Læsetid: 4 min.

Britiske republikanere glæder sig over bryllups-timing

Debatten om kongehusets relevans i dagens Storbritannien er blomstret op på ny i anledning af det kongelige bryllup, der finder sted, mens britisk økonomi er i dyb krise
Debatten om  kongehusets relevans i dagens Storbritannien er blomstret op på ny i anledning af det kongelige bryllup, der finder sted, mens britisk økonomi er i dyb krise
29. april 2011

LONDON – Britiske skolebørn har i denne uge skiftet skoleuniformerne ud med prinsesse- og prinsekostumer og viftet med Union Jack, mens de har guffet normalt bandlyste snacks og søde sager i sig. Årsagen er selvfølgelig dagens royale bryllup.

Overalt i unionen holdes en ekstraordinær fridag, og tusindvis af naboer har arrangeret gadefester med alt fra 'William & Kate'-cupcakes til ansigtsmaling i røde, hvide og blå farver. Ingen butik med et minimum af forretningssans har undladt at lancere sine produkter i en bryllupsudgave, og medierne har sat tusindvis af journalister, producere, kamerafolk, fotografer og eksperter på opgaven.

Men trods eller snarere på grund af alt postyret har også debatten om det britiske kongehus' rolle, relevans og pris fået nyt liv. Gruppen Republic er begejstret over timingen af brylluppet.

»Det royale bryllup kunne ikke komme på et bedre tidspunkt for Republic, selv om det er rædselsfuldt timet for alle andre. Det kommer lige efter en lang påskeweekend, der har forstyrret arbejdsrutiner og erhvervslivet, det har kostet milliarde og pålægger skatteyderne en regning på mange millioner pund på et tidspunkt, hvor vi skærer i antallet af politibetjente, sygeplejersker og lærere,« påpeger Republics formand, Graham Smith, og fortæller, at foreningen næsten fordoblede sit medlemstal »fra omkring 8.000 til 14.000«, da den royale forlovelse blev annonceret i november.

»Det har været et pludseligt, væsentligt skifte,« siger han til avisen The Independent.

Dyre vaner

Omkostningerne ved at have et kongehus har længe været årsag til debat. 66 mia. pund koster det officielt skatteyderne hvert år, men kritikere anslår, at omkostningerne snarere beløber sig til 300 mia- når man medregner manglende skatteindtægter og sikkerhedsudgifter.

Det britiske erhvervsliv vurderer, at den ekstra fridag generøst bevilget af regeringen vil koste landet 10 mia. pund i tabt produktivitet.

Det er imidlertid ikke første gang, at briterne fejrer royalt bryllup i krisetider. Dronning Elizabeths bryllup fandt sted to år efter afslutningen på Anden Verdenskrig i en tid med rationering og genopbygning. Dengang kaldte Winston Churchill brylluppet for et »strejf af farve på den svære rejse, vi må foretage«. Samme argument høres nu i 2011, hvor royalisterne også fremhæver kongehusets rolle som turistattraktion. Et argument som republikanerne dog ikke accepterer.

»Vil turismen lide under, at vi skilte os af med monarkiet? Det er der ikke skyggen af bevis for. Og selv hvis det gjorde, så handler det om demokrati. Briterne bør ikke opgive deres rettigheder for at kunne sælge et par T-shirts,« siger Graham Smith og påpeger, at Windsor Castle er den eneste royale bygning i top20 over mest populære turistattraktioner (nr. 17).

For Smith handler det dog primært om demokrati han mener, at landets statsoverhoved i det 21. århundrede bør være en folkevalgt person, som står til ansvar over for vælgerne.

Royalisterne mener omvendt, at dronningens politiske uafhængighed gør hende perfekt til rollen som landets repræsentant i verden.

»Ærlig talt, de fleste i dette land mener, at de har mere end rigelig politik,« siger William Shawcross, der skriver dronningen Elizabeths officielle biografi, til ABC News. Han mener, at »den royale familie er en god forretning«, og at dronningen er »den bedste forretning af dem alle«.

