Bankerne truer med at rejse - hvor kunne de tænkes at tage hen?

Vil de vove at forlade London? Stillet over for trusler om drastiske reformer og skærpet regulering har mange af Storbritanniens finan-sielle topinstitutioner antydet, at de ikke føler sig forpligtet til at forblive i Storbritannien, men udmærket kunne vælge at slå sig ned andre steder.

En uafhængig britisk kommission spiller i denne uge ud med en foreløbig betænkning om nye rammer for den finansielle sektor. Blandt ideerne er et forslag om at fremtvinge en vis grad af adskillelse mellem bankernes lokalfilialer og deres børsafdelinger i City. Storbanken HSBC er midt i et tre årigt evalueringsforløb, der skal afklare mulige alternative placeringer af dens hovedsæde. Dette har siden 1992 ligget i London. Nu overvejes det at vende tilbage til Hong Kong eller endda til Paris. Bestyrelsesformand Douglas Flint understreger, at HSBC's vurderinger bygger på lidenskabsløse kalkuler:

»Vi ser på det, som vi ville se på det, hvis vi på vej ned fra Mars og skulle finde et internationalt hovedkvarter til vores særlige forretningskonfiguration.«

Samtidig er en anden storbank, Barclays, angiveligt ved at blive charmeret af New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, der skal have udtalt, at det ville være »stort«, hvis den britiske bank flyttede til The Big Apple.

Lloyds og RBS vil få sværere ved at retfærdiggøre en omplacering til udlandet, da de er delvist ejet af britiske skatteydere, men Standard Chartered, endnu en britisk storbank, har ikke en sådan forpligtelse. Dens administrerende direktør, Peter Sands, sagde for et år siden, at de 2,5 milliarder britiske pund, som banken skulle betale i skat af sit overskud, »gjorde det aktuelt at overveje muligheden af at flytte«.

Udflytningen af banker kan blive kostbar for samfundet. Bankerne bidrog med 54 milliarder pund i skatteindtægter til de britiske offentlige kasser i 2010, og sektoren for finansielle tjenesteydelser beskæftiger en million mennesker. Til benefice for de banker, som overvejer at bryde op, har The Guardian i det følgende sammensat en handy guide til alternative hovedkvarterer.

Zürich

Fordele: Finanssektoren tegner sig for seks procent af alle job i Schweiz og 16 procent af skatteindtægterne. Zürich kan prale med lav kriminalitet, nem adgang til skiløjper, gode skoler og politisk stabilitet. Bankerne er koncentreret omkring Paradeplatz, hvor UBS og Credit Suisse begge har hovedkvarteret. Den schweiziske tradition for bankhemmeligheder tiltrækker velhavende kunder fra hele verden.

Ulemper: Upopulær hos yngre medarbejdere, der finder Schweiz for bedsteborgerlig. Med 1,4 millioner mennesker er Zürich mindre kosmopolitisk og mere konservativ end de rivaliserende finanscentre. Leveomkostninger og restaurantbesøg er dyre, det samme er indkvartering.

Weekend-tilflugtssted: Verbier. Indgåede handler kan fejres med en flaske Louis Roederer Cristal champagne til SFr450 (ca. 2.500 kroner) i Kronenhalle, en ærværdig Zürich- restaurant dekoreret med Picasso malerier.

Kontoromkostninger pr. skrivebord: 16.700 dollar om året.

New York

Fordele: Mængder af gode kontorlokaler til prisen er undervejs i de fem nye skyskrabere, som rejser sig på det sted, hvor World Trade Center stod. Borgmester Michael Bloomberg, der selv er blevet milliardær på finansielle transaktioner, er opsat på at tiltrække de internationale banker. USA er et samfund af stræbere, der generelt respekterer rigdom.

Ulemper: Der er stadig en rest af anti-Wall Street stemning tilbage i USA. En meningsmåling viser, at 93 procent af amerikanerne ønsker bankfolk og tradere stillet til ansvar for kreditkrisen. Selv om de er beskedne, har Obama-regeringens reformer af finanssektoren gjort indhug i handel med boligobligationer og banet vej for potentielt magtfulde forbrugerorganisationer, der har hånd i hanke med finansprodukter. Rygning på barer er forbudt, og der findes ingen kasinoer på Manhattan. Samtidig er det en akavet tidszone for de bankfolk, som ønsker at holde øje med den fjernøstlige vækst.

