Læsetid: 6 min.

Amerikanske banker er tilbage i gammel gænge

Man kunne have håbet, at banker og investeringsfonde havde lært af deres fejldispositioner op til finanskrisen i 2007-08. Men det er ikke tilfældet, siger finansjournalisten Gretchen Morgenson. Subprime-obligationer er igen populære, og spekulationsfondene trives
Mia Dennis, Brandon Brown og Sylvester Thomas fra Miami i Florida henter de sidste ting i deres hjem, som allerede er sat på tvangsauktion — lige som millioner andre amerikanere og danskere — da de ikke kunne betale afdragene. Familien blev sat ud i forrige uge og har boet i en varevogn på en p-plads foran et supermarked.

Mia Dennis, Brandon Brown og Sylvester Thomas fra Miami i Florida henter de sidste ting i deres hjem, som allerede er sat på tvangsauktion — lige som millioner andre amerikanere og danskere — da de ikke kunne betale afdragene. Familien blev sat ud i forrige uge og har boet i en varevogn på en p-plads foran et supermarked.

Joe Raedle

26. april 2011

BOSTON - Tre år efter finanskrisen er spekulationsfondes indtjeningsevne tilbage på rekordniveauet i 2008, og boligmarkedets subprime-obligationer dem, der udløste krisen er påny populære at investere i.

Sådan lød to nylige overskrifter på forsiden af erhvervsavisen Wall Street Journal.

De to nyheder følger et par år med stigende kurser på aktiebørsen og rekordstore profitter for amerikanske industrivirksomheder. Silicon Valley nær San Francisco flyder med risikovillig kapital på jagt efter iværksættere med en god idé. Selv de to bilfabrikanter General Motors og Chrysler som forbundsregeringen skød milliardkapital ind i for at afværge konkurs er efter drastiske slankekure ved at komme sig.

Det er næsten, som om finanssystemets nære sammenbrud og forbundsregeringens gigantiske redningspakke for skrantende banker, forsikringsselskaber og hypotekbanker aldrig har fundet sted.

Investeringsbankerne Bear Stearns' og Lehmann Brothers' opsigtsvækkende konkurser i 2008 kunne være sket på en anden planet. I 2011 fortsætter de tilbageværende bankhuse på Wall Street med samme gamle forretningspraksis, som om verden ikke havde ændret sig.

»Det er virkelig chokerende, når man tænker på, at bankernes uansvarlige adfærd forårsagede den værste finanskrise og økonomiske recession siden 1930'erne,« siger Gretchen Morgenson, én af USA's bedste finansjournalister og mangeårig medarbejder på The New York Times.

Ingen ædruelig virkning

Morgenson talte på et nyligt seminar arrangeret af Shorenstein Center on the Press and Public Policy på Harvard University.

»Bankerne har på ingen måde ændret sig. Man skulle tro, at skatteborgernes redning af disse investeringsbanker ville have givet dem en lærestreg, at de ville holde en lav profil og undgå at gøre væsen af sig og smide penge om sig. Men nej det er altsammen som før,« fortæller hun.

New York Times-journalisten beretter om en nylig telefonsamtale med Jamie Dimon, ordførende direktør i USA's andenstørste bank og investeringshus, JP Morgan Chase & Co.

»Jeg spurgte ham, om J.P. Morgan Chase og andre banker, som modtog lån fra Obama-regeringen, ikke skylder samfundet en mere ansvarsfuld opførsel. Han svarede: 'Okay, vi begik nogle fejl, men vi har aldrig sat nogen fra deres hus, hvis de betalte af på deres lån.'

Han påpegede, at det hele jo kompliceret og afviste at se virkeligheden i øjnene,« mener Morgenson.

Husejere stadig i knibe

Ifølge den officielle statistik sidder 11 millioner husejere stadig inde med huslån, der overstiger salgsværdien af ejendommen. Mange af dem købte hus med flekslån eller i en tid med en høj fast rente. Nu da renten er faldet til et historisk lavpunkt, kunne de komme ud af deres økonomiske knibe ved at omlægge deres lån.

Men de har løbet panden mod en mur. Obama-regeringen har ikke pålagt bankerne der blev reddet af skatteborgerne at give skyldnere udsættelse. Bankerne er nu så forsigtige og reglerne så stramme for omfinansiering, at en husejer skal have en meget høj kreditværdighed for at lægge sit lån om til den aktuelle lavere rente.

