i medierne har ændret sig efter klimatopmødet i København og i takt med, at andre interessenter har haft held til at tale andre dagsordner længere frem i mediebilledet. Jeg tror, vi er så relativt simple væsener, at vi bekymrer os om det, vi får besked på at bekymre os om,« siger Svend Brinkmann.

Fyord

Martin Lidegaard, formand for Concito, mener, at politikerne og medierne bærer et ansvar for den faldende optagethed af klimaspørgsmålet.

»Det, der bliver italesat af medier og politikere og fylder det offentlige rum, påvirker i meget høj grad folk. Men mens den ene naturkatastrofe efter den anden fejer over skærmen, og prisen på både olie, kul og mad er steget eksplosivt blandt andet som følge af klimaforandringerne, er klima blevet et fyord i dansk politik. Efter COP15 tør de danske politikere nærmest ikke hviske ordet længere,« siger han.

I regeringens nye Energistrategi 2050, der er opfølgningen på Klimakommissionens arbejde sidste år, er klima- og CO2-perspektivet f.eks. tydeligt nedtonet i forhold til perspektivet med forsyningssikkerhed og uafhængighed af fossile brændsler.

Samtidig er mediernes dækning af klimaspørgsmålet nedtonet. En opgørelse fra Infomedias Analyseafdeling viser, at dækningen i 2010 røg tilbage på niveauet fra årene før klimatopmødet i København: Hvor der i 2007 og '08 optrådte ca. 12.300 artikler årligt med ordet 'klima' i de landsdækkende og regionale dagblade, steg dækningen til ca. 22.100 artikler i COP15-året 2009, blot for i 2010 at vende tilbage til det tidligere niveau med ca. 12.700 artikler.

»Medierne reflekterer, hvad politikerne er optaget af, men medierne har også et selvstændigt ansvar for at dække det, der er relevant for borgerne at vide. Og i betragtning af, hvordan vores viden om klimaforandringerne er accelereret de seneste år, og på hvor mange måder de griber ind i vores liv, er det egentlig forbløffende, hvor lidt det fylder i medierne. Til gengæld har det de sidste tre måneder handlet ufattelig meget om økonomi, efterløn, finansiering osv. Det er dét, der er blevet italesat som dét afgørende politiske spørgsmål,« mener Martin Lidegaard.

»Klima behandles stadig, som om det er et rent værdipolitisk spørgsmål, selv om det har dybe økonomiske og sociale konsekvenser. I øjeblikket forårsager klimaforandringerne f.eks. højere fødevarepriser, og det påvirker vores realløn dramatisk og dermed samfundsøkonomien og erhvervslivet.«

Den dalende bekymring for klimaproblemet i forhold til andre udfordringer på samfundets dagsorden skyldes dog ikke, at danskerne ikke tror, der er et problem. 68 pct. af de adspurgte erklærer sig således enige i, at klimaforandringerne er reelle - mindre end fire pct. bestrider det. Tilsvarende mener godt 58 pct., at den globle opvarmning er menneskeskabt, mens blot 9,5 pct. mener, den ikke er det.

Uklogt

Selv om befolkningen lader sig påvirke af, hvad politikerne taler om, og medierne beretter om, viser undersøgelsen, at samtlige partiers vælgere ønsker, at deres folkevalgte gør mere ved klimaudfordringen. Størst er ønsket om opprioritering af klimasagen hos oppositionens vælgere. Næsten 65 pct. af SF's vælgere efterlyser således, at deres parti prioriterer emnet højere, mens 62 pct. af Socialdemokraternes vælgere og 54 pct. af Enhedslistens gør det samme.

»Godt hver tredje vælger angiver, at klimaforandringerne er et vigtigt tema, når de går til valg næste gang. Dette er et fald i forhold til tidligere målinger, men samtidigt et udtryk for, at klimaet stadig står højt på vælgernes dagsorden, selv om flere personligt bliver udsat for arbejdsløshed og andre effekter af finanskrisen,« hedder det i undersøgelsen.

»Det lyder som mindre klogt af partierne at glemme den grønne profil, når der er et ønske om det blandt vælgerne,« siger Svend Brinkmann.

»Men det er nok lettest at sælge den grønne politik i opgangstider, især hvis den hos vælgere indebærer en oplevet forringelse. Vi tænker først på de nære ting og egne behov, og når vi oplever os truet på vor økonomi og arbejde, går vi lidt i forsvar og har svært ved at tage stilling til de længere perspektiver for samfundet og kloden som helhed. Vi har nogle behov for sikkerhed og tryghed, som ikke rækker langt ud over vort eget liv og nære familie.«

Ifølge undersøgelsen er de unge både væsentlig mere overbevist om menneskets indflydelse på klimaet end de ældre og mere optaget af, at udfordringen skal prioriteres.

Næsten halvdelen af de 18-24 årige lægger således vægt på klimapolitikken, mens kun 32 pct. gør det blandt de 40-49 årige.

»Det er ikke overraskende, at de unge er mest engagerede. Det er der en delvis økonomisk forklaring på, som handler om, at yngre mennesker er ikke så bundet op på huslån og andet, der skal betales tilbage. Derfor føler unge større frihed til at forstille sig andre fremtider end den, der lige ligger i kortene for samfundet. De er mere villige til at eksperimentere med herskende forestilllinger,« påpeger Svend Brinkmann.

»Danskerne er overvejende villige til selv at tage konsekvenserne af den globale opvarmning, og næsten seks ud af 10 er villige til aktivt at ændre livsstil for at nedbringe deres personlige klimabelastning,« fortæller Concitos undersøgelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Går man ind på Concitos hjemmeside og nærlæser undersøgelsen er der et specielt resultat, der springer i øjnene:

Concito har spurgt: "I hvilken grad har nedenstående ansvaret for at løse klimaproblemerne?"

Hertil svarede respondenterne, at følgende "i høj grad" har ansvaret:

Erhvervslivet: 60%
Politikerne: 53%
Mig selv: 44%

(Indenfor hver af de 3 kategorier kunne man svare "i høj grad", "i nogen grad", "hverken eller", "i mindre grad" og "slet ikke").

Det er overraskende, at kun godt halvdelen af borgerne mener, at klimaproblemet skal løses af politikerne, mens hele 60% mener, at det i høj grad er erhvervslivets ansvar.

Respondenterne mener tydeligvis, at klimaproblemet kan løses ad frivillighedens vej gennem erhvervslivets mere grønne produktion og gennem forbrugerens (jf. "mig selv"-svaret på 44%) produktvalg og adfærd.

De kun 53%, der mener at det er politikernes ansvar, kunne tyde på, at op mod halvdelen af befolkningen ikke tænker, at den kolossale omlægning for at løse klimaproblemet skal tvinges igennem via lovgivning og politiske beslutninger.

Et bemærkelsesværdigt resultat set i lyset af, at hele klimadiskussionen netop foregår på de politiske arenaer: FN, EU, Folketing, politiske partier osv.

Aksel Gasbjerg

Naomi Klein er i færd med at skrive en ny bog som opfølgning på hendes seneste "The Chock Doctrine".

Den nye bog handler om klimaet, og som hun formulerer det:
“My fear is that climate change is the biggest crisis of all. Global warming could be exploited by capitalism and militarism".

Se interview med Naomi Klein om klimaet på DemocracyNow:

http://www.democracynow.org/2011/3/9/my_fear_is_that_climate_change

Interessant, men lad os lige slå en ting helt fast: Klimaet er ligeglad med, hvad danskerne mener i en meningsmåling.