20 skoler i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan modtager særlig støtte fra Danmark.
Men spørger man eksperter, er der en stor risiko forbundet med at sende børn i skole i konfliktfyldte områder som netop Helmand, hvor de danske soldater er udstationeret.
»Jeg ville være meget tilbageholdende med at bygge skoler i det sydlige Afghanistan, fordi det sætter børn i en meget problematisk situation,« siger en af Europas førende Afghanistan-eksperter Conrad Schetter fra Bonns Universitet til Information.
»Man kan bygge skoler i dele af det nordlige og centrale Afghanistan uden problemer, men når man gør det i target areas som Helmand, sætter man automatisk børn i en situation, hvor de kan ende som ofre i en krig mellem oprørere på den ene side og regeringen og de internationale styrker på den anden side,« tilføjer Conrad Schetter.
Som Information kunne fortælle i går, belyser lækkede amerikanske efterretningsrapporter fra Afghanistan i detaljer, hvordan Taleban og andre afghanske militser fører en systematisk volds- og trusselskampagne mod afghanske skolebørn, deres forældre og deres lærere.
Helmand er et af de området i Afghanistan, hvor Taleban står stærkest. Samtidig er uddannelsesbistand til Helmand en prioritet for Danmark, oplyser Udenrigsministeriet, og i alt bruger Danmark ifølge ministeriet omkring 20 millioner kr. om året på at medfinansiere 20 skoler i provinsen.
Genstand for konflikt
To gange i løbet af 2010 og senest i januar i år blev danskfinansierede skoler i Helmand angrebet, og Søren Schmidt, Afghanistan-forsker og ekstern lektor på RUC, fremhæver ligesom Conrad Schetter skolerne i den sydlige del af landet som særlig problematiske.
»I det sydlige Afghanistan er det ikke et spørgsmål om, at der er mangel på fysiske skoler, men oftere handler det om, at de skoler, der er blevet bygget, bliver brændt ned eller på anden måde forhindret i at blive brugt,« siger han.
Søren Schmidt understreger samtidig, at der er områder i Afghanistan, hvor børn ikke løber en stor risiko ved at gå i skole.
»Det er med andre ord ikke sådan, at man slet ikke kan og skal bygge skoler i Afghanistan. Man skal bare være klar over, at det kan være problematisk i nogle af de områder af landet, hvor Taleban står stærkt og vil forsøge at bruge skolerne i deres kamp mod den afghanske regering og de internationale styrker,« siger han.
I skole med magt
Den vurdering deler den forhenværende amerikanske topdiplomat Matthew Hoh, der nu er chef for Afghanistan Study Group. Han pointerer, at det ikke nødvendigvis er problematisk at placere skoler i selv konservative dele af landet, hvis områderne ikke er voldsomt konfliktramte:
»Skoler kan blive en succes, hvis de etableres i områder, hvor der er stabilitet. Erfaringen viser for eksempel, at det godt kan lade sig gøre at drive skoler i konservative pashtunske områder som Uruzgan, men i områder som Helmand bliver skolerne genstand for ideologisk konflikt,« siger Matthew Hoh.
At lokale afghanere i den sydlige del af landet kan føle sig som gidsler i Talebans kamp mod den centrale regering og de internationale styrker, blev senest bekræftet tirsdag i denne uge.
Det canadiske nyhedsbureau Postmedia News kunne rapportere fra et møde mellem ældrerådet i byen Salavat i den sydlige Kandahar-provins og guvernøren i distriktet. En del af ældrerådet afviste at sende byens børn i den canadisk finansierede skole, fordi de mente det ville være at »invitere til angreb fra Taleban«, og det fik ifølge nyhedsbureauet distriktsguvernøren til at true lokalbefolkningen med at »hente hæren og politiet til jeres hjem og slæbe jeres børn i skole«.
Efterretninger fra Afghanistan
Information har fået adgang til 14.821 amerikanske efterretningsrapporter fra krigen i Afghanistan. Rapporterne er såkaldte threat reports – trusselsrapporter, som indeholder forskellige typer af efterretninger baseret på oplysninger fra kilder eller elektronisk overvågning.
De 14.821 efterretningsrapporter er en del af de såkaldte afghanske krigslogs, som whistleblower-netværket Wikileaks offentliggjorde i sommeren 2010. Ved den lejlighed valgte Wikileaks at tilbageholde de 14.821 efterretningsrapporter med den begrundelse at de indeholdt navne på spioner og informanter.
En håndfuld medier, heriblandt The Guardian, Der Spiegel og New York Times fik alligevel adgang til efterretningsrapporterne, men har også valgt ikke at offentliggøre dem i deres helhed.
Information offentliggør af samme grund kun de rapporter, som er relevante for vores journalistiske behandling af stoffet.
Seneste artikler
Leaked documents show NATO use of white phosphorous against Afghan insurgents
19. april 2011International forces in Afghanistan have made extensive use of the napalm-like substance in everything from grenades to bombs – in spite of the fact that most of the war against the Taleban is fought in populated areas. Human rights groups caution that ISAF has a duty to protect civiliansHvid fosfor er et uhyggeligt våben
19. april 2011Menneskerettighedsorganisationer og militæreksperter mener, at hvid fosfor er et unødvendigt angrebsvåben i krigen mod Taleban, men ISAF fastholder, at det napalmlignende stof er et fuldt lovligt våben, som frit kan anvendes, så længe konventionerne overholdesDokumentation: ISAF’s brug af hvid fosfor
19. april 2011Her er nogle af de hidtil ukendte rapporter, hvor hvid fosfor tilsyneladende anvendes som angrebsvåben
At koble skolegang med besættelse er selvfølgelig en rigtig dårlig ide for alt andet end selvbedrag hos besætteren.