Resultatet er, at tre mio. husejere er gået i tvangsauktion og endnu flere millioner næppe kan holde hovedet oven vande og risikerer at gå ned, medmindre de får hjælp. Mange er arbejdsløse. Den høje ledighed kan i øvrigt lægges på bankernes uansvarlige omgang med subprime-obligationer, som førte til finanskrisen og den alvorlige økonomiske recession.

»De fleste amerikanere forstår ikke præcis, hvad der skete under finanskrisen. Men instinktivt ved de én ting det er, at de er blevet snydt af Wall Street og af forbundsregeringen. Derfor er folk så rasende på banker og politikere,« siger den amerikanske finansjournalist.

Fonde sælger 'subprime'

Og nu er subprime-obligationer altså igen blevet attraktive at investere i. Definitionen på denne type obligationer er et værdipapir udstedt af banker eller spekulationsfonde og understøttet af flere hundrede eller tusinde huslån, hvis kreditværdighed er lav. Chancen for fuld tilbagebetaling er med andre ord langt under 100 procent.

Det var dette relativt nye investeringsinstrument, der blev så populært og udbredt verden over inden krisen i 2008, idet sælgere og købere bildte sig ind, at huspriser aldrig ville falde. Prisfald på ejendom hørte fortiden til. Da prisboblen brast, og millioner af boligejere ikke kunne indfri deres lån, blev en kædereaktion sat i gang, der spredte sig som ringe i vandet.

Ingen kunne indfri deres forpligtelser, og de sidste købere sad tilbage med en næsten værdiløs obligation.

USA's finanssektor er kommet sig hurtigere end i andre lande, fordi forbundsregeringen gennemførte et låneprogram Troubled Asset Relief Program (TARP) på 800 mia. dollar (godt 4.000 mia. kr.). En tilsvarende redningspakke blev ikke vedtaget i EU-området. At amerikanske spekulationsfonde ( hedge funds) er kommet på benene igen, skyldes blandt andet velhaveres og pensionsfondes villighed til at foretage risikable investeringer i en tid med lav rente på statsobligationer. Men der er også en anden forklaring: Spekulationsfonde specialiserer sig i at sælge subprime-obligationer og besidder en markedsandel på 50 procent. Ifølge Wall Street Journal var fondenes markedsværdi sidste år 2.000 mia. dollar (10.300 mia. kr.) og deres indtjening 55 mia. dollar (760 mia. kr.). Det måske mest foruroligende aspekt ved de amerikanske bankers tilbagevenden til de gamle forretningsmetoder, er de tandløse reformer, som forbundsregeringen har vedtaget i kølvandet på finanskrisen, siger Gretchen Morgenson.

Tandløse reformer

Hun peger især på loven om finansregulering, der blev vedtaget i Kongressen i 2010. Dens officielle navn er Dodd-Frank Wall Street Reform and Protecting Consumers Act, men som New York Times-journalisten tørt bemærker:

»Den hverken reformerer Wall Street eller beskytter forbrugerne.« Morgenson kan øjne nogle få positive ting i loven.

»Der er kravet om større gennemsigtighed i de statslige institutioner, som ikke levede op til deres ansvar og førte grundigt eftersyn med finanssektoren. Loven sørger også for at nedsætte eksorbitante gebyrer pålagt husejere, når de optager lån. Til sidst kræver loven et gennemsigtigt marked for komplekse investeringsinstrumenter (derivativer),« siger hun.

Men den negative side vejer tungere. Hun nævner eksempelvis, at det er kontrollanter i forbundsstatens forskellige opsyn, som skal skrive de nye finansregler.

»Men det var selvsamme kontrollanter, der så gennem fingre med alle uregelmæssighederne op til finanskrisen. Vi ved, hvad der vil ske. Bankernes lobbyister får masser af spillerum til at påvirke reglerne.«

Loven søger desuden ikke at løse en af krisens største tilbageværende problemer, nemlig de gældstyngede og statsstøttede hypotekbanker Fannie Maes og Freddie Macs fremtid. Begge institutter blev styret af politisk udpegede direktører.

»Uregelmæssighederne har allerede kostet skatteborgerne 150 mia. dollar og kan ifølge USA's finansministeriet løbe op i 300 milliarder dollar (1.550 mia. kr.),« fortæller Morgenson.

