Nyhed
Læsetid: 4 min.

Pentagon overdriver terrorrisiko

Dilemmaet mellem retssikkerhed for terrormistænkte og borgernes beskyttelse står centralt i diskussionen om lukningen af Guantánamo Bay. USA's regering spiller med lukkede kort, mens Pentagon overdriver antallet af fanger, der begår terror igen efter løsladelse, mener den sikkerhedspolitiske analytiker Peter Bergen
Tilbageholdte fanger står i kø ved et hegn og venter på biblioteksbøger i Guantánamo Bays Camp VI.

Tilbageholdte fanger står i kø ved et hegn og venter på biblioteksbøger i Guantánamo Bays Camp VI.

Paul J. RICHARDS

Udland
10. marts 2011

WASHINGTON DC - »Jeg er dybt skuffet over, at jeg overhovedet står her et år efter, at præsident Obama lovede at lukke Guantánamo Bay. I dag tror jeg ikke lejren vil blive lukket, og Obama har forværret situationen med udsigten til at genoptage de militære tribunaler og varslingen om, at et betydeligt antal fanger vil blive holdt tilbage på ubestemt tid uden egentlige retssager. Det er en juridisk skandale uden sidestykke i moderne amerikansk historie.«

Information er til møde i den amerikanske tænketank, New America Foundation, og den hårde dom afsiges af Andy Worthington, britisk journalist, filminstruktør og tilknyttet seniorforsker ved organisationen Cageprisoners, der er stiftet af den tidligere britiske Guantánamo-fange Moazzam Begg.

Worthington sidder i et panel, der skal diskutere Ni år med Guantánamo - hvad nu? med undertitlen 'Hvad skal fremtiden for fængslet være, hvad skal der ske med de 174 indsatte, og hvad er de rette værktøjer, når det gælder internerede terrormistænkte både i USA og i udlandet?'

Information vil gerne vide, om han synes, det er et problem for hans organisation, at en af de fængslede mænd, hvis sag Cageprisoners har talt for, står anklaget i Danmark for terrorplaner rettet mod Jyllands-Posten/Politikens hus. Hvor trækker en organisation som Cageprisoners grænsen mellem de anklagedes retssikkerhed og borgernes krav på beskyttelse mod terror?

Det lykkes først at få stillet spørgsmålet efter paneldiskussionen, hvor den britiske journalist svarer med et modspørgsmål:

»Hvor har du dine oplysninger fra? Altid en god ide at tjekke politi og efterretningstjenesters påstande, før man tager dem for gode varer.«

Og:

»Hvis du mener, at grænsen mellem retssikkerhed og terrorbekæmpelse bør ligge et andet sted, så kan jeg kun give dig ret. Men i den forstand, at USA lige nu kun synes at tage hensyn til påståede trusler, mens skiftende regeringer på utrolig skuffende vis lader hånt om selv de mest basale retlige beskyttelsesmekanismer.«

-Men er det ikke et problem for jeres organisation, hvis en af dem, I har kæmpet allermest for, er blevet snuppet på vej ind på en dansk avis med en maskinpistol ?

»Jeg kan ikke forholde mig konkret til, hvad der foregår i Danmark. Men jeg kan fortælle dig, at misforholdet mellem den såkaldte retssikkerhed for de tidligere fanger på Guantánamo og hensynet til offentligheden er forvredet. Det betyder ikke, at jeg blåstempler terror. Hvis der er beviser, så skal de anklagede stilles for en domstol og enten dømmes eller løslades. Det er sådan set ret enkelt. Og det princip gælder overalt, i Storbritannien, i USA og i Danmark.«

Cageprisoners kritiserer især, at 89 internerede mænd, der i princippet er fundet ufarlige nok til at blive løsladt, fortsat sidder fængslet i lejren på Cuba, fordi USA ikke kan sende dem tilbage til deres hjemlande, enten fordi de vil blive mishandlet eller myrdet der, eller fordi - i de flestes tilfælde - hjemlandet ikke regnes for stabilt nok til at kunne tage vare på dem. Det gælder især for de 58 ud af de 89, som kommer fra Yemen. Og Kongressen har vedtaget en lov, der forbyder fangerne at komme til USA.

Peter Bergen er CNN's sikkerhedspolitiske analytiker og direktør for New America Foundations 'National Security Studies Program.'

