Analyse
Læsetid: 3 min.

Tyrkiets balancegang i Libyen

Det tyrkiske mæglingsinitiativ har ingen gang på jorden, men er mere Ankaras livsforsikring for vitale interesser i Libyen — og den arabiske verden
Udland
30. marts 2011

Beirut— At den tyrkiske regering har tilbudt sig som mægler i den libyske borgerkrig er mere symbolik end baseret på Ankaras analyse af de libyske fakta på slagmarken.

Tilbuddet, der er nogenlunde lige så realistisk som den venezuelanske præsident Hugo Chavez' mæglingsplan for en måned siden, blev fremsat af premierminister Recep Tayyip Erdogan i mandags, og fulgt op forud for hans besøg i Bagdad i går af forslag om at inddrage Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union i en mæglingsproces.

Vel at mærke forudsat den accepteres af begge parter i borgerkrigen, hvilket i sig selv skyder den ned — både fordi oprørernes krigslykke er vendt efter Nato-interventionen i sidste uge, og fordi europæiske Nato-partnere som Frankrig og Storbritannien ikke er interesserede i en udgang på konflikten, hvor Muammar Gaddafi bliver ved magten i et eller andet omfang.

Det libyske diktatur er, trods forsikringerne om det modsatte, interventionens målområde.

Det ved Erdogan selvfølgelig alt om — hans problem er imidlertid, at han både vil balancere i relation til Nato-partnerne (det tog dem fire dage at banke en tyrkisk accept af Libyen-operationen på plads) og samtidig sikre, at de tyrkiske interesser i Libyen overlever borgerkrigen, uanset hvem, der vinder. Derudover masseres rollen som nyslået arabisk forbillede — Tyrkiets balancegang er også udtryk for en muslimsk farvet afstand til 'korsfarerne' fra Vesten.

Erdogan taler selv med Gaddafi — som i november sidste år tildelte ham den libyske menneskerettighedspris (!) — og hans premierminister, mens hans udenrigsminister Ahmet Davutoglu holder snor i oprørerne, bl.a. med tilbud om tyrkisk forvaltning af havnefaciliteterne i Benghazi, der har vital betydning for oprørernes finansiering af krigsførelsen. Qatar, hvis politiske aktionsradius i kraft af tv-kanalen al-Jazeera, er omvendt proportionel med dets diminutive omfang, har som den første arabiske stat anerkendt oprørerne og dermed åbnet for piratsalg af den olie og gas fra de oprørskontrollerede oliebyer, som andre lande ikke kan aftage, så længe eksportaftalerne stadig sorterer under det Gaddafikontrollerede nationale olieselskab.

Økonomiske interesser

Tyrkiet er således både med og ikke med i det Nato-støttede oprør mod den libyske 'leder og vejleder'. Erdogan erklærer på den ene side, at tyrkiske fly »aldrig vil bombe et muslimsk-arabisk land«, og at Tyrkiet kun deltager i Nato-aktionen med 'humanitær hjælp', ligesom han tidligere har sagt, at han ikke ville støtte nogen aktion, der kunne fortolkes som »indblanding i indre anliggender«.

På den anden side deltager den tyrkiske flåde i den søblokade, der sikrer, at FN-sanktionerne mod Gaddafi-styret overholdes. Den tyrkiske regering har ligeledes kritiseret Vestens — og nu NATOs — engagement i konflikten som mere motiveret af olieinteresser end af at skabe demokrati i Libyen, men Ankara har samtidig erklæret, at »det libyske folks krav om frihed og demokratiske rettigheder ikke kan ignoreres«.

Fra begyndelsen af konflikten var Tyrkiet imod vestlig indblanding, og årsagen var ikke olie, men derimod infrastrukturkontrakter til mellem 10 og 15 mia. dollar til tyrkiske entreprenører plus den stigende tyrkiske eksport til Libyen, der nåede to mia. dollar i 2010.

Erdogan, der har kritiseret såvel Yemens som Bahrains regeringer for undertrykkelse af deres respektive oprørsbevægelser, blev af oppositionen angrebet for 'valenhed' i holdningen til Gaddafi-styret. Men, som handelsministeren, Zafer Caglayan, gjorde gældende, havde regeringen et hensyn til 20.000 tyrkiske arbejdere og teknikere i Libyen, der vejede tungt i Ankaras valg af attitude. De blev evakueret med skibe og fly, da konflikten spidsede til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her