Nyhed
Læsetid: 3 min.

Afghanistan-partier står fast på skoleindsats

Mens SF og Enhedslisten kritiserer den danske Afghanistan-indsats for at sammenblande udvikling og militær indsats, står regeringen, DF og S fast på strategien i Helmand
Udland
7. april 2011

Der er ét udsagn fra de internationale eksperter, Information i dag har talt med, som udviklingsminister Søren Pind (V) er enig i: Nemlig chefen for Afghan Study Group, Michael Hohs advarsel mod, at skoler i Helmand bliver genstand for en »ideologisk konflikt«.

»Det er fuldstændig rigtigt set. Det ér en ideologisk konflikt. Mellem formørkelse og had til viden og åndsfrihed på den ene side og frihed og selvstændighed på den anden side,« siger udviklingsminister Søren Pind (V).

FN’s frustration

Som andre af forligspartierne bag Afghanistanindsatsen fremhæver han de dansk finansierede skoler som »det vigtigste tilbud«, Danmark kan give landet.

»Og de afghanske forældre sender deres børn i skoler i millionvis,« siger han.

Men uden for forligskredsen står SF og Enhedslisten – og begge partier er stærkt betænkelige ved den sammenblanding mellem den militære indsats og udviklingsindsatsen, som Danmark og andre vestlige lande laver.

»FN har flere gange udtrykt frustration over, at landene koncentrerer deres udviklingsbistand i de områder, hvor de selv har sat ind militært. Det kan ikke nytte noget, at udviklingsprojekterne er til for at vise, at den militære indsats har været i orden. Det har jo været meget det, som danske politikere har brugt som argument,« siger SF’s udenrigsordfører Holger K. Nielsen, der opfordrer forligspartierne til at gentænke deres Helmand-strategi om »integreret indsats« både af militære og udviklingsmæssige midler.

Frank Aaen fra Enhedslisten er enig.

»Når der sker sådan en sammensmeltning af krigsindsatsen og udviklingsindsatsen – så bliver udviklingsindsatsen en del af krigen. Man må droppe ideen om, at man kan have et gevær i hånden den ene dag og en spade i hånden den anden,« siger han.

Men selv om Socialdemokraternes udenrigsordfører Mogens Lykketoft med egne ord flere gang har udtrykt bekymring for, om sikkerheden for skoleprojekterne er i orden, så har han ikke noget at indvende mod strategien.

»Jeg går ud fra, at regeringen hele tiden har denne her risiko i baghovedet – og at man i hvert fald der, hvor man iværksætter skoleprojekter, har en eller anden form for sikkerhed,« siger han.

Det hænger sammen

Både han og Venstres udenrigspolitiske ordfører Michael Aastrup Jensen fremhæver lærerseminariet i Helmands hovedby Lash Kagar, som Udenrigspolitisk Nævn for nylig var ude og besøge.

»Alle her var så stolte af og glade for, at Helmand ikke bare bliver oprustet militært, men også bliver opprioriteret sådan, at provinsen får mulighed for at stå på egne ben. Det er et klart signal til mig om, at vi skal blive ved med at udvikle Helmand,« siger Aastrup Jensen, der desuden erklærer sig stærkt uenig i, at Helmand er mere farlig end resten af Afghanistan.

»Helmand er blevet betydelig mere sikker i løbet af det seneste år. Ikke mindst fordi, der er sket en massiv tilførsel af både ISAF-tropper og afghanske tropper og nye politistyrker. Helmand er nu på tale til at være en af de provinser, der overgår til afghanernes egen kontrol,« siger han.

Noget lignende siger DF’s Søren Espersen.

Foruden at indsatsen i Helmand er en ideologisk konflikt, så ser Søren Pind ingen problemer i at erklære, at bistandsindsatsen og den militære indsats i Afghanistan hænger sammen.
»Sådan har det været i årevis. Men som det eneste land har vi har betroet vores midler til det afghanske undervisningsministerium, som derfra tager stilling til, hvordan der skal sættes ind. Og selvfølgelige udsætter den afghanske regering ikke sin egen befolkning for en fare, som den finder uacceptabel,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her