Afghansk skolesucces gennemhulles af ny læk

Lækkede dokumenter fra Wikileaks viser, hvordan militser i Afghanistan målrettet går efter skoler, skolebørn og lærere i deres kamp mod NATO og den afghanske regering. Det står i skarp kontrast til det positive billede, som de danske politikere tegner af de afghanske skoler
Lækkede dokumenter fra Wikileaks viser, hvordan militser i Afghanistan målrettet går efter skoler, skolebørn og lærere i deres kamp mod NATO og den afghanske regering. Det står i skarp kontrast til det positive billede, som de danske politikere tegner af de afghanske skoler
Udland
6. april 2011

Læs også seneste indlæg på Databloggen: Trusselsrapporter fra Afghanistan - Geografien

Dokumentation: Skoleangreb

Danske politikere fremhæver skolerne i Afghanistan som den væsentligste succeshistorie i det krigshærgede land. Men bag de opmuntrende udmeldinger om, at rekordmange afghanske børn er kommet på skolebænken siden invasionen i 2001, gemmer sig en virkelighed, hvor skolebørn og lærere udsættes for målrettede angreb fra militsgrupper.

Fortrolige amerikanske efterretningsdokumenter, som Information er kommet i besiddelse af fra Wikileaks, giver nu et detaljeret indblik i motiverne, metoderne og systematikken bag volden og truslerne mod de afghanske familier, der vælger at sende deres børn i de vestligt støttede skoler. De viser, hvordan militserne angriber skoler for at bekæmpe regeringen og den internationale militære indsats i landet, og de viser, hvordan afghanske skolebørn, forældre og lærere må leve i frygt. Militserne planlægger at forgifte skolebørn ved hjælp af juicebrikker og at uddanne terrorister til skolelærere, der skal slå eleverne ihjel.

Forældre og lærere trues på livet. Skoler bombes og brændes ned.

I år støtter Danmark den afghanske uddannelsessektor med 110 millioner kroner. Penge, der ifølge udviklingsminister Søren Pind »virkelig gør en forskel«:

»Omkring to millioner piger er kommet i gang med undervisningen, og det er fantastisk. De har en kæmpe appetit på at lære og er meget taknemmelige for den danske hjælp,« udtalte han efter et besøg på en pigeskole i Kabul i august sidste år.

Den tidligere amerikanske topdiplomat i Afghanistan Mathew Hoh peger over for Information på de alvorlige konsekvener af, at skolerne er blevet et vestligt prestigeprojekt: »Det indebærer en øget risiko for civilbefolkningen, at vi gør skolerne til et succeskriterium for den vestlige indsats. Det gør dem til et mere attraktivt mål for oprørerne,« siger Mathew Hoh, der nu er chef for Afghanistan Study Group efter at være blevet præsenteret for det billede, der tegnes i efterretningsrapporterne.

Tal fra FN viser, at angreb på skoler i Afghanistan er steget fra 98 i 2005 til 500 i 2010, hvor 169 elever og lærere blev dræbt og 527 såret. Men selv om tallene fra FN og de lækkede amerikanske efterretningsrapporter synes at underminere succesfortællingen om de afghanske skoler, er skolerne alligevel blevet brugt til at retfærdiggøre den vestlige koalitions indsats i landet. Det påpeger Afghanistan-forskeren Søren Schmidt, der er ekstern lektor på RUC.

»Den lå lige til højrebenet, da man intervenerede i Afghanistan og skulle have danskerne med sig. Det passede godt ind i fortællingen om, hvorfor vi er der. Men skoler forudsætter altså, at der er offentlig sikkerhed, så børnene kan gøre brug af dem, og lærerne ikke ender som lig, inden de når hjem fra arbejde. Det, at der er krig, er langt værre for børnene, end om de kommer i skole eller ej,« siger han.

Lektor ved Statskundskab på Københavns Universitet Peter Viggo Jakobsen er ikke overrasket over oplysningerne i de amerikanske efterretningsrapporter. Han mener, de mange skoleangreb i Afghanistan viser, at skolerne er det rigtige sted at satse.