Information taler med ham nogle dage efter mødet i tænketanken og han siger, at han »klart ser dilemmaet mellem retssikkerhedskravet for den enkelte fange kontra fredelige borgeres ret til at blive beskyttet mod terror.«

Bergen kalder problemet for »reelt og vanskeligt at løse. Der vil jo være dem, der mener, at en procent er en procent for meget, « siger han og peger på, at der imidlertid altid er en risiko.

I rapporten peger forfatterne på, at procenten for fanger, der igen begår kriminalitet efter løsladelse fra amerikanske fængsler, i visse stater er oppe på 60 procent.

»Med andre ord kan du ikke opnå en total sikkerhed for borgerne uden at gøre vold på fundamentale principper om retssikkerhed. Når det er sagt, så er det klart, at det giver stof til eftertanke, når man ser, at en mand som Abdullah Ghulam Rasoul, der blev sendt tilbage til Afghanistan i 2007 fra Guantánamo og løsladt af den afghanske regering nu - ifølge det amerikanske militær - er den vigtigste Taleban-leder i det sydlige Afghanistan.«

Bergen mener imidlertid, at diskussionen bliver vanskeliggjort af, at den amerikanske regering ikke er åben omkring sine opgørelsesmetoder. Forsvarsministeriet og direktøren for de 16 amerikanske efterretningstjenester, James Clapper, udsendte i 2010 rapporter, der an-slog, at omkring hver fjerde løsladte Guantánamo-fange bliver involveret i terroraktiviteter igen.

Det tal sætter Bergen et kraftigt spørgsmålstegn ved. Sammen med to andre forskere, Katherine Tiedemann og Andrew Lebovich, har Bergen lige udgivet en artikel med titlen How Many Gitmo Alumni Take Up Arms? I den velunderbyggede rapport hævder de tre forskere, at forsvarsministeriet overdriver tallene. Deres forskning peger på et tal mellem syv og otte procent.

Højtstående kilder i det amerikanske justitsministerium med ansvar for de tilbageværende Guantánamo-fanger siger til Information, at det er »tæt på umuligt at få et helt sikkert tal. Vores (regeringens, red.) tal er i hvert fald lige så valide som Bergens og co.'s«

Transparens ønskes

Det afgørende er imidlertid ikke selve tallet, mener Bergen, men at få en mere transparent diskussion om fangernes status og balancen mellem retssikkerhed og risikoen for terror.

»Og den er næsten umulig at tage, så længe regeringens metoder er helt mørklagte. Hvis diskussionen om kriterierne for indespærring og rettergang samt for hvordan man registrerer de løsladtes aktiviteter blev bedre belyst, ville det også blive lettere at debattere, hvordan man skal forholde sig til de næsten 100 fanger fra Yemen, som lige nu sidder i Guantánamo.«

Bergen påpeger, at så længe der ikke er nogen sikkerhed for, at retssystemet i Yemen er effektivt, bliver det meget svært at diskutere løsladelse.

»For man ved ikke, hvad de bliver hjemsendt til. Det er meget sensibelt, men vi kan ikke komme videre, før vilkårene er klarere,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det kunne jo også tænkes at løsladte fra Guantanamo BLIVER terrorister/firhedskæmpere i deres hjemland, netop på grund af den dybt beskæmmende mishandling de er blevet udsat for i Guantanamo.

Det er da i hvert fald let nok at sætte sig ind i deres eventuelle harme.

Lars Peter Simonsen

Ja, det er sjældent, at indespærring producerer kærlige og produktive medlemmer af samfundet....

Nej indespærring er ikke godt, men...

Jeg kan ikke nødvendigvis se modsætningsforholdet imellem at være frihedskæmper, og at være "kærlig og produktiv".

Hvis nu du var nødt til at kæmpe for din frihed, ville det så reducere din kærlighed til dem du elsker, eller kunne det ligefrem tænkes at du kæmpede AF kærlighed til netop dem?

Og er det at kæmpe for en bedre fremtid for sine elskede, ikke netop produktivt?

Det kommer lidt an på hvilken frihedskæmper/terrorist-stereotyp du lige abonnerer på.

Dorthe Møller

Jeg anbefaler filmen "The Road to Guantanamo".
Efter at have set den fostod jeg egentlig godt at folk der ikke havde udøvet terror, endte med at sidde med et voldsomt indædt had.

Så at man i de resterende indsatte ser en potientiel fare er forståeligt, men ændrer ikke ved det temmelig beskæmmende at Guantanamo stadig eksisterer.