Læsetid: 4 min.

Vi vil være dem, der gør mest for miljøet

Mærsk Line netværker med WalMart, Nike, IKEA og andre grønne frontløbere i erhvervslivet om at skærpe de grønne strategier. Samtidig presser man politikerne for mere regulering
15. marts 2011

»Vi har tre valgmuligheder: Vi kan læne os tilbage og satse på, at det går væk igen. Vi kan nøjes med at svare på de forespørgsler og mails, vi får. Eller vi kan beslutte, at vi vil være bedst til miljø i vores branche. Det er denne tredje position, vi har valgt. Vore kunder skal kende os på, at vi går forrest på dette område.«

Siger Jacob Sterling, bæredygtighedschef i Mærsk Line. Den del af Mærsk-koncernen, der er kendt for sin udvinding af fossil energi i Nordsøen og for at sejle verdenshavene tynde med containere fulde af varer til umættelige forbrugere. Med en 2010-omsætning på 300 milliarder kr. og en koncern-CO2-udledning, der svarer til tre fjerdedele af Danmarks udledninger, via boreplatforme, tankskibe, fly, containerskibe, containerterminaler og supermarkeder, er koncernen, som det siges i Mærsks seneste bæredygtighedsrapport, »del af problemet.«

»Aktiviteter som udvinding af olie og transport af varer over havene er energi- intensive og har en betydelig miljøpåvirkning. Vi er del af miljøproblemet, men vi mener, at vi også skal blive del af løsningen ved at maksimere vores positive virkning på miljøet og minimere vor negative virkning,« hedder det i rapporten.

Netop hvad CO2 angår, har den samlede koncern reduceret udledningerne pr. krones omsætning med 13 pct., målt i forhold til 2007.

Jacob Sterling kan tale på vegne af Mærsk Line, ikke hele koncernen.

»Vi har på en stor lederskabskonference vedtaget, at Mærsk Line skal være kendt for tre ting: Vi kommer til tiden, vi er nemme at lave forretning med, og vi er dem, der gør mest for miljøet. Dermed har vi løftet miljøet helt op i superligaen af værdier for selskabet, og det betyder, at alle dele af organisationen helt ud til vore kundecentre i Indien skal kende denne dagsorden,« siger Sterling.

I konsekvens af dette finder han Mærsks syn på politisk regulering i miljø- og klimasagen logisk:

»På grund af vore mange investeringer er vi i dag skønsmæssigt 10 pct. mere effektive end gennemsnittet i rederibranchen, når det gælder energi og CO2. Så jo strammere regulering, der kommer til at gælde for alle i branchen, jo bedre for os.«

Mærsk støttede en forpligtende klima-aftale på COP15 i København, ligesom man støtter Danmarks forslag om en afgift på skibes brændstof, som kunne finansiere en pulje til u-lande eller klimaprojekter.

»Vi er varme tilhængere af, at man ved at hæve brændstofprisen skaber incitament til at sejle mere effektivt. Vi presser på for en international lovgivning, men tempoet er ikke imponerende. Det er vi frustrerede over,« siger Sterling.

Netværket

Foruden at presse og inspirere konkurrenterne i containerbranchen indgår det i Mærsks strategi at samarbejde med egne kunder om bæredygtighed.

»Blandt vore kunder er nogle af verdens helt store brands WalMart, Nike, IKEA, VW ... som er længst fremme med bæredygtighed og også er begyndt at kigge på vugge til vugge-strategien. Ved at danne netværk med sådanne kunder får vi indblik i cutting edge på området. Disse virksomheder er så langt i processen, at de også ser på deres leverandørers miljøadfærd, herunder f.eks. hvor meget CO2 det koster at transportere de varer, forbrugerne køber af dem. Kan vi fortælle dem, at vores CO2-fodaftryk ved sejlads af deres varer er 10 pct. mindre end andre shippingselskabers, er det naturligvis til vores fordel. Og samtidig et pres på vore konkurrenter om også at levere.«

Jacob Sterling er fascineret af effekten, når kæmpekoncerner som WalMart rykker på miljøområdet.

»De er så store, at det nærmer sig de facto-lovgivning, når de sætter standarder, som også deres leverandører skal følge. Det er interessant at betragte effektiviteten i implementeringen af deres miljøstrategier i forhold til et FN-system, som er enormt demokratisk, men hvor det ikke går ret godt.«

CO2-aftrykket

Det er meget godt, at jeres skibe bliver mere energieffektive, når de sejler kloden rundt. Men på et tidspunkt slipper olien op. Er det så slut med Mærsk Line og containerskibene?

»Det er sandsynligt, at vi på et tidspunkt må skifte til ikke-fossilt brændstof. På 15-20 års sigt kan vi godt forestille os, at biobrændstof kommer til at fylde, helst som 2. eller 3. generations biobrændstof. Men det er meget store volumener, når vi taler skibsfart. For Mærsk Line måske 10 mio. ton om året, for hele shipping-sektoren 200-300 mio. ton. Det kan godt blive lidt af en hovedpine.«

En dag må vi vel holde op med at sende ting hele verden rundt og i stedet lokalisere økonomien?

»Det ville ramme vores virksomhed lige i hjertet, men det er et relevant spørgsmål. Og i den diskussion må man f.eks. have med i billedet, hvad et produkts samlede CO2-aftryk er. Når vi transporterer et par sportssko med containerskib, udgør transporten en meget begrænset andel af skoens samlede fodaftryk. At transportere ét ton gods én kilometer med skib giver kun et par grams CO2-udledning. Med fly er det et halvt kilo,« siger Jacob Sterling.

»Og i en verden, hvor vi bliver et par milliarder flere, giver det måske god mening at øge fødevareproduktionen omkring Ækvator, hvor der er rigelig sol, og så transportere det til dem, der mangler. Jeg tror, hverken det er ønskeligt eller realistisk at forestille sig, at økonomien bliver lokaliseret i en grad, så containershipping bliver overflødig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Mærsk Line kunne ha´ reduceret sit olieforbrug forlænge siden, da det er en offentlig hemmelighed at mindre fart giver mindre energiforbrug. Ligeledes er brændstoffet der benyttes i skibsfarten ikke så ren som ved fx biler. Her kunne Mærsk været gået forud mens de selv byggede deres containerskibe og udviklet andre metoder til en benyttelse af mindre og rene brændstof.