»At de ses som et prioriteret blødt mål på linje med politifolk og lignende, viser jo, at det er dét Taleban frygter mest,« siger Peter Viggo Jensen og tilføjer: »Spørgsmålet er så, om man har taget truslen alvorligt og søgt at imødegå den ved at afsætte ressourcer til at standse angreb på skolerne og øge sikkerheden.«

Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen mener, det er vigtigt at fastholde fokus på at få så mange afghanske børn i skole som muligt.

»Skolerne fremstår som succesmonumenter for den afghanske centralregering, og det vil Taleban selvfølgelig ikke have. Men hvis Taleban kan true en masse børnefamiler til at blive hjemme, så har de jo vundet. Og det er vigtigt at understrege, at sikkerheden er blevet kraftigt forbedret omkring skolerne de senere år,« siger Michael Aastrup Jensen. Udenrigsminister Lene Espersen har ikke ønsket at udtale sig til Information, men henviser til udviklingsminister Søren Pind. Fra Udviklingsministeriet er beskeden, at Søren Pind ikke i løbet af mandag og tirsdag har kunnet finde tid til at tale med Information. 

Efterretninger fra Afghanistan

Information har fået adgang til 14.821 amerikanske efterretningsrapporter fra krigen i Afghanistan. Rapporterne er såkaldte threat reports – trusselsrapporter, som indeholder forskellige typer af efterretninger baseret på oplysninger fra kilder eller elektronisk overvågning.

De 14.821 efterretningsrapporter er en del af de såkaldte afghanske krigslogs, som whistleblower-netværket Wikileaks offentliggjorde i sommeren 2010. Ved den lejlighed valgte Wikileaks at tilbageholde de 14.821 efterretningsrapporter med den begrundelse at de indeholdt navne på spioner og informanter.

En håndfuld medier, heriblandt The Guardian, Der Spiegel og New York Times fik alligevel adgang til efterretningsrapporterne, men har også valgt ikke at offentliggøre dem i deres helhed.

Information offentliggør af samme grund kun de rapporter, som er relevante for vores journalistiske behandling af stoffet.

Seneste artikler

  • Leaked documents show NATO use of white phosphorous against Afghan insurgents

    19. april 2011
    International forces in Afghanistan have made extensive use of the napalm-like substance in everything from grenades to bombs – in spite of the fact that most of the war against the Taleban is fought in populated areas. Human rights groups caution that ISAF has a duty to protect civilians
  • Hvid fosfor er et uhyggeligt våben

    19. april 2011
    Menneskerettighedsorganisationer og militæreksperter mener, at hvid fosfor er et unødvendigt angrebsvåben i krigen mod Taleban, men ISAF fastholder, at det napalmlignende stof er et fuldt lovligt våben, som frit kan anvendes, så længe konventionerne overholdes
  • Dokumentation: ISAF’s brug af hvid fosfor

    19. april 2011
    Her er nogle af de hidtil ukendte rapporter, hvor hvid fosfor tilsyneladende anvendes som angrebsvåben
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Artiklen udstiller atter engang de danske politikeres manglende evne til at opstille en strategi og realistiske mål for denne i forbindelse med indsatsen i Afghanistan.

Må jeg i øvrigt henvise til denne velskrevne kronik om samme emne fra 2007!

Breitenbauch, Henrik Ø. ’Foghs farlige idealisme i Afghanistan’, kronik, Berlingske Tidende, torsdag 14/6 2007.

Michael Møller

Ja selvfølelig vil Taliban gerne slå alt ihjel der har noget med uddannelse at gøre, de ved jo godt at en uddannet befolkning aldrig ville kunne leve med Taliban og deres sindsyge regler. Kan nu ikke se den skarpe kontrast..er der da nogen danske politikere der har sagt at Taliban elskede vesten og deres pige skoler?

