Dom over generaler stempler kroatisk krigsdeltagelse

To kroatiske ledere fra 1990'ernes krig mod serberne er blevet fundet skyldige i at have begået krigsforbrydelser ved at sætte sig selv i spidsen for en etnisk udrensningspolitik, der sigtede imod at fordrive titusinder fra det serbiske mindretal fra det nye uafhængige Kroatien.

Dommerne i Haag fandt Ante Gotovina og Mladen Markac skyldig i otte ud af ni tiltalepunkter, herunder i at give ordre til operationer, som medførte beskydning af civile, nedbrænding af serbiske huse i det sydvestlige Kroatien, mord på hundredvis af ældre serbere og fordrivelse af mindst 20.000 fra det serbiske mindretal, som har århundredgamle rødder i denne del af Dalmatien. En tredje tiltalt, Ivan Cermak, blev frikendt.

Det er den mest sønderlemmende dom over Kroatiens rolle i krigen mod serberne fra 1991-95 i de 17 år Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien har gennemført sine undersøgelser.

Gotovina fik 24-års fængsel. Han var øverstbefalende for de operationer, som i august 1995 satte definitivt stop for et fire år langt serbisk oprør, der havde delt Kroatien, og dermed reelt vandt krigen for Zagreb. Markac, som kommanderede politiets paramilitære grupper under samme 'Operation Storm', blev idømt fængsel i 18 år.

Vrede i Kroatien

Dommene vakte forargelse i mange kroatiske byer. I det centrale Zagreb og i byer på Adriaterhavskysten forsamlede tusindvis af tidligere soldater sig for at følge storskærmstransmissionen direkte fra Haag.

Haag-domstolens afgørelse implicerer da også den kroatiske stat i en politik om systematisk etnisk udrensning mod landets serbiske mindretal. Dermed kan den skabe store problemer for premierminister Jadranka Kosor. Hans regering er klemt mellem en nationalistisk modreaktion, som støttes af en stridbar og magtfuld katolsk kirke, og af pres fra Bruxelles for et mere aktivt opgør med fortidens krigsforbrydelser og behandling af det serbiske mindretal, hvis Kroatien ønsker at gøre fremskridt i sine afsluttende forhandlinger om optagelse i Den Europæiske Union.

I en af de mest opsigtsvækkende konstateringer fra dommerpanelet fandt retten, at den den kroatiske stat under præsident Franjo Tudjman, en uforsonlig nationalist, havde gennemført en politik, hvor man ved terror, forfølgelse og vold stilede bevidst efter at befri landet for dets serbiske mindretal. Næsten 200.000 serbere flygtede fra Kroatien i sommeren og efteråret 1995.

»Kroatiens militære styrker og de særlige politienheder begik grusomheder og umenneskelige handlinger og gennemførte ødelæggelser, plyndringer, forfølgelse og deportation. Der foregik udbredte og systematiske angreb, som blev rettet mod den serbiske civilbefolkning,« fandt dommerne. »Frygten for vold og tvang som følge af artilleribeskydning skabte en situation, hvor de lokale beboere ikke så andet valg end at forlade deres hjem.«

Stedfortræderretssag

Skønt den tre år lange retsproces fokuserede på Gotovina og hans to anklagede kolleger, havde den også en videre dimension som den hidtil vigtigste mulighed for at analysere strategien og adfærden hos den kroatiske ledelse under krigen. De centrale politiske ledere som Tudjman, forsvarsminister Gojko Susak og hærchef Janko Bobetko nåede alle at dø, før de kunne blive stillet for en domstol. Derfor har sagen mod Gotovina fungeret som en stedfortræderretssag.

Ante Gotovina var tidligere fransk fremmedlegionær, da han ved krigsudbruddet i 1991 vendte hjem til Kroatien. Gotovina gav ordre til de afgørende operationer, som vandt krigen for Kroatien i august 1995 og førte til generobring af den strategiske by Knin i Dalmatien, der var arnested for det fire år gamle serbiske oprør, der havde efterladt et lammet Kroatien. Han blev tiltalt for krigsforbrydelser i 2001, men varskoet af kontakter i den kroatiske regering formåede han at flygte og holde sig på fri fod i fire år, indtil han blev arresteret på et hotel i Tenerife i slutningen af 2005. I årevis blokerede den kroatiske regering for alle forsøg på at finde ham, indtil den pludselig foretog en kovending for at køre sig i stilling til EU-forhandlingerne.

Gotovina var sammen med Markac og Cermak, garnisonschefen fra Knin, tiltalt for ni tilfælde af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder for den påståede deportation af titusinder af serbere ved hjælp af mord, nedbrænding af huse og beskydning af civile.

For mange kroater, især på højrefløjen, er Gotovina ikke desto mindre forblevet en national helt. Katolske biskopper i denne uge fordømte domstolen i Haag og beskyldte den for bevidst at forveksle offer og aggressor. Og Kroatiens premierminister betegnede operationerne i august 2005 som del af »en retfærdig befrielseskrig«.

Amerikansk støtte

Operation Storm, der nåede sit højdepunkt med Knins generobring og den serbiske masseudvandring, blev gennemført som en vellykket lynoperation takket være stærk amerikansk opbakning. Den blev det afgørende vendepunkt i den fire år lange krig. Kun to uger tidligere i Srebrenica i Bosnien begik serberne den værste massakre under den jugoslaviske 'opløsningskrig', da næsten 8.000 muslimske mænd og store drenge blev myrdet.

Efter kroaternes fordrivelse af de serbiske oprørere var krigen forbi, og Kroatiens uafhængighed sikret. Bosniens skrøbelige fredspagt blev indgået tre måneder senere.

I kølvandet på sejren gik nogle af de kroatiske styrker amok og satte ild på de huse, hvor ældre serbere var blevet tilbage og myrdede flere hundrede mennesker.

© The Guardian og Information - Oversat af Niels Ivar Larsen