Nyhed
Læsetid: 6 min.

Qatar satser i Libyen

Qatars beslutning om at sende fly til Libyen er en del af en velovervejet, men risikabel satsning. Den lille golfnation er opsat på at skaffe sig uforholdsmæssigt stor indflydelse, og midlerne hedder: intensivt diplomati og al-Jazeera
Qatars beslutning om at sende fly til Libyen er en del af en velovervejet, men risikabel satsning. Den lille golfnation er opsat på at skaffe sig uforholdsmæssigt stor indflydelse, og midlerne hedder: intensivt diplomati og al-Jazeera
Udland
29. marts 2011

DOHA — I en café i bunden af en gyde i det gamle marked i Qatars hovedstad, Doha, samles damah-entusiasterne på de fleste aftener. Det gamle brætspil, som ellers var gået lidt af mode, er nu blevet genoplivet af lokale ildsjæle. Spillet handler om at være forudseende og udvise sans for strategiske finesser — og er dermed en passende metafor for den kalkulerede, men også hasarderede satsning, som det lille arvemonarki og dets enevældige leder, den 59-årige emir Sheik Hamad bin Khalifa Al Thani, har foretaget i de seneste uger.

For et land på størrelse med Belgien og med en befolkning på blot 1,7 mio. har Qatar spillet en bemærkelsesværdig rolle. I denne weekend har fire qatarske jagerfly sluttet sig til de allierede eskadriller ud for den libyske kyst. Den lille flystyrke er den første, der er indsat fra noget arabisk eller muslimsk land, og har således kritisk diplomatisk betydning.

Føj hertil den centrale rolle i 'det arabiske forår', som tilkommer al-Jazeera, den satellit-tv-kanal, som emiren etablerede i 1996. Med sendebase i Doha er al-Jazeera nu den dominerende arabisksprogede nyhedskanal i regionen, og den møder stigende anerkendelse fra hele verden. Også Al-Jazeera English får stadig flere seere.

»Al-Jazeera var de første til at dække begivenhederne i Tunesien. Stationens løbende reportager herfra blev fulgt af egypterne. Og derefter blev dens transmissioner fra Egypten fulgt af alle andre. Stationen har med andre ord været en afgørende katalysator for den udvikling, vi ser nu,« siger Hugh Miles, forfatter til Al-Jazeera: How Arab TV News Challenged the World. Andre går videre og betegner de aktuelle opstande som »grundlæggende drevet frem« af tv-kanalen.

Al-Jazeeras rolle og Qatars beslutning om at sende fly kan begge henføres til Qatars diminutive størrelse, til dets udsatte placering på en udløber af den arabiske halvø og til dets emirs bestræbelser på at sikre sit lands uafhængighed af de meget større nabostater Iran og Saudi-Arabien.

Tv og diplomati

Som i et spil damah har emiren, der tog magten fra sin far i 1995, søgt at undgå konfrontationer til fordel for en mere subtil strategi.

»Enhver klog person ville gøre det samme,« siger Faraj Almohammed, en 45-årig økonomisk rådgiver og ivrig damah-spiller i Dohas gamle marked. For trods sine enorme olie- og gasreserver, der betyder, at nationens indbyggere hverken skal betale energiregninger eller indkomstskat af deres gennemsnitlige årsindkomst på 425.000 kroner, er Qatar sårbar: »Emiren er uddannet på Sandhurst (anset britisk officersskole, red.), har betydelig militær indsigt og ved, at Qatar dybest set ikke lader sig forsvare,« siger Blake Hounshell, chefredaktør for Foreign Policy Magazine.

»Han har derfor forsøgt at udtænke andre metoder til at gøre Qatar mere sikker.«

Emirens to vigtigste strategiske aktiver er al-Jazeera og diplomatiet, siger Mustafa Alani, analytiker ved Gulf Research Center i Dubai.

»Målet er at give Qatar en betydning, der er ude af proportion med dets størrelse. Al-Jazeera giver det en markant stemme, og emiren har gjort en enorm indsats for at gøre Qatar til regionens foretrukne mægler.«

Al-Jazeera brød med traditionen for gabende kedsommelige regeringskontrollerede tv-kanaler i regionen og blev hurtigt en integreret del af den arabiske verdens kulturelle landskab og umådeligt populær.

»Al-Jazeera-pladser måler sig selv på sit seertal. Det er arabisk-ejet, arabisk-finansieret, har til huse i en arabisk by og ... giver folk, hvad de ønsker at høre på et sprog, de forstår,« siger Hugh Miles. For demonstranter over hele regionen betyder al-Jazeera-kameraernes tilstedeværelse mere end nyheder. Den offentlige eksponering bringer også en vis grad af sikkerhed med sig. I Syrien i denne uge råbte demonstranter: »Vi vil i al-Jazeera, vi vil i al-Jazeera.« I Sana'a i Yemen kunne man læse et håndskrevet banner: 'Al-Jazeera er del af vores revolution'.