'den afghanske centralregering'

Hvad Helvede ævler Venstre-bonden om ?
Så vidt jeg er orienteret lever den ene del af 'den afghanske centralregering' i en Ghetto kaldet den Grønne Zone, den anden del, hans Heroin-handler bror, har travlt med at overvåge opiums-høsten oppe i Den Nordlige Alliances valmue-marker .

Men det er da fint at vi kan bruge 110 millioner på det,det Afghanske erhvervsliv skriger på kvalificeret arbejdskraft har jeg hørt ..

Niels Christensen

ØH ?
Artiklen fik da Information i TV avisen.
Men for at den skal kaldes journalistik, så kræver det et par ting :
Hvor mange skoler var der i Afghanistan i 2006 ?
Hvor mange i 2009
Hvor mange elever osv .
Før I har de tal siger det her jo ikke så meget statistisk.
I kan da godt opfatte 'døde' som udtryk for en fiasko, men så er det fordi I er de eneste der ikke opfatter Taliban som blodtørstige mordere.
Taliban myrder alle og ofte symbolsk, f.eks. landsby ældste, eller som vi lige har set i Pakistan muslimer, der er præget af sufi islam.
For os der er lidt ældre kan vi da godt huske den samme taktik under vietnam krigen, vietcong dræbte også skolelærere, landsbyældste i lange baner.
Information, der er mange og bedre wikileaks, at tage fat på ( Indien eks.) .

er vi også i krig med Indien?

Bjarne Hansen

Hvor mange skoler var der i Afghanistan i 2006 ?
Hvor mange i 2009

Og hvor mange er der efter Koalitionens Exit?

Bjarne Hansen

Det er ikke kun Taliban der er problemet i Afghanistan(de kommer i øvrigt fra Pakistan)
Det er Afghanistans 1000 årige gamle stamme-kultur der skal vendes op og ned på.
Og det kan udenlandske tropper umuligt gøre, for jo mere de fremmede presser på, desto mere holder man fast i sin Kultur, uanset hvor tragisk det end måtte være.

De er ikke anderledes end andre folk der føler at deres kultur er truet. Bare se på Dansk Folkeparti, hvordan de krampagtigt forsøger at fastholde landet i en forestilling om hvide stakitter og stråtækt idyl.

Bjarne Hansen

Forresten så har jeg da hele tiden vidst, at vores politikkeres positive meldinger er det rene ævl, de ved jo at de Danske vælgere ikke kan se at en lort i lyserødt papir, bliver ved med bare at være en lort i lyserødt papir.

10 års Borgerlig hjernevask giver skam pote.

Hmm... hvis vi nu forudsætter, at specifikt den danske indblanding i afghansk skoleopbygning er en rigtig god ide, så er "målrettede angreb fra militsgrupper" blot en ubehagelig del af prisen. Sådanne idioter skal bekæmpes, og elever og lærere skal forsvares. Længere er den ikke. På den anden side, har jeg haft svært ved at læse ud fra diverse dokumenter om skolerne, om dette reelt er "afghansk skoleopbygning". Regeringen ville naturligvis ikke kunne leve med, hvis det kom frem at den finansierede "koranterpende madrasaer", så sagen har naturligvis en dansk idelogisk vinkel.

Forældre ønsker at give ungerne gode muligheder, men også under den sovjetiske besættelse blev mange børn taget ud af skolerne - for at undgå kommunisternes indoktrinering af børnene. Siden har der været diverse ideologiske udskiftninger af skolebøger - fra militante bøger for eller imod kommunisme til Talibans arabiske koranvers. Skolen har i voldsom grad været en slagmark for meget skiftende dagsordener, så at de fleste har en stor skepsis til systemet er indlysende.

Hvis skolerne derfor igen ses som værende under en høj grad af udenlandsk ideologisk kontrol, kunne det forklare den lokale modstand, som artiklen fortæller om. Forklare modstand, men naturligvis på ingen måde undskylde de bestialske angreb på skoler og skolebørn, der er dokumenteret. Heri naturligvis ikke inkluderet vilde rygter fra tehusenene om at "forgifte skolebørn ved hjælp af juicebrikker og at uddanne terrorister til skolelærere, der skal slå eleverne ihjel".

