Nyhed
Læsetid: 3 min.

Olieselskaber kæmper mod antikorruptions-regler

Olieselskaber er meget sparsomme med at oplyse, hvad og til hvem de betaler for at bore, viser ny rapport. Det gør det svært at holde øje med, hvordan regeringer bruger deres oliepenge og øger muligheden for korruption
Et tysk olieraffinaderi i Libyens ørken. Ingen ved, hvor meget Gaddafi har scoret på at give Winterschall her og andre udenlandske selskaber licens og kræve de såkaldte faciliterings-beløb op for at kunne bore efter olie og gas.

Et tysk olieraffinaderi i Libyens ørken. Ingen ved, hvor meget Gaddafi har scoret på at give Winterschall her og andre udenlandske selskaber licens og kræve de såkaldte faciliterings-beløb op for at kunne bore efter olie og gas.

Udland
3. marts 2011

Hvor mange penge har Libyens Gaddafi, Tunesiens Ben Ali og Algeriets Bouteflika og deres regimer modtaget i licensafgifter, erhvervsskat og andre former for betaling af Repsol, Total, ENI, og andre internationale olieselskaber?

Eller for den sags skyld: Hvad koster det Mærsk Oil at få lov at gøre forretninger i Angola og Algeriet?

Vi ved det ikke, for den slags landespecifikke oplysninger er internationale olieselskaber meget nærige med. Det dokumenterer en ny rapport, hvor ngoerne Transparency International og Revenue Watch Institute i fællesskab gennemgår 44 selskaber, som tilsammen står for 60 procent af verdens olie- og gasproduktion. Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor amerikanske olieselskaber fører an i heftige bestræbelser på at gøre implementeringen af nye gennemsigtighedskrav til børsnoterede selskaber så mild som overhovedet muligt.

Det handler om udmøntningen af den såkaldte Dodd-Frank-lov, som Kongressen vedtog som reaktion på finanskrisen. Loven kræver, at børsnoterede selskaber skal oplyse om finansielle forhold, de tidligere har kunnet holde for sig selv.

Men ifølge olieselskaberne vil krav om øget åbenhed, særligt hvad angår deres aftaler med udenlandske regeringer, være skadelig i konkurrencen med ikke-amerikanske selskaber:

»Ingen stat vil støtte offentliggørelse af information, som kan skade dens vitale nationale interesser, særligt ikke hvis man kan undgå det ved at gøre forretninger med et firma, som ikke skal leve op til sådanne krav,« hedder det i lobbyorganisationen APIs kommentar til loven.

Flere store olieselskaber har over for Kongressen argumenteret for at få installeret smuthuller i reglerne, så man kan undgå at afrapportere, hvis et givent lands regering ikke ønsker det.

På overfladen kunne det set ud som om, at den amerikanske olieindustri har en pointe: Blandt de selskaber, som giver allermindst information fra sig, er flere statslige, ikke-amerikanske selskaber, såsom kinesiske CNOOC.

Statoil kan godt

Men at det skulle være en konkurrencemæssig ulempe at øge gennemsigtigheden lidt mere end konkurrenterne, køber forfatteren til den nye rapport om olie- og gasindustrien ikke:

»Statoil og flere andre koncerner, som er udsat for global konkurrence, og som arbejder i lande, der ofte beskrives som meget vanskelige, rapporterer på landebasis om deres betalinger til regeringerne,« siger François Valerian, leder af Transparency Internationals privatsektorprogram, til Information.

»Og det har ikke givet dem konkurrencemæssige ulemper. Afrapportering er ganske enkelt et spørgsmål om ledelsesmæssig tid og opmærksomhed.«

En af olieselskabernes indvendinger går på, at de ikke vil kunne leve op til de nye amerikanske regler uden at bryde med fortrolighedsklausuler i deres licensaftaler med udenlandske regeringer. François Valerian mener, at selskaberne overdriver problemets betydning:

»Hvis selskaberne skal vælge mellem at være skrevet op på børsen i New York og at genforhandle fortrolighedsklausulerne i et par kontrakter, vil de helt klart vælge det sidste,« siger han.

Små fremskridt

Af rapporten fra Transparency International og Revenue Watch Institute fremgår det, at olieindustrien dog har bevæget sig de senere år: Siden 2008 er de blevet bedre til at bekæmpe korruption internt og til at rapportere om deres egne selskabsforhold.

»Vi ser fremskridt, og selv om rapportens resultater er skuffende, hvad angår landevis afrapportering, er der også fremskridt hér. Næsten hver måned ser vi et nyt selskab begynde at publicere den slags information. Så det går den rigtige vej, men det skal gå hurtigere,« siger François Valerian.

Han glæder sig over stigende opbakning til krav om øget åbenhed for europæiske virksomheder, som halter efter amerikanske og australske, når det gælder åbenhed om finansielle forhold på landeniveau: Både Frankrigs præsident og Storbritanniens finansminister har på det seneste udtalt sig positivt om nye og skrappere afrapporteringskrav.

»EU flytter sig ikke, før regeringerne begynder at skubbe på, men det begynder vi at se tegn på nu,« siger François Valerian.

Også den amerikanske Frank-Dodd-lovgivning glæder ham, men han opfordrer olieselskaberne til at lægge en ekstra indsats for at gå lidt længere, end de nye love kræver af dem:

»Jeg siger ikke, at det kan gøres på 24 timer, men det er heller ikke raketvidenskab. Vi beder ikke om, at de offentliggør 100 sider for hvert land det drejer sig blot om en kort redegørelse med omsætning, profit før skat og betalte skatter og royalties,« siger han.

»Så kan befolkningerne se, hvordan værdierne fra olien bliver delt mellem dem og olieselskaberne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er et problem at olieselskaberne betaler kæmpe summer til diktatorer, som stjæler olien fra deres respektive befolkninger rundt om i verden, og det er en forbrydelse mod menneskehede,n når de samme olieselskaber samarbejder med diktatorerne om at undertrykke lokalbefolkningerne. Det er samtidig åbenlyst hyklerisk når Vestens demokratier anvender terrorlovgivningen til at forhindre folkenes internationale solidaritet. Bekæmp hykleriet i Bush-doktrinen. Start med at trække danske tropper hjem fra Afghanistan.

Fint at bekæmpe korruption og dårlig regeringsførelse .

Og der skal og kan gøres meget mere i denne bekæmpelse.

Men pudsigt nok, så er det vel en slags ny-imperialisme / ny-kolonialisme , som vi lige så stille er ved at iværksætte ?

Vi vælger jo at gøre os til etik- og moralvogtere i andre lande og dømme , om disse lande internt er OK eller ej efter vores standarder for god regeringsførelse, demokrati, handelsmoral, retssikkerhed o s v ?

Jeg synes det er OK - men der er nok nogen, som ikke er helt modne endnu, til at drage de fulde konsekvenser, som lejlighedsvistogså kan indbefatte deltagelse i enkelte militære interventioner.

Robert hva' mener du dog? Er det ikke gået op for dig at Vesten fører krige for at fremme demokrati og menneskerettigheder nogen steder i verden, alt imens Vestens oversøiske firmaer andre steder støtter de værste diktatorer, hvis det gavne bundlinien. Se nu at få kikkerten sat for de seende øje...