Weekend-tilflugtsted: The Hamptons på Long Island. Indgåede handler fejres med en flaske med Cuvée Dom Perignon til 400 dollar på Bobby Van's Steakhouse, lige over for The New York Stock Exchange.

Kontorpris pr. skrivebord: 14.990 dollar om året.

Paris

Fordele: Et indflytningsklart finansdistrikt omkring Grande Arche de la Défense skriger på kosmopolitiske indbyggere. Franskmændene har ambitioner om at opbygge Paris som et nyt bankcentrum efter at have sikret sig retten til at huse den nye europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed. En fusion mellem Euronext og NYSE i 2007 bragte Paris' børser op i den store liga. Finanssektoren bidrager med 4,5 procent af BNP, svarende til 700.000 job.

Ulemper: Nicolas Sarkozy erklærede, at banker og finansfolk »trodsede al sund fornuft«, da de spillede 'giv aben videre' med giftige derivater. Præsidenten er entusiastisk tilhænger af en international afgift på spekulation. Skatterne er relativt høje, og fagforeningerne kan blive militant. Det franske finansvæsens ry led et knæk, da en udskejende trader, Jérome Kerviel, påførte storbanken Société Générale i 2008 et tab på 4,9 milliarder euro.

Weekend: Cote d'Azur eller Deauville.

Indgåede handler fejres på Alain Ducasses restaurant på Hotel Plaza Athénée med hans forårsmenu til 360 euro pr. kuvert.

Kontorpris pr. skrivebord: 15.740 dollar.

Hong Kong

Fordele: Mere spændende og dynamisk end det adstadige London, men mindre overvældende end Beijing, og dog befinder vi os her på grænsen til Kinas nye hæsblæsende kapitalisme. Indkomstskatten er på kun 15 procent. Som centrum for hastigt voksende valutaomsætning af den kinesiske yuan blev Hong Kongs økonomiske betydning for første gang officielt anerkendt af Beijing i den nye femårsplan.

Ulemper: Insidere siger, at det er umuligt at finde en god engelsktalende skole til dine børn, og leveomkostningerne er skyhøje. En afsmitning fra ejendomsboblen på det kinesiske fastland driver priserne på en ordentlig lejlighed i vejret. Politisk frihed er der ikke meget af: Hong Kongs chefguvernør vælges af et 80 mands valgkollegium snarere end ved en folkeafstemning.

Weekend-tilflugtssted: Øer som Lamma og Cheung Chau er afstressende.

Indgåede handler fejres på Ozoone på øverste etage af det nyåbnede Ritz Carlton hotel, verdens højeste bar.

Kontorpris pr. skrivebord: 22.330 dollar.

Dubai

Fordele: At bruge penge er Dubais største fornøjelse. Langt fra rynke på næsen af store bonusser fejrer Dubai sådanne udskejelser. Mall of the Emirates er fantastisk til at shoppe eller til at stå på ski på den kunstige skråning. Det var verdens største shoppingcenter, indtil Dubai Mall åbnede for tre år siden. Der er ultralave skatter, gode strande, gode golfbaner, og Dubai er opsat på at tiltrække investeringer: Staten har oprettet 'frizoner', som er fritaget for selskabsskat i 15 år.

Ulemper: Muligheden for at blive idømt fængsel for offentligt at vise sin kærlighed er ubehagelig, det samme er nattetrafikken, som er Dubais mest utiltalende oplevelse. Det automatiserede metronet er endnu ikke fuldt operationel, og bilkøer gør kørslen voldsomt langsom. Ydermere blev den skrøbelige karakter i Dubais hastigt erhvervede rigdom tydelig under finanskrisen, da det fik brug en redningspakke til 10 milliarder dollar fra sin nabo, Abu Dhabi.

Weekend: Maldiverne er en kort flyvetur væk, det samme er Goa. Indgåede handler fejres over Martinier på toppen af Burj Khalifa, verdens højeste bygning.

Kontorpris pr. skrivebord, 9.230 dollar om året.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen