Da den egyptiske revolution startede, hoppede olieprisen første gang. Egypten har ikke megen olie, så det var markedets nervøsitet for generel uro i de arabiske lande, der udløste prisstigningen. Så hoppede prisen igen, da den lille oliestat Bahrain blev ramt af oprøret. Og endnu engang, da protesterne tog fart i den meget større oliemagt Libyen og reducerede dets dagsproduktion med 850.000 tønder. Siden er olieproducenten Oman blevet smittet af revolutionen, og igen er prisen hoppet. For et par dage siden begyndte det så at ulme i Iran med verdens tredjestørste oliereserver, og markedet reagerede prompte.
Hvis oprøret rammer
På godt en måned er olieprisen steget 20 dollar til ca. 115 dollar pr. tønde - lige så meget som i de forudgående otte måneder og til det højeste niveau i to et halvt år. Ingen tør tænke på, hvad der sker, hvis oprøret rammer Saudi-Arabien, verdens største olieeksportør med en dagsproduktion på 8,4 mio. tønder. Saudi-Arabien er det eneste olieland med en vis reservekapacitet til at skrue op for produktionen og kompensere for, hvad oprør måtte slå ud i andre producentlande.
De færreste forestiller sig, at Saudi-Arabien kan havne i libyske tilstande, hvor olieproduktionen rammes af regulære krigshandlinger. Men en opstand kan destabilisere regimet, svække økonomien og frem for alt gøre de internationale markeder hysteriske.
Den indflydelsesrige redaktør på tv-stationen NBC Brian Williams vovede forleden i bedste sendetid at sige, hvad en del tænker, men ikke mange har lyst at udbasunere af frygt for markedets reaktion: »Vi må håbe, at Saudi-Arabien ikke er på listen som den næste, der vil vælte en leder. Det kan - ikke for at male fanden på væggen - udløse en global recession.«
Det internationale risikovurderingsselskab Exclusive Analysis vurderer, at der er 25 pct. chance for, at Saudi-Arabien ender i en konflikt, der får nationen til at gå i opløsning.
»Vi anser det ikke for sandsynligt, men det vil have meget store konsekvenser, hvis det sker,« siger selskabets Mellemøst-ekspert, Firas Abi Ali, til The Daily Telegraph. Markedets bekymring er allerede tydelig. I sidste uge raslede det saudiske aktieindeks til det laveste niveau siden april 2009. Saudiske bankers og virksomheders aktieværdi er ifølge Wall Street Journal forringet med 20 pct. siden starten på de arabiske oprør.
»Styrtdykket på den saudiske aktiebørs kan ses som tegn på svindende tillid. Uro i denne region kan få fatale konsekvenser for verden,« vurderer markedsanalyseselskabet JBC Energy.
»Spreder uroen sig til Golf-staterne og Saudi-Arabien, kan (olie)prisen let stige til 200 dollar,« siger britiske Centre for Economics and Business Research.
Bahrain som joker
Problemerne for Saudi-Arabien kan komme fra uventet kant, fra den diminutive nabo Bahrain, hvor oprøret p.t. ruller. Her er det bl.a. landets shiamuslimske flertal, der revolterer mod det sunnimuslimske kongedømme. I fredags var 100.000 på gaden i hovedstaden Manama, og i ugerne inden har sammenstødene med regimets sikkerhedsstyrker kostet adskillige døde og sårede. Tæt på Bahrain, i den østlige provins, hvor de store oliekilder findes, lever Saudi-Arabiens shiitiske mindretal på 10-15 pct. af befolkningen. De føler sig sat uden for indflydelse af det sunnimuslimske regime, og det er her, at det torsdag og fredag kom til de første saudiske demonstrationer, bl.a. rettet mod regimets fængsling af en shiitisk præst, der har talt for reformer.
»Shiitterne i det østlige Saudi-Arabien er tæt knyttet til det shiitiske flertal i Bahrain, og hvis regimet i Bahrain ender med at slå oprøret ned, vil de saudiske shiitter reagere,« vurderer Kristin Smith Diwan, ekspert i Golfen på American University.
Dilemmaet for det saudiske kongedømme er, at man ikke vil acceptere en øget shiamuslimsk indflydelse i Bahrain: »Der er ingen god løsning på dette for Saudi-Arabien. Hvis Bahrain giver indrømmelser, vil de saudiske shiitter forlange tilsvarende indrømmelser. Og slår man oprøret ned, risikerer man revolte,« siger Firas Abi Ali.
»Hvis det kommer dertil, vil Saudi-Arabien intervenere militært,« vurderer Theodore Karasik, forskningschef ved Institute for Near East and Gulf Military Analysis i Dubai. Medierapporter siger, at der er set saudiske tanks passere grænsen til Bahrain. Flere af den slags meldinger kan være nok til at få shiitterne i Saudi-Arabien til at rejse sig. Og hvis det sunnimuslimske saudiske kongedømme intervenerer mod Bahrains shiitter, vil disse antagelig bede om hjælp fra den aktør, Saudi-Arabien mest af alt frygter skal vinde regional indflydelse: Den store shiamuslimske stat Iran.
»Får vi via Bahrain en konflikt omkring shiitterne i Saudi-Arabiens olieprovins, vil det givetvis destabilisere oliemarkedet og den internationale økonomi,« siger Kristin Smith Diwan
Dilemmaet må være.
At hvis arabernes frihed, har betydning for negativ markeds frihed, så vil markedet intervenere.
Lige nu ved markedet ikke hvem i mellemæsten der forvalter markedets frihed bedst i fremtiden.
Det billedet som artiklen tegner, siger så stiger oliepriserne uanset om Kong saud bliver eller ej. Spørgsmålet er så og markedet er klar til at Iran får mere indflydelse og saudi -araberne frihed, eller om et slags status que til bevares og markedet kan nøjes med at høste profitten.
Tænk, hvis Anders Fogh Rasmussen ikke havde bremset den danske udvikling i vedvarende energi! Men sålænge det ikker ser ud til, at Danmark er den næste oliestat på listen, vil de vel tigge om vores olie for sølle $300 pr. tønde. Hvad var det nu med dansk økonomi og et bundløst hul?
Tænk hvis Danmark ikke var blevet omdannet til et bananmonaki som har lagt sig ud med hele verden. Så kunne Danmark have stået som et demokratisk fyrtårn for verdens frihedshungrende folk.