For store til at synke

Men måske den mest overraskende mangel i Dodd-Frank loven er en laden-stå-til, når det gælder amerikanske bankers størrelse.

»Forbundsstatens begrundelse for at redde bankerne fra fallit var, at de var for store til at gå ned. I modsat fald ville finanssystemet været brudt sammen. Men hvorfor gør loven så intet for at stoppe koncentrationen af store banker,« spørger den amerikanske finansjournalist.

De nyeste tal på bordet tydeliggører koncentrationstendenserne. De 10 største banker kontrollerede 55 procent af markedsværdien i 2008. I dag er denne andel skudt op til 77 procent.

»Det ligger implicit i finansloven, at disse banker er for store til gå ned, og at de vil blive reddet af staten i den næste finanskrise. Hermed har de ikke noget incitament til at ændre forretningspraksis, hvilket garanterer, at den næste krise ligger lige om hjørnet og at den bliver alvorligere,« forudser Morgenson.

Tilmed er ingen af de ansvarlige i banker og forsikringsselskaberne blevet sagsøgt af Justitsministeriet. Deres uansvarlige og uetiske adfærd forbliver ustraffet og risikoen for en gentagelse derfor høj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Kjærgård

Ja sådan er kapitalismen, og jo før man indser at en af kapitalismens helt store svagher er, at den har mere end vanskeligt ved at lære af sine fejl, desto bedre. Men så kommer der vel bare en ny redningspakke og det er typisk nok, at det hele tiden er staten og os andre der skal redde trådene ud hvergang det private marked nosser i det. Jeg tænker at måske er de private aktører ikke så fandens effektive og rationelle som de bliver gjort til!

Mick Sørensen

Det er derfor det er så ufatteligt at socialisterne gang på gang kommer med deres redningspakker.

Der er jo ingen konsekvens ved at spille højt spil! Staten kommer alligevel og redder os hvis det går galt.

Ufatteligt.

Det hele er som det skal være:
investeringskapitalen vil igen rane til sig hvad den kan - selv om et par stykker krakker, så forsvinder rigdommen jo ikke ud i den blå luft - den forbliver på rige hænder, og det er sikkert de samme få der er aktionærer i alle firmaerne alligevel, så det kan være lige meget hvilket der taber og hvilket der vinder, de er alle deres egne debitorer of kreditiorer i et fuldkomment incestuøst korthus - hvor vel at mærke, selve korthuset får lov at rable, men forinden er alle pemgene trukket ud, og så betaler regeringen for at få det stablet op igen.

Når det er nødvendigt at gentage det, er det fordi der ikke blev gjort rent bord første gang. Ganske vist var der mange som måtte gå fra hus og hjem, men ikke nær nok. Der er stadig alt for mange, som ejer deres eget hus, som red over skærene i første omgang, dem håber man så på at få ned med nakken i anden omgang. De værste bliver selvfølgelig dem, som ejer deres hus frit og kvit, det kan blive meget vanskeligt at drive dem på gaden, men måske vil det lykkes med skyhøje sundhedsforsikringer, tvangsauktioner efter sygehusophold, eller sådan noget.
Hensigten er simpelthen, at kun de rige må eje noget af værdi, resten må kun eje forbrugsartikler.

Selvfølgelig er de det. Systemet er sat sådan op at det er vækst eller fallit og vi er nu i fallitfasen. Enten stjæler bankerne fra befolkningen eller de går konkurs.

I øvrigt, der er intet der er for stort til at gå ned. Jeg garanterer at vi vil se samtlige store Amerikanske og Europæiske banker gå konkurs i vores levetid. Hvorfor? Det ligger implicit i systemet at det kun kan ende sådan og når det sker vil det have grusomme konsekvenser for alle.

En vis man har sagt (gæt selv hvem); Unless you change the way money works, you change nothing!

ØKONOMISK TERRORISME..

Men det bliver man desværre ikke straffet for, men befolkningen fik da en lille luns af retfærdighed, da Bernie Madoff blev syndebukken for hele den finansielle sektor..

@ Mads Kjærgård

USA er ikke kapetalisme, det er Facisme! De store multinationale selskaber, med den Federale Bank i spidsen(som er en privatbank) har fuldstændig overtaget politiken i USA..
Og vi går kun i krig når deres interesser skal varetages..