Informations meget ihærdige journalister får nok ikke penge til en tur til Afghanistan, med god tid til rent faktisk at finde ud af hvad der foregår. Men de lader til at være gode til at gennemtrawle dokumenter, så om de lige ville gnave lidt i denne vinkel. Det ville da også være en god historie, hvis den danske støtte til skolerne faktisk skete tvangfrit og ud fra lokale behov.

Henning Ristinge

Artiklen og wl dokumenterer tværtimod at NATOs kurs er den rigtige.

Hvad også på udmærket vis understreges af Peter Viggo Jakobsens kommentar

»At de ses som et prioriteret blødt mål på linje med politifolk og lignende, viser jo, at det er dét Taleban frygter mest«

Henning Ristinge

At fascisterne nu føre krig mod lærerre og skolebørn dokumenterer kun at de er på vej ud i noget de under ingen omstændigheder vil kunne vinde.

Karsten Olesen

Bag disse Wikileaks-rapporter - nogle måneder gamle - fortsætter Nato-drabene på civile - som højst får små notitser i Vestens aviser.

En afghansk regeringsundersøgelse bekræftede, at NATO dræbte 65 civile i Kunar sidst i februar:

http://www.rawa.org/temp/runews/2011/02/26/afghan-government-probe-confi...

Befolkningen demonstrerer igen og igen mod Nato-mordene uden at få andet end arrogance som svar.

3.3.2011 Afghans demand US exit:

http://www.presstv.ir/detail/167963.html

http://www.rawa.org/temp/runews/2011/03/21/us-army-kill-team-in-afghanis...

http://www.rawa.org/temp/runews/2011/03/16/night-raids-by-us-special-for...

http://www.rawa.org/temp/runews/2011/03/26/seven-afghan-civilians-killed...

USA-tropper dræber 6 civile.

http://www.presstv.ir/detail/173239.html

Demonstrationerne mod Koranafbrændingerne er samtidig en symbolsk demonstration mod holdningen hos amerikanerne.

http://www.e-ariana.com/ariana/eariana.nsf/allDocs/D42915C79534952287257...

Kristian Rikard

»Skolerne fremstår som succesmonumenter for den afghanske centralregering, og det vil Taleban selvfølgelig ikke have. Men hvis Taleban kan true en masse børnefamiler til at blive hjemme, så har de jo vundet. Og det er vigtigt at understrege, at sikkerheden er blevet kraftigt forbedret omkring skolerne de senere år,« siger Michael Aastrup Jensen.
Ja så Michael Aastrup Jensen? Er det sandt?
Har du hørt noget om, hvordan det går i Djerba på det sidste - eller i Bagdad, der er vi vist osse?
Man fornemmer følelsen hos de ældre engelske statsmænd, der sendte soldater i Boerkrigen med Kitchener etc. Og et par op ad Mekongfloden og
så et par stykker til det urolige Persien - og udryddede opium i kinesernes land.
Uanset de moralsk etiske aspekter forekommer det mig at ligne en halvdårlig amerikansk sitcom, hvor de optrædende nok ikke høster et fremtidigt bifald for deres opfattelse af begrebet globalisering.

Lars R. Hansen

Hvorledes militante og reaktionære ekstremisters vold og trusler mod skolebørn, lærere og forældre - skulle stå i skarp kontrast til det billede, som bl.a. danske politikere tegner af det afghanske skoleområde - henstår noget diffust.

Mig bekendt - har ingen dansk politiker forsøgt at give indtryk af, at taliban o.a. ikke angriber skoler, børn og lærere - tværtimod mindes jeg flere danske politikere, som har nævnt netop dette forhold, når de skulle beskrive den modstander det afghanske samfund og det internationale samfund står overfor. Men det er åbenbart gået fuldstændigt hen over hovederne på trioen her - mon dog?

Og det forhold, at taliban o.a. angriber skolebørn og skoler - ændre vel ikke ved udviklingen på området må regnes som positiv, da flere millioner afghanske pigebørn jo rent faktisk går i skole - selvom taliban o.a. gør hvad de kan for at forhindre det.