En indflydelse af denne karakter skaber uundgåeligt problemer for Qatar. Sidste år blev al-Jazeera, som betyder 'halvøen' på arabisk, forbudt i Marokko, suspenderet i Bahrain og årsag til en diplomatisk episode med Jordan. Et kamerahold er tidligere blevet arresteret af NATO-ledede tropper i Afghanistan for 'at bedrive propaganda'.

Kanalen er blevet udsat for restriktioner og hårde beskyldninger fra næsten alle arabiske stater og endog fra USA. Men den har også givet emiren en enorm troværdighed og prestige blandt almindelige mennesker.

Al Anstey, administrerende direktør for al-Jazeeras engelsksprogede kanal, afviser, at kanalen skulle være drevet af et bevidst forsæt om at udfordre de arabiske regeringer. »Vores journalister stiler alene efter at afdække de faktiske forhold på jorden.«

Ifølge analytiker Alani »skaber Qatar sig fjender med sin rolle som mægler og med al-Jazeera. Men dette mere end opvejes af dens forøgede indflydelse.«

Det qatarske diplomati er vidtrækkende. Det vakte global opmærksomhed, da den lille golfstat triumferende kunne hjemtage værtskabet for fodbold-VM 2022. Qatar har gode relationer til USA, huser den enorme amerikanske luftbase ved al-Udeid og er også på relativt god fod med Israel, i al fald i sammenligning med resten af regionen. Det plejer ligeledes forbindelser med Hamas og Hizbollah, deler et oliefelt med Iran og er omhyggelig med at vise sig imødekommende over for Riyadh. At vække vrede i Saudi-Arabien »er ikke en mulighed«, siger en vestlig diplomat fra regionen — et hensyn, som ifølge kritikere betyder 'systematisk nedtoner' sin dækning af den store nabo. At der skulle være skævhed i dækningen i så henseende, benægter Anstey dog.

»Vi er finansieret af Qatars stat, men redaktionelt er vi helt uafhængige. Vi tager stilling til, hvad vi dækker, fra historie til historie,« bedyrer han.

En enorm forandring

Qatar ses som moderat, i hvert fald i forhold til sine naboer. Alkohol er ikke ulovligt, om end det er strafbart at drikke eller være beruset i offentligheden. Homoseksualitet er ulovligt, men forbuddet administreres pragmatisk. Politiske partier er forbudt, og ifølge Amnesty International blev en grundlægger af en menneskerettighedsorganisation tilbageholdt i denne måned. Til overraskelse for nogle rapporterede al-Jazeera om anholdelsen.

Kanalens virkning på regionen kan meget vel være større, end den relativt moderate, men fremdeles uindskrænket enevældige emir havde regnet med.

»Over de seneste 10 år har al-Jazeera gjort mere for at uddanne arabere om menneskerettigheder, borgerlige rettigheder, demokrati og internationale forhold end noget andet medie,« siger Hugh Miles. »Nu føres der hvor som helst i den arabiske verden en oplyst debat om, hvad der sker i verden ... Det er en enorm forandring.«

Den 'arabiske forår' ser dog ud til at forblive et stofområde, som er forbeholdt al-Jazeeras udlandsredaktion.

»Qatar er enestående derved, at der vitterlig er meget få lokale spændinger og ingen større trussel mod stabiliteten,« siger Dr. Jennifer Heeg, en Doha-baseret menneskerettighedsekspert.

»Kun i forholdet til de mange udenlandske arbejdere kan der være konflikter. Men for nylig blev der indkaldt til en Vredens Dag-demonstration, og ingen dukkede op.«

Det betyder, at i modsætning til andre lokale herskere, har emiren ingen umiddelbar anledning til at frygte 'den arabiske gade'.

Der er heller ikke meget oprørskhed over de studerende i Education City, et stort kompleks af kollegier, oprettet af emiren, i Dohas udkant. Studerende i frilufts-cafeteriet ved det private Carnegie Mellon University siger, at selv om forholdet mellem Qatar og Libyen havde været dårligt i længere tid, var det drabet på en al-Jazeera kameramand nær Benghazi for to uger siden, sandsynligvis begået af Gaddafis håndlangere, som berettigede Qatars militære engagement i operation Odyssey Dawn.

»Qatarerne har efter min mening ret til at hævne dette menneskelige tab. Jeg synes, at alle arabiske lande burde gøre det samme. Vi er alle arabere og bør hjælpe hinanden,« siger Muhammad Hadi, en 20-årig studerende i erhvervsøkonomi. »Jeg tror, at Qatar vil prøve at få større indflydelse på verden, og det gør mig stolt over at leve i dette land.«

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsens

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her