Læsetid: 4 min.

24 år efter forbud: Rekordstort ozonhul over Nordpolen

Klimaforandringer er begyndt at virke sammen med de ozon-ødelæggende CFC-gasser og kan betyde ozonnedbrydning og forhøjet UV-stråling mange årtier endnu
Ozonnedbrydningen over Arktis foregår i stratosfæriske skyer af iskrystaller, hvor klor-atomer fra CFC-gasser angriber ozon-molekylerne. Processen starter, når forårssolen rammer skyerne, og stopper igen, når solen har fået skyerne til at forsvinde.

Ozonnedbrydningen over Arktis foregår i stratosfæriske skyer af iskrystaller, hvor klor-atomer fra CFC-gasser angriber ozon-molekylerne. Processen starter, når forårssolen rammer skyerne, og stopper igen, når solen har fået skyerne til at forsvinde.

University of Maryland

6. april 2011

I 1987 besluttede det internationale samfund at forbyde de såkaldte freon- eller CFC-gasser, der havde vist sig at nedbryde det beskyttende ozonlag i atmosfæren. Aftalen, den såkaldte Montreal-protokol, betegnes som en stor succes, fordi det på kort tid faktisk lykkedes at få vedtaget og igangsat den globale afvikling af de farlige stoffer.

I dag, 24 år senere, har forskerne netop registreret en rekordnedbrydning af ozonlaget over de høje nordlige breddegrader.

»Vi oplever lige nu den hidtil største menneskeskabte påvirkning af atmosfæren på den nordlige halvkugle,« siger forskningsleder Niels Larsen, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Han opfordrer danskerne til at være agtpågivende over for forårssolen, hvis luftlagene med den svage ozonkoncentration bevæger sig ned over Danmark. Ozonlaget beskytter normalt mod solens ultraviolette (uv) stråling, men jo mindre ozon, desto stærkere uv-stråling og dermed større risiko for sundhedsskader som hudkræft.

Sol + klor + isskyer

Den opsigtsvækkende stærke ozonnedbrydning på de nordligste breddegrader netop nu skyldes de samme mekanismer, som længe har kunnet iagttages i luften over Antarktis i syd.

Over Sydpolen opdagede man første gang en kraftig nedbrydning af ozonlaget tilbage i 1984. Ødelæggelsen skyldtes aggressive klor-atomer, der stammede fra CFC-gasser brugt i spraydåser, kølemidler, skumplast med mere. De langtidsholdbare gasser sivede op genem atmosfæren, op til det stratosfæriske ozonlag i 20-50 kilometers højde, hvor klor angreb ozon-molekyler og ødelagde dem.

Det såkaldte ozon-hul blev et årligt tilbagevendende fænomen i det antarktiske forår fra september til november, hvor kombinationen af tiltagende sollys og klor bundet til skyer af iskrystaller befordrede ozonnedbrydningen. Når solen fik isskyerne til at tø bort, stoppede nedbrydningen, og ozonhullet lukkede sig blot for at vende tilbage det følgende forår.

Vinter og forår er typisk koldere over Antarktis end over Arktis, og man har ikke hidtil set så alvorlig ozonnedbrydning på de nordligste breddegrader. Men gennem marts måned har såvel DMI som europæiske og amerikanske forskere målt en hidtil uset kraftig ozonnedbrydningen over Arktis.

»Vi er på randen af et arktisk ozonhul,« advarede midt i marts klimaforsker Markus Rex fra det tyske Alfred Wegener institut for polar- og havforskning, og i går vendte instituttet tilbage med budskabet fra Rex om, at »et så massivt tab af ozon er aldrig før forekommet på den nordlige halvkugle.«

Ifølge Niels Larsen fra Danmarks Klimacenter på DMI måles der i øjeblikket en 40 procent nedbrydning af ozonlaget over de arktiske områder.

Forværret af klimaet

Niels Larsen forklarer, at den massive ozononnedbrydning så mange år efter CFC-forbuddet skyldes en kombination af de langlivede klorgasser og de menneskeskabte klimaforandringer.