Niels Christensen

På den engelske - og bedre artikel end net artiklen i Information hedder det : "School success story in Afghanistan based on a distortion of facts
Leaked intelligence reports published for the first time in Dagbladet
Information show that sending millions af Afghan children to school
comes at a very high price. Countless threats against children and
teachers appear in leaked intelligence reports that paint a detailed
picture of the methods behind Taleban’s systematic campaign against
the school"

Problemet er at artiklen sammenligner æbler og pærer. Der er sket en kraftig stigning i antallet af skolebørn ( i hele Afghanistan, størstedelen af truslerne
eksisterer i dele af det sydlige område); Dette har medført en stigning i antallet af angreb på skoler, som et led i en strategi. Hvordan dette sidste kan gøre det første til en fiasko melder historien absolut intet om.
Hvad Information dokumenterer er at Taliban systematisk forsøger at forhindre skolerne i at blive en success. Godt lavet. Men en hurtigt Google
viser nu at angreb på skoler er hyppigt omtalt i den internationale presse, så nogen nyhed er det ikke.

Ritzaus svagtbegavede overskrift afslører det måske : 'Afghansk skolesucces gennemhulles af læk' .
Her er det ikke Taliban, der er subjektet med wikileaks. Det er wikileaks, der viser at det er en fiasko.
Det bliver wikileaks der er nyheden, ikke at muslimske psykopater slår skolebørn ihjel.

Er formålet med den massive militære indsats i Afghanistan udvikling?

Jeg har bemærket at Lars Hansen bruger betegnelsen Taliban o.a., hvilket er interessant for vores forståelse for hvem vi bekæmper i Afghanistan.

Ved at skimme dokumenterne som er fremlagt er det tydeligvis disse "OG ANDRE" der er aktive på skolefronten - og fronten i almindelighed kunne man sige.

Vi kæmper altså mod den afghanske befolkning og dennes modstandsgrupper og ikke meget imod spøgelset Taliban, eller spøgelset Usama bin Laden, men for en afghansk centralregering uden legitimitet i befolkningen.

Var det mon ikke på tide at komme hjem?

Henning Ristinge

Det er der sikker nogen der vil bilde dig ind Rasmus - men formålet var rent faktisk at komme af med et styre der gav husly til AQ - og sikre at de kke kommer igen - intet andet. Men selvfølgelig er et rimeligt stabilt jo den bedste garanti - og har man sagt A (interveneret i en igangværende borgerkrig for at fjerne et styre) så har man vel in forpligtigelse til også at sige B (sikre stabilteten inden man trækker sig ud - det ville jo være usmukt hvis en bølge af massakre bliver resultatet af at man trækker sig ud).

Inger Sundsvald

”Hvor forsvarligt det vil være, at forlade Afghanistan om bare tre år, drages med rette i tvivl i disse dage. Den første test venter om bare fire måneder, hvor den dårligt udrustede afghanske regeringshær overdrages ansvaret for sikkerheden i syv provinser. Holdbarheden af den løsning er yderst tvivlsom.”

Det kan godt være lidt svært at se hvorvidt den startede artikelserie er en støtte til regeringens prestigeprojekt om alle de afghanske børn der kommer i skole på trods af risikoen fra Taleban, og dermed en fortsat støtte til at forblive i Afghanistan meget længere.

