Nyhed
Læsetid: 4 min.

Uforudsigeligt magtdrama i Libyen

Gaddafi fik sit sidste trumfkort, luftvåbnet, til at makke ret i går, hvor han bombede tæt på flere olierige byer, der er i oprørnes hænder. Over 180.000 er flygtet, og uroen gør, at FN opgiver at sejle nødhjælp ind til de trængende i Libyen
Mindst 180.000 mennesker er flygtet ud af Libyen, siden uroen begyndte for tre uger siden. Langt de fleste inden for den seneste uge. De fleste er søgt ud af landet over grænserne til Tunesien og Egypten. Landet svinger mellem eufori, hvor de lokale militser kører sejssikre rundt på pickup-trucks som her, og angst, når Gaddafis kampfly bomber.

Mindst 180.000 mennesker er flygtet ud af Libyen, siden uroen begyndte for tre uger siden. Langt de fleste inden for den seneste uge. De fleste er søgt ud af landet over grænserne til Tunesien og Egypten. Landet svinger mellem eufori, hvor de lokale militser kører sejssikre rundt på pickup-trucks som her, og angst, når Gaddafis kampfly bomber.

Khanled Elfiq

Udland
4. marts 2011

For anden dag i træk bombede libyske kampfly olieudskibningshavnen i Brega og den nærliggende by Asdabiya ved Middelhavet. Flere meldes dræbt.

Men et forsøg på at generobre den strategisk vigtige raffinaderiby Brega, der har skiftet hænder flere gange i løbet af de sidst dage, synes atter at være mislykket.

»I morges bombede de flere af fabrikkerne omkring olieraffinaderiet,« fortæller Tariq, der er logistikmanager i olieselskabet.

»De bombede også det område, hvor italienerne normalt bor, fra luften, men jeg tror, der var tomt.«

Selv om oprørerne har opnået et kæmpe moralsk rygstød ved at slå regeringsstyrkerne tilbage fra Brega onsdag, har Tariq ikke meget tiltro til at oprørsstyrkerne vil være i stand til at forhindre hans arbejdsplads i at blive generobret.

»Gaddafis styrker er rigtige soldater. Vores side bliver kun forsvaret af teenagere med våben.«

»Jeg tror, de (Gaddafis styrker, red.) vil angribe Asdabiya i nat.«

»Tager de først Asdabiya, er der ikke nogen, der kan stoppe dem fra at komme her til Benghazi,« siger Tariq bekymret.

Men den regn af død og ødelæggelse, som oberst Gaddafi i flere taler har lovet at lade falde over de af opstanden kontrollerede østlige områder, er foreløbig udeblevet.

Frygt for intervention

Gaddafi har indtil nu brugt sit vigtigste trumfkort: luftvåbnet, der ellers menes at være domineret af Gaddafi-tro officerer, yderst sparsomt.

Det kan skyldes to ting: Den ene er frygt for deserteringer. Det eneste, der er værre end ikke at kunne bruge sit luftvåben, er, at det falder i fjendens hænder. To jagerpiloter landede på Malta, efter de fik ordre til at bombe oprørskontrollerede byer.

Andre piloter valgte at lade deres fly styrte ned i ørkenen og springe ud med faldskærm.

Flere journalister, der har været meget tæt på bombeangreb, har vurderet, at der var tale om bevidste fejlbombardementer. Altså en form for indirekte lydighedsnægtelse.

Den anden grund kan være, at Gaddafi ikke ønsker at fremprovokere en vestlig intervention.

Den nye franske udenrigsminister, Alain Juppé, advarede i går således om at Frankrig og Storbritannien ville være parat til at støtte en flyveforbudszone, hvis Gaddafi fortsætter sine overgreb på civile.

»Bomberne var bare for at skræmme dem væk,« forklarede Seif al-Islam, Gaddafis søn, på britisk tv om flyangrebene mod Brega og Asdabiya.

Luftangrebene får FN-skibe med nødhjælp til at opgive at sejle til den næststørste by, Benghazi, med tusindvis af ton mel.

Hvis det var russerne i Tjetjenien, amerikanerne i Irak, israelerne i Libanon eller for den sags skyld danskerne eller briterne i Afghanistan, ville man med det samme benytte det absolutte luftherredømme til at bombe enhver større forsamling af bevæbnede modstandere til støv for at bane vej for en landoffensiv.

Ikke noget med én bombe her og to ved siden af dér. Der ville ikke være en kampvogn eller pansret mandskabsvogn eller luftværnsbatterier, som ikke var gravet ned eller gemt væk, der ikke ville blive bombet til skrot på førstedagen af en konflikt.

Men oprørerne har foreløbig kunnet forskanse sig i større grupper med luftværnsbatterier uden at blive sønderbombet.

Mæglingsløsning

Gaddafis militærstrategi synes således snarere at være et forsøg på at bringe sig i en bedre forhandlingssituation, end at give opstanden det lovede dødsstød. Til det formål fik han hjælp fra sin venezuelanske allierede Hugo Chavez, hvis regeringstalsmand meddelte, at Gaddafi havde accepteret en venezuelansk fredsplan om at forhandle en mæglingsløsning på konflikten. Hvad oprørerne dog prompte afviste.

»Vi kan kun forhandle med Chavez, hvis Gaddafi rejser til Venezuela. Så vil vi bede ham om at få udleveret Gaddafi til Libyen, så han kan retsforfølges her,« sagde Mustafa Gheriani, talsmand for det nationale råd, som oppositionen har etableret i landets næststørste by, Benghazi.

På trods af de bølgende kampe omkring Brega og Asdabiya har fronten ikke flyttet sig overgørende i den sidste uge. Oprørerne sidder stadig på de samme byer, de erobrede i konfliktens allerførste dage.