Michael Nissen

Ja, man tror det er løgn. Apropos Alex Jensen's citat "Unless you change the way money works, you change nothing!"...

hver gang jeg læser en historie som denne, kommer jeg i tanker om den gamle Carl Barks historie, hvor Rip, Rap og Rup narrer Joachim von And til at tro, at penge er afskaffet og det eneste gyldige betalingsmiddel fra nu af er fisk! Historien er rablende vanvittig men illustrerer på glimrende vis, hvordan moderne kapitalisme virker.

Prøv engang at forestille jer en verden, hvor penge taber værdi over tid og ikke kan opspares...

Claus Piculell

Jeg kan huske, at jeg læste i de danske medier, at "subprime-obligationer er populære igen", og jeg overvejede dengang selv at lave en artikel eller et indslag på min satireblog På Spydet om det.

Men problemet var, at nyheden stod der 1. april ... Jeg var simpelthen ikke sikker på, om den var sand, og tjekkede tilmed nogle amerikanske aviser, bl.a. Wall Street Journal, hvor historien også stod. Derefter gik jeg diverse "dagen-derpå"-artikler igennem, der for en sikkerheds skyld afslørede de fleste aprilsnare, men subprimehistorien var ikke iblandt.

En forårsforkølelse kom så i vejen,og jeg fik aldrig skrevet historien, så det er godt at se Information tage den op med en tydelig kritisk vinkel, hvor konklusionen forekommer mig at være, at lektien netop ikke er blevet lært af finansnedsmeltningen og krisen.

Og det endda i USA under Obama, hvis indgreb over for finanssektoren har været betydeligt barskere end f.eks. EU's,der oven i købet har travlt med at adlyde ordrer fra de tre store amerikanske Credit Rating Agencies, der aldrig så faren ved subprimelånene.

Obamas forbillede, FDR, greb ellers netop ind mod private Credit Rating Agencies og formidskede deres indflydelse samt forbød dem enhver kontakt med den finanssektor, som de kreditvurderede. Det er en af de mange fornuftige FDR-love, som nyliveralismen har fjernet.

Og hvad er så konklusionen? Tja, hvad med:
1. Kapitalismen kan ikke kurere sig selv - det må mennesker med indsigt i dens økonomiske love og et ægte socialt engagement gøre.
2.Finanskapitalen er den mes usunde og den mest tungnemme elev i kapitalismens klasse. Samtidig er den blevet meget stærkere og større (også som del af BNP) end i 30'ene. Den skal kun have en chance til, EN SIDSTE BANKPAKKE. Og det skal være med krav, der vil noget. Hvis det så ikke engang hjælper, er der kun tilbage at følge Maynard Keynes's ultimative forslag: "Begå medlidenhedsdrab på finanskapitalen!"

Ellers vil vi igen sande, at Marx havde ret:
"Historien gentager sig: først som tragedie og siden som farce!"

vh CP

John Fredsted

@Torben Skov: Det var så lidt. Chris Martensons udmærkede crash course så jeg for godt to år siden. Dét kursus, eller noget tilsvarende, skulle alle politikere være tvunget til at se.

Jo men da FDR var Præsident, da sad hans onkel i bestyrelsen i THE FEDERAL RESERVE så der er vist ingen tvivl om hvem FDR arbejdede for, og se Obama fylde sin regering med folk fra Goldman Sachs, er der vist heller ingen tvivl om hvem Obama arbejder for..

Jamen, verden har ikke ændret sig, så fat det dog.

Og hvorfor skal man ændre de metoder som har vist sig så effektive til at skumme fløden hurtig og grundig når man har den sikkerhed at det jo bliver skatteyderne og ikke dem selv, der skal punge ud når det hele krakker igen?

Hvor blev kildekritikken af ??

Jeg vil vædde to håndfulde Subprime-obligationer på, at der kan findes kilder, som moddokumenterer det her partsindlæg. Gretchen Morgenson er legendarisk i amerikansk finansjournalistisk for sine holdninger.

Subprime problematikken er yderst relevant, men det ville blot klæde Informeren at indkludere kilder, som har en lidt anden opfattelse af dagens situation på det amerikanske finansmarked (in casu: boligfinansiering)