Per Danbo er måske ikke klar over at Afghanistan ikke er besat? Tværtimod støttes Afghanistan af en international styrke med et FN-mandat - det er kun hvis man afviser al folkeret - at man kan kalde Afghanistan for besat.
I øvrigt var Talibanregimet jo ikke for pigeskoler før de blev afsat af Den Forenede Nationale Islamiske Front til Afghanistans Frelse - Talibans modvilje mod pigeskolerne - er ikke gundet i skolernes internationale medfinansiering eller tilstedeværelsen af ISAF - men Talibans dogmer.
Dertil sker den danske støtte til skoler i Helmand - efter ønske fra afghanerne selv - og når de lokale tør trodse Taliban i denne forbindelse - bør vi vel også kunne finde modet til at støtte dem på uddannelsesområdet?
Endvidere er det jo ikke kun skoler som er udsat for talibanangreb - men alt fra sundhedsklinikker til infrastruktur - og vi bør vel ikke lade Taliban bestemme, hvilket udviklingsarbejde Danmark skal støtte i Helmand?
Endeligt - er skoler ikke knyttet til de internationale styrker som sådan - eller nærmere - ikke mere end alt andet udviklingsarbejde - lige fra landbrugsprogrammer til vaccinationsprogrammer.
De vestlige politikeres kynisme er grænseløs, når det drejer sig om krigen i Afghanistan som - reelt på tiende år - føres hovedløst uden en effektiv politisk strategi.
Kynismen bliver maksimal, når de manglende basale resultater i denne anti-oprørskrig såsom: Skabelsen af daglig sikkerhed for befolkningen og opbygningen af en nogenlunde velfungerende stat med tilhørende funktioner igennem knap ti år er udeblevet ligegyldigt, hvilke militære strategier man har applikeret og ligegyldigt hvor fantastisk mange mia. $ man har hældt i de korrupte afghanske “samfunds”strukturer og udenlandske private aktøreres gyldne løfter. Og dette ikke fører til nogen som helst form for erkendelse eller refleksion hos de ledende vestlige politikere, andet end at man stadig forsøger at sminke liget med fremhævelsen af en, i bekæmpelsen af et oprør, underordnet og ”ligegyldig” faktor som antallet af skoler og antallet af pigebørn som i det splitsekund koalitionsstyrkerne trækker sig ud af et område, igen vil blive erstattet af Taleban o.a. middelalderlige (i mangel af en bedre ord) regime.
Kynismen opstår i udgangspunktet fordi, at vores politikere har forsøgt, at speede en manglende militær succes og dertilhørende udvikling op med gode hjemlige avisoverskrifter båret af pseudoargumenter på grund af angsten for nederlag, fiasko og det mulige tab af magten indenrigspolitisk. Og dermed udsat børnene og ansatte i skolevæsenet for maksimal risici fra Taleban o.a. som naturligvis bekæmper de mål, som er lettest at ramme med minimal egen risiko for at opnå den største chokeffekt på befolkningen, uden koalitionsstyrkerne har tilsikret den nødvendige beskyttelse af dette vestlige politiske prestigeprojekt.
Skolevæsenet i Afghanistan er så at sige flyttet ud på slagmarken af PR-mæssige årsager og hvad skal det nytte, når krigen for længst er tabt.
At der nu er kø ved håndvasken i kølvandet på informations artikelserie er ikke særligt kønt, men bestemt hvad man kunne forvente.
Jeg får en dårlig smag i munden, når jeg læser en artikel som denne - på grund af journalistens vinkling.
Det er som om man med vold og magt skal piske sig selv - uanset hvad vi i Vesten gør, så skal det altid drejes derhen, at VI er de onde imperialister.
Ærlig talt - vi har nogle modstandere som er villige til at dræbe uskyldige børn i hundredvis, og deres lærere med. Uanset deres begrundelse er det fuldstændig uacceptabelt og et udtryk for grænseoverskridende vanvittig ondskab.
Der er så mange mennesker der føler de stiver sig selv af ved at have "pæne" meninger. "Pæne" meninger går ofte ud på at bøje sig for voldsmænd, tyranner, forbrydere og diktatorer. Lige sådan her. Hvis vi bøjer os for dem, der slår uskyldige børn ihjel, så overgiver vi magten til dem og får dem til at afgøre, at disse børn ikke skal gå i skole.
Når vi taler om terrorister her i Europa, så siger vi altid til hinanden, at vi skal ikke lade os drive af frygten for terror, for gør vi det, så har de vundet over os. Så har de fået deres vilje. Hvorfor siger man så ikke det samme, når terroren foregår i Afghanistan? Hvis vi bøjer os for de ubegribeligt ondsindede talibanere og Al Qaeda folk, så sørger vi for at terror kan betale sig, og at de onde vinder. Hvad fører det til? At succesen bliver fulgt op og fulgt op, indtil alle skoler i Afghanistan en dag er lukkede.
Under Anden Verdenskrig var det sådan, at hver gang danske frihedskæmpere havde dræbt nogle tyskere, så hævnede tyskerne sig ved at dræbe tilfældige uskyldige danskere. Skulle frihedskæmperne så have holdt op og lade landet ligge helt frit for tyskernes forgodtbefindende, for ikke at bringe uskyldige danskere i fare? Nej.
Krig er krig, og i krig dør uskyldige folk. Den der har en "pæn" mening om at uha, vi må ikke bringe uskyldiges liv i fare, har med sin holdning allerede markeret, at terrorister og diktatorer skal have al magten, så snart de griber ud efter den.
Modstand mod uret kræver ofre. Den der vil søge at undgå disse ofre, garanterer at uretten vil vinde.