Tyder på Gaddafi-sejr

Og for hver dag, der går, uden at oprørerne opnår det nødvendige momentum, låses situationen stadig mere fast. Og det er en sejr for Gaddafi.

Efter at være blevet løbet næsten totalt over ende af oprørerne i løbet af et par dage, har han formået at befæste sin position - ikke mindst i hovedstaden, Tripoli.

Det er sket med en blanding af benhård undertrykkelse, pengegaver, trusler om borgerkrig og løfter om reformer.

»Han har givet 500 dinar (ca. 2.600 kroner) til hvert eneste familieoverhoved. Men kun i Tripoli, ikke her i Benghazi,« som en arbejdsløs ingeniør udtrykker det.

I disse dage, hvor de to største arabiske satellitkanaler, al-Jazeera og al Arabiya-tv, der i forvejen hverken på lyd- eller billedsiden mangler drama, indleder deres nyheder med billeder af F16-jagerfly, der letter fra amerikanske hangarskibe i Sirte-bugten, et par minutters flyvetid fra Gaddafis residens, har Gaddaffi gjort akkurat nok på slagmarken til på den ene side at vise, at han stadig har kontrol over en del af landet. Det er vigtigt for at undgå, at hæren ikke går i opløsning og begår mytteri. Omvendt har han udvist tilstrækkelig tilbageholdenhed til, at han ikke ansporer den begyndende sabelraslen fra Vestens side. Det, der for blot et par dage siden synes at være en umulighed, nemlig at Gaddafi også denne gang overlever, synes efter de seneste dages udvikling at være blevet lidt mere realistisk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Twitter-revolutioner

NET CENSUR RETTET MOD, DER OS DER IKKE TROR PÅ, PSEUDO REVOLUTION.!
hej jeg blev censureret, blokeret, af youtube&og gud ved hvem.!
jeg lagde en video op, med billed seq.` af nato hangarskibe/fly/fog&obama/mf. karikature, derenæst en rejse med google earth, over libyen, sluttede med panoramio billeder fra tripoli.
dette er jo ganske uskyldigt.!
de første 3 timer efter upload, så 81 videoen,–
dernæst modtager jeg 2 mærkelige mail,der foregiver at min video er fantastisk, og at de vil hjælpe mig til fremgang på you tube.!
fra nu af var der ikke en eneste der så min video i 2 døgn, jeg kunne selv se den, men den var usynlig fra min kones og venners computere,jeg slettede den.
nu googlede jeg mail afsenderens net navn, og vupi, google foreslog, at dele navnet i tre dele, og nu var jeg inde på en usa militærbase side, hvorpå der lå en afhandling om krigs/medie strategi.
dernæst begyndte min pc at gøre sære ting, det blev værre, så jeg lavede total restore. 20 minutter så var jeg tilbage.LOL.!
det er tilsynaladende en krig på nettet, imod folk, der ikke er bondsk infantile, og kan se et andet mønster, end den lallende presse.

usa vil have disse nye krige, hvor nyttige idioter, gratis laver forarbejdet, vi hjælper gladeligt til.!

det er ikke demokrati man går efter, men den sidste olie.!

venligst. kaleb larsen

morten hansen

Der er de gode nyheder og de dårlige nyheder.

De gode nyheder går på, at der sker så meget i Mellemøsten og den arabiske verden for tiden, at det - muligvis - er ukontrollerbart for de historisk set kontrolsyge internationale magtorganer. Bare for at nævne to: USA og Israel.

Den dårlige nyhed er, at al kaos er grobund for ny kontrol. Der når en stank af CIA og Mossad frem til mine næsebor.

I Ægypten har 'de' sjovt nok placeret en general med solbriller i stedet for den afdankede diktator (den slags danker altid af) trænet af USA. Ligesom alle andre ægyptiske officierer. Man lader folket / masserne gøre det beskidte arbejde, og så tager man over. Er det sådan, det er?

Har 'man' forregnet sig? Eller er det, som Fogh-Rasmussen - den nyttige, ambitiøse idiot, der gør sit fra den topstilling, han åh-så-gerne ville have. Og som han fik som belønning for det beskidte benarbejde, han gjorde for Bush, Blair og korporatisterne ved at føre DK ud i røvslikker-krige i hælen på den for tiden også afdankende stormagt, USA - sagde: vi i NATO har en plan for alle scenarier.

Er NATO bare en mere sofistikeret udgave af de stakler af lejesoldater, som Gadaffi har bragt ind fra udpinte afrikanske lande til at forsvare sit faldende palads og det tyvegods, han har dër tilhørende det libyske folk?

Hvornår er der i øvrigt nogen, der fortæller amerikanerne, at det strider mod deres egen forfatning at gå i krig med andre lande uden at være angrebet? Well, det er så derfor, de har opfundet den ene Rigsdagsbrand / Pearl Harbor / 9-11 efter det andet. For at omgås deres egen forfatning. For nu bliver vi jo angrebet, kan I ikke se det? USA har været i krig med et-eller-andet land i verden siden 1956. Uopfordret!

Altså:
Vil det denne gang lykkes disse underkuede, korruptionsfefængte, udplyndrede befolkninger at smide deres korrupte og uduelige ledere på porten, eller er det hele blot en del af en master-plan om at skabe et nyt 'frugtbart' kaos i Mellemøsten og de arabiske lande for at trænge længere ind og plyndre videre af ressourcer, olie og olie og ... olie?

Verden venter med spænding. Og vi er mange, der endnu engang skammer os over vores egne uduelige lederes dobbeltmoral.