Normalt opfattes problemet med ozonlaget og problemet med klimaforandringer som to adskilte fænomener forårsaget af to forskellige menneskeskabte påvirkninger: henholdsvis CFC-gasser og drivhusgasser som CO2.

Men nu spiller de to fænomener sammen.

»Drivhusgasser som CO2 opvarmer den nederste del af atmosfæren ved at fastholde varmen nede ved jorden. Det har imidlertid den samtidige virkning, at den højtliggende stratosfære modtager mindre varme og bliver afkølet. Og lavere temperaturer i den arktiske stratosfære fører til større ozonnedbrydning, fordi der ved lave temperaturer dannes disse skyer med iskrystaller, hvor klor stammende fra CFC kommer på en form, så det kan nedbryde ozon,« siger Niels Larsen.

»Hvert fjerde-femte år har vi en sådan kold vinter i luften over Nordpolsområdet, og tendensen synes at være, at disse kolde vintre bliver koldere. Så vi har altså Montreal-protokollen, der forbedrer situationen hvad angår ozonnedbrydning, men vi har samtidig klimaforandringerne, der forværrer den. Og der vil gå mange år, før Montreal-protokollen har fået bragt klorkoncentrationerne så langt ned, at problemet ikke er der længere.«

Det tager således 50-100 år for de øvre luftlag at blive renset for CFC-klor. Ifølge Markus Rex er stratosfærens indhold indtil nu kun faldet med fem procent i forhold til toppunktet i årene efter Montreal-protokollens vedtagelse.

»Ozonnedbrydning på grund af CFC-gasser vil først være et overstået kapitel mod slutningen af århundredet,« vurderer han.

Hold øje med solen

»Jeg tror, vi nu har nået maksimal nedbrydning for dette forår,« siger Niels Larsen.

Forårssolen, der har gjort nedbrydningen mulig, vil snart være så stærk, at isskyerne forsvinder og procesen derfor går i stå.

»Men der vil svæve ozonfattig luft rundt over de arktiske områder, og der vil gå nogen tid, før det er blandet op med ozonrig luft fra lavere breddegrader. Luftmassen med ringe ozon kan muligvis drive hen over et område som Danmark og bevirke en forøget uv-stråling. Det kan heller ikke udelukkes, at den gradvise opblanding af den ozonfattige luft med mere almindelig luft giver et lidt tyndere ozonlag over Danmark til sommer,« siger DMI-forskeren.

Ifølge Alfred-Wegener-instituttet har den ozonfattige arktiske luft de seneste dage bevæget sig sydpå og nået det sydlige Finland, hvor niveauet for uv-stråling har være forhøjet. Luftmassen forventes nu at bevæge sig mod Rusland, men skiftende vinde vil kunne gøre andre områder udsatte. Ifølge det tyske institut vil personer med følsom hud kunne blive solbrændte eller solskoldede efter bare nogle minutter i den skarpe sol.

Niels Larsen opfordrer til, at man følger DMI's daglige solvarsling, hvor niveauet for uv-stråling i Danmark kan aflæses. I går var uv-indekset på en overskyet dag 0,8. Ved et uv-indeks over 3 bør man ifølge DMI begynde at passe på solen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selv om CFC blev forbudt i 87, er der stadig masser af Freon i gamle køleskabe, køleskabe som netop nu er ved at være udtjente, derfor vil der mange år fremover blive udledt CFC gasser til atmosfæren. Også selvom det er påbudt at genindvinde gasserne, hvor tit sker det så ud i verden?

Aksel Gasbjerg

CFC har desværre været tilladt for en række u-lande (incl Kina) helt frem til 2010 (og det vides ikke om dette overholdes).

Information bragte en artikel i december, der afslørede, hvordan Kina's produktion af CFC indgik i en pengemaskine med henblik på at få udbetalt CDM-kreditter indenfor Kyoto-aftalens rammer:

http://www.information.dk/254451

CFC blev af de industrialiserede lande i forlængelse af Montreal-aftalen ersttatet med HCFC, der imidlertid har vist sig også at nedbryde ozon-laget - dog i mindre skadeligt omfang end CFC. HCFC skal vist nok være udfaset i 2013.

Så lukningen af ozon-hullet er desværre en langstrakt affære.