Undskyld hvis jeg er lidt forvirret.
http://www.information.dk/264624

Bjarne Hansen

Vi er også blevet indpodet en forestilling om, at bare Taliban er væk, så bliver Afghanske piger og kvinder frie. Men det er er en vrangforestilling.
Kvinderne var også undertrykte før Taliban og pigerne kom heller ikke i skole dengang.
Der er ikke den store forskel på Stammeledernes Fundametalisme og Talibans, Taliban satte det bare i et Nationalt sytem, og forbød flere former for handel og spil, kunst og musik af enhver art og sprut og Opium.
At Taliban også indførte endnu strengere restriktioner for kvinder, har de Afghanske mænd nok ikke set som det store problem.
I den Kultur har det altid været sådan, at det var den Førstefødte Søn man sendte i skole, aldrig datteren, piger skal jo alligevel bare giftes have børn og passe hjemmet, så dem er der ingen grund til at ofre en uddannelse på. Det er skam ikke noget Taliban har opfundet.
Så det er temmelig naivt at tro at bare man får fjernet Taliban, så strømmer alle pigerne i skole.
Det gør de ikke, for de er stadig kun en arbejdskraft og en handelsvare. Som de er alle andre steder hvor Kulturen har været gået i stå i flere hundrede år.

Henning Ristinge

Du nærmer dig i betænkelig grad kriteriet for race eller etniske fordomme Bjarne.

Bjarne Hansen

Jamen det er jo sandt.
Det er det samme i en Afrikansk familie.
En fattig familie med flere børn skal være heldige at have råd til bare at sende et barn i skole, derfor vælger man altid sønnen.
Pigerne skal blive hjemme og hjælpe mor med hjemmet.

Det har fra min side intet med race eller etniske fordomme at gøre, det er en enkel konstatering af de faktiske forhold.

Henning: Du skal være velkommen til at præcisere, hvis du mener at jeg går over stregen i forhold til fordomme.

Når det er sandt kan det jo ikke være en fordom.

Bjarne Hansen

Vi skal såmænd ikke så langt tilbage i Dansk historie før vi støder på samme problematik for piger af fattige familier.

Bjarne Hansen

Hvorfor tror så mange Kinesiske par går i spåner når det eneste barn de må føde, viser sig at være en pige?

Det er jo fordi de kuturelt har den opfattelse at piger er mindre værd end drenge.

Bjarne Hansen

Henning: Kan du huske da Karzai efter pres fra stammelederene i Parlamentet stemte for en lov der førbød kvinder at nægte deres mænd sex, således at de frit kunne voldtage deres koner.

Det siger en hel del om mentaliteten i det Afghanske samfund, det er IKKE Taliban, men alle de der reelt styrer Afghanistan alle andre steder end i Kabul.

Du skulle læse "Boghandleren i Kabul" der får man et virkeligt godt indblik i den almindelige Afghanske mands kvindesyn. Og også kvinderens for den sags skyld, for de er på mange måder selv med til at fastholde sig selv i et undertrykt forhold til mændene.

Det er derfor ikke nok bare at fjerne Taliban og indfører Demokrati, det er en Kulturel omvæltning der skal til, som vil tage mange generationer.

Henning Ristinge

Jo men springet til Lars Hedegaard og Dansk Folkeparti er jo ikke stort Bjarne når først vi begynder at beskrive andre samfund, muslimske ikke mindst, med den brede pensel som værende betinget af fastfrostne normer og homogenitet.

Bjarne Hansen

Afghanistan skal igennem den samme Ligestillingsproces som Danmark har været over hundrede år om.
Det er jo ikke nok at lovgive, man skal helt ind i kønnenes mentale opfattelse af hinanden.

Det kan da godt være at man kan lære en masse piger at læse og skrive, og måske en vidergående uddannelse til nogle meget få, der er så heldige ikke at være lovet væk, men det er stadig mænd der skal ansætte dem.
Og de lokale Stammeledere, deres Ældsteråd som udelukkende består af gamle mænd(hvoraf mange ikke selv kan læse og skrive), de har absolut ikke ligestilling på deres dagsorden, for dem er det helt utænkeligt at kvinder skal være med til at tage beslutninger om noget som helst.
Disse mænd skal først være døde borte og glemt, før at en ny generation kan komme til at ændre lille smule, og generationen efter dem kan gøre det samme, og så fremdeles.
Men måske er Afghanistan heldig og kan gøre det vi var over hundrede år om på den halve tid, når nu vi har Internettet.

