Skal flygtningene fra de urohærgede lande i Nordafrika fordeles mellem EU-landene? I går mødtes EU's indenrigsministre i Luxembourg for at drøfte dette spørgsmål:
»I dag får vi at se, om der findes et samlet og solidarisk Europa, eller om det blot er en geografisk betegnelse,« udtalte Italiens indenrigsminister, Roberto Maroni. Men et flertal af medlemslandene afviste et forslag fra regeringerne i Italien og Malta om at betragte den øgede tilstrømning af flygtninge og migranter som en nødsituation.
I år er foreløbig omkring 25.000 bådflygtninge ankommet til Italien, hvoraf størstedelen er fra Tunesien. De frygter, at følgerne af Jasminrevolutionen vil ødelægge turistsæsonen. Dette tal skal sammenlignes med den gennemsnitlige årlige tilstrømning, som var på omkring 35.000, indtil den italienske regering i 2008 fik bremset trafikken ved at indgå bilaterale aftaler om grænseovervågning og hjemsendelser med Libyen, Egypten og Tunesien. Højsæsonen er vel at mærke endnu ikke begyndt, og i løbet af den seneste uge er de første skibe med flygtninge fra borgerkrigen i Libyen ankommet til den italienske ø Lampedusa. Ifølge Dublin-forordningen, som regulerer EU's udlændingepolitik, skal politiske flygtninge søge om asyl i det første EU-land, de ankommer til. Derfor står Italien med hovedansvaret for de humanitære konsekvenser af omvæltningerne i Nordafrika:
»Enten hjælper EU os, eller også er det bedst at gå hver til sit,« mener Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi.
Grænsekontrol
Torsdag vedtog den italienske regering et dekret, som giver migranter fra Tunesien lov til at opholde sig og bevæge sig frit i Schengen-området i tre måneder. Det har fået regeringen i Frankrig til at genindføre patruljeringen af den fransk-italienske grænse og afvise de tunesere, der forsøger at komme ind i landet.
»Hvis Frankrig ikke påtager sig en forpligtelse, må landet træde ud af Schengen-samarbejdet,« udtalte Roberto Maroni. På ministerrådsmødet i Luxembourg underkendte et flertal den italienske regerings beslutning om at aktivere EU-direktivet om midlertidig beskyttelse af fordrevne.
Cecilia Malmström udtalte, at de fleste EU-lande vurderer, at tiden endnu ikke moden til at bruge denne mekanisme, fordi det stadig fortrinsvis er tunesere, der betragtes som økonomiske immigranter og ikke som politiske flygtninge, som ankommer til Italien: »Vi er endnu ikke nået til det punkt,« sagde den svenske EU-kommissær.
»Vi kan ikke acceptere, at et stort antal økonomiske immigranter kommer til Europa via Italien. Vi kan konstatere, at italienerne udsteder midlertidige opholdstilladelser, som de facto giver immigranterne tilladelse til at komme til Europa. Franskmændene optrapper grænsekontrollen, og Østrig påtænker at gøre det. Det ville ikke være i Europas interesse, hvis vi bliver tvunget til at genindføre grænsekontrollen. Lad os håbe, at italienerne gør deres pligt,« udtaler Tysklands indenrigsminister, Hans Peter Friedrich.
Ingen nødsituation
Den italienske regerings dekret er baseret på et EU-direktiv fra 2001 om midlertidig beskyttelse af fordrevne. Direktivet blev indført i kølvandet på krigen i Kosovo for at give EU-landene et redskab til håndtering af store flygtningestrømme, men er aldrig blevet anvendt. EU's kommissær for indre anliggender, svenskeren Cecilia Malmström, skriver i et brev til den italienske regering, at forudsætningerne for at aktivere direktivet »for øjeblikket ikke foreligger«.
Samtidig opfordrer Malmström dog EU-landene til at imødekomme en anmodning fra FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, om at tage imod fordrevne fra lande som Tchad, Sudan, Somalia og Eritrea.
»Jeg opfordrer medlemslandene til at tage imod de flygtninge, som UNHCR har identificeret, og som har behov for international beskyttelse. Det er den mest udsatte gruppe i forbindelse med krigen i Libyen, og vi må også være solidariske over for Tunesien og Egypten, som de fleste er flygtet til.«
EU's knytnæve
Den italienske regering har i de seneste uger gjort en række forgæves forsøg på at gennemtvinge en aftale om grænsepatruljering og hjemsendelser med overgangsregeringen i Tunis. Efter mødet i Luxembourg skærpede Italiens indenrigsminister tonen.
»Jeg spørger mig selv, om det giver nogen mening at blive i EU. Det er bedre at være alene end i dårligt selskab,« udtaler Roberto Maroni.
For at bremse tilstrømningen af migranter iværksatte EU's grænseagentur Frontex i slutningen af februar på italiensk opfordring en operation i Den Sicilianske Kanal. Men Frontex har heller ikke haft held til at få aftaler i stand med Tunesien.
»Vores mål er at få en samarbejdsaftale med Tunesien på plads så hurtigt som muligt,« udtalte Frontex' leder, finnen Ilkka Laitinen og beklagede sig over, at grænseagenturet er nødt til at låne materiel fra EU's medlemslande:
»Vi er nødt til at have vores egen operationelle knytnæve med skibe og helikoptere. Hvis vi havde dette materiel, ville der ikke længere være brug for at indgå bilaterale aftaler med de enkelte lande, hvor parlamenterne skal godkende indholdet.«