»Det gode ved dronningen er, at hun repræsenterer historien. Hun har været der i snart 60 år. Hun har set 10 premierministre komme og gå. Hun har kendt alle (amerikanske) præsidenter siden Harry Truman,« tilføjer han.

Fornyet støtte

Imidlertid er der ingen tvivl om, at den britiske befolknings støtte til det kongehuset er blevet testet til det yderste i dronning Elisabeths tid på tronen. I 1980'erne og 90'erne blev tre af hendes fire af børn skilt og befolkningens darling, prinsesse Diana, blev udsat for prins Charles' utroskab og døde i en tragisk bilulykke. Og senest har der været overskrifter om prins Andrews forbindelser til diktatorer, våbensælgere og en pædofilidømt.

Ikke desto mindre viser en nylig meningsmåling foretaget af ICM for The Guardian, at opbakningen til kongehuset er vokset, siden lavpunktet efter Dianas død i 1997.

Hele 62 procent af de adspurgte mener, at Storbritannien ville være fattigere uden den kongelige familie et tal der er 14 procent højere end i 1997. Hele 75 procent af de adspurgte mener endvidere, at brylluppet vil muntre landet op.

Graham Smith påpeger dog, at brylluppet kan ende med at fremme hans sag, hvis William og Kate ikke lever lykkeligt til deres dages ende.

»Det er en institution, der overlever på fødsler, dødsfald og ægteskab. Begivenhederne i 1980'erne og 90'erne skadede det meget mange begyndte at opfatte de kongelige som en fejltagelse,« siger han.

»Meget hviler på dette ægteskab. Det er deres sidste chance for at genindfange eventyret. Det vil være katastrofalt for kongehuset, hvis det ender med skilsmisse,« mener Smith, hvis forening arbejder frem mod en afstemning om afskaffelse af monarkiet i 2025.

Og føromtalte meningsmåling giver ham og republikanerne en smule håb. Mens stort set alle de adspurgte 89 procent tror, at landet stadigvæk vil have en monark om 10 år, så tror kun 57 procent, at der er et britisk monarki om 50 år. Kun 40 procent tror, at William og Kates efterkommere vil få konge- og dronningetitler.

Men det er fremtiden. I dag vil 47 procent ifølge målingen stille ind på dækningen af det royale 'yes'.

Portræt af prins William, side 12-13

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bo Christensen

Nogen kan ikke regne:

"66 mia. pund koster det officielt skatteyderne hvert år, men kritikere anslår, at omkostningerne snarere beløber sig til 300 mia. ... "

Der skulle nok have stået millioner - ellers kan jeg godt forstå kritikerne. To gange Danmarks samlede Brutto National Produkt for et kongehus er lige i overkanten :)

Ole Brockdorff

Ja, det må være rædselsfuldt for de få engelske republikanere, at den britiske nation med 52 millioner borgere for en kort stund kan forsamles i en vidunderlig følelse af nationalt fællesskab og sammenhørighed af dimensioner på grund af brylluppet mellem prins William og hans udkårne Kate, men antiroyalisterne har forhåbentlig købt rigeligt ind med ”lykkepiller” til at komme igennem denne festdag, så de ikke går fuldstændigt psykisk og menneskeligt i opløsning.

Når vi så er kommet igennem dagens bryllup kan folk som formand Graham Smith fra organisationen Republic jo gå ud på god demokratisk vis og stifte et politisk lovligt parti, der udelukkende agiterer for nedlæggelsen af monarkiet i England – eller få gennemført en folkeafstemning om monarkiets fremtid – men indtil da bør de engelske antiroyalister udvise bare et minimum af loyalitet og anstændighed over for det store demokratiske flertal af englænderes ønske om et kongehus.

Og dermed også det aktuelle royale bryllup.

Anne Marie Pedersen

Er der ikke menneskeretsstridigt med et kongehus? Jeg mener, hvordan kan det være retfærdigt, at jeg ikke kan blive konge?