Bjarne Hansen

Jamen det er også en stor fejl at man blander Kultur og Religion, når man taler om ligestilling.
Jeg taler om Kulturel Fundamentalisme, at det tilfældigvis er Afghanistan hvor Islam er Religionen, har intet med det at gøre.
I Afrika og Kina hvor den samme undertrykkelse af kvinder finder sted er det ikke Islam der er Religionen. I det Hinduistiske Indien er det heller ikke særligt sjovt at være kvinde, hvis ikke man tilhører overklassen.
Grunden til at Taliban på dette område fik hele verdens foragt, var pga. Burkaen.
Vi har på den konto helt glemt at i det Hinduistiske Indien bliver Brude brændt levende, hvis ikke medgiften er stor nok. Men de går ikke i Burka.
Overalt i den fattige verden bliver kvinder grusomt undertrykt, Taliban gik bare skridtet videre og gjorde helt synligt for enhver.

@Bjarne - det siger en hel del om mentaliteten i det danske samfund, at vi kan blive så forargede over at andre lande ikke lever op til normer, der kun er få årtier gamle hos os selv.

Også mange europæiske lande har fortsat en ægteskabslovgivning, der forbyder kvinden at nægte manden sex. De fleste, men ikke alle, har dog moderet paragrafferne, så pligten til sex er gensidig - og straffen er skilsmisse.

Og europæisk mentalitet uden for loven svarer ofte til normerne i Afghanistan. Det er først indenfor de sidste år, at debatten om straf for voldtægt mellem ægtefæller overhovedet er blevet taget seriøst - i Vesten. Generationer skifter, men idiotisk opførsel består. Så på den led er "vores" fordomme sgu for nemme.

Bjarne Hansen

Helt enig Tom.
Vi behøver også bare at se på den kvindehandel der foregår inden for EU´s grænser, fra de fattige Europæiske lande til de rige.

Men det jeg bare ville frem til er at løsningen for Afghansitan ikke kun er at Taliban er væk og demokrati er indført.
Vi kan måske fjerne Taliban for dem, vi kan jo slå dem alle ihjel, men resten må de selv klare og det vil tage mange generationer.

Frants Villadsen

Artiklen viser, at historien gentager sig (også i Danmark år 2011): Man skal aldrig tro på krigs-førende parter.

Hjælp i verdens konflikter med fredelige, forebyggende eller lindrende midler i stedet for kamp-tropper.

www.danmarkforfred.dk

Peter Pedersen

Bjarne Hansen

Du spørger, hvor mange skoler der var i Helmand
i 2006 :
Tallet var under 40 stk.

I dag er der mere end 115 aktive skoler i provinsen,
mens der siden december 2008 er åbnet 51 stk.
I December 2007 var der ca 47.

I virkelighedens verden er det nu en gang svært at
kalde det en fiasko, når der er tale om en stigning på 63 %
i antallet af elever, der går i skole i tidsummet december 2007 til Januar 2010
i Helmand provinsen, alene - og i et land, der er blandt de lande med absolut fleste analfabeter i verden,
- særligt når det sker på trods af at Taliban som det ganske rigtigt fremgår af artiklen gennem hele perioden direkte har angrebet både skolebørn, lærere og brændt skoler af - samt fremsat jævnlige trusler i andre tilfælde.

(...mens de fleste af os i DK nægter at sende vores egne unger i skole, hvis de ikke kan blive kørt helt til døren - eller hvis der ikke er cykelsti hele vejen til skolen)

Links :

http://www.helmandprt.com/our-achievements.html

http://ukinafghanistan.fco.gov.uk/en/about-us/working-with-afghanistan/p...

Bjarne Hansen

Nej jeg spørger om hvor mange der er, efter at Koalitionen har forladt Afghanistan.

Bjarne Hansen

Hvis vi bliver der i 50 år, så er det da muligt at vi kan etablere et skolesystem efter Dansk model.

martin pdersen

@Karsten Olesen
Undskyld mig, Karsten men hvor h....... vil du hen med den/de kommentarer?
Hold dig dog til emnet, istedet for at udvande diskutionen med dit tåbelige indlæg..
Anyway. 110 mio er mange penge som vi sender afsted til et land så fjernt væk.