Læsetid: 4 min.

Den ene procent der bestemmer

Goderne bliver fortsat mere ulige fordelt i USA. Landets rigeste ene procent sidder på 40 procent af værdierne i samfundet. Men det vil komme dem selv til skade, siger nobelpris-vinder i økonomi Joseph Stiglitz, som forudser et folkeligt oprør i USA ikke ulig dem, vi har set i Mellemøsten
Goderne bliver fortsat mere ulige fordelt i USA. Landets rigeste ene procent sidder på 40 procent af værdierne i samfundet. Men det vil komme dem selv til skade, siger nobelpris-vinder i økonomi Joseph Stiglitz, som forudser et folkeligt oprør i USA ikke ulig dem, vi har set  i Mellemøsten
14. april 2011

»Den rigeste ene procent i USA har de bedste huse, de bedste læger, de bedste uddannelser, og deres livsstil kan ikke matches. De rigeste en procent tjener 25 procent af nationens indkomst, og ser man på landets samlede værdier, kontrollerer den ene procent 40 procent af disse. For 25 år siden lå de samme tal på henholdsvis 12 procent og 33 procent. Men pengene har øjensynligt ikke fået de mest velstående til at forstå, at deres skæbne i det lange løb er bundet op på, hvordan de andre 99 procent af befolkningen lever.«

Citatet stammer fra en af verdens mest berømte økonomer, amerikaneren Joseph Stiglitz, og kan læses i det kommende majnummer af magasinet Vanity Fair. Her går Stiglitz, som til daglig er professor ved University of Columbia i New York, til frontalangreb på den voksende ulige fordeling af goder og velstand i sit fædreland.

Al magt til toppen

»Al væksten i USA har gavnet toppen af samfundet. Når vi ser på uligheden i USA, halter vi nu bagefter samtlige lande i Europa; de lande vi kommer tættest på i indkomstfordeling er Rusland og Iran. Selv de latinamerikanske lande som f.eks. Brasilien har været bedre til at fordele goderne, løfte de fattigste og lukke noget af gabet mellem de rigeste og resten,« siger han.

Den Nobelprisvindende økonom giver ikke meget for den såkaldte 'marginale produktivitetsteori': At højere indkomster til de bedst lønnede vil gavne samfundet gennem et øget forbrug og investeringer. Det er denne teori, som neo-liberale og visse neo-klassiske økonomer oftest benytter sig af, når de skal argumentere for, hvorfor øget ulighed i et samfund i det lange løb kommer alle til gode.

»Beviserne er for tynde,« siger Stiglitz i førnævnte essay. Topcheferne er tværtimod dem, der har været med til at frembringe den økonomiske bølgedal, som verden har befundet sig i igennem nu tre år, og samtidig har de væltet sig i økonomiske bonusudbetalinger og massive lønstigninger.

Den amerikanske drøm

Hvad vil konsekvenserne være for USA af den øgede ulighed? Stiglitz tror, de vil være massive og alvorlige. For det første fordi den øgede ulighed rører ved en fundamental kerneværdi om selve forestillingen om USA som et land, hvor alle kan stige til tops: Den amerikanske drøm om at selv om alle ikke er født lige, så har alle lige muligheder for at ende et langt bedre sted end der, hvor de kommer fra.

Og her er han ikke alene. Den græskfødte samfundsdebattør, forfatter og succesrige stifter af internetmediet Huffington Post, Ariana Huffington, er inde på det samme i sin bog fra 2010, Third World America:

»Hvis vi ikke justerer kursen .... kan vi i sandhed ende som et tredjeverdens-land. Et land, hvor der blot eksisterer to klasser: de rige og alle andre. Tænk Mexico eller Brasilien, hvor de velhavende lever bag hegn bevogtet af mænd, der svinger de maskingeværer, der skal holde kidnapperne væk.«

Stiglitz ser en tredje fare: At økonomien simpelthen ophører med at fungere effektivt, når monopoler får lov at dominere samfundsøkonomien, og når specialgrupper via lobbyaktiviteter opnår særlige skattefordele og særbehandling. Han giver et eksempel:

»Alt for mange af vore mest talentfulde unge vælger i dag at gå ind i finansverdenen, fordi de er tiltrukket af de astronomiske økonomiske fordele. Men denne sektor er ikke produktiv og skaber ikke basis for en sund økonomi.«

Endelig medfører uligheden en alvorlig risiko for underinvesteringer i kollektive goder f.eks. den offentlige sundhed, forskning, uddannelse og infrastruktur, der historisk har været basis for innovationer som internettet.

Det nye Mellemøsten?

En sådan udvikling vil ikke gå i det lange løb, spår Stiglitz:

»Det er præcist sådanne ulige, uretfærdige systemer, som har givet anledning til de oprør, vi har set i de seneste måneder og uger i Mellemøsten ... Med en ungdomsarbejdsløshed i USA på 20 procent (og i visse socioøkonomiske grupper og i geografiske områder ligger tallet på det dobbelte); med en situation, hvor en ud af seks amerikanere gerne vil have et fuldtidsjob uden at kunne finde et; med en ud af syv amerikanere afhængige af madkuponer ... lægger vi fundamentet til oprør, der minder om dem, vi har set i Mellemøsten, hvor millioner af mennesker er gået på gaden for at protestere mod de politiske, økonomiske og sociale forhold, de bliver budt af deres samfund.«

»De rigeste ser nervøst på fra deres airconditionerede penthouses – står de mon for tur? Og de gør ret i at være nervøse. Vi taler om samfund, hvor færre end en procent kontrollerer broderparten af velstanden, og hvor korruption hører til dagens orden. Her står de rigeste i vejen for en udvikling af samfundet i mere retfærdig retning. Og mens vi betragter folkets oprør i gaderne, bør vi stille os selv spørgsmålet: Hvornår kommer dette oprør til USA? På flere vigtige områder, er vort land blevet ligesom disse fjerne, problemfyldte steder.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enhver der har spillet Matador ved at spillet snart er slut.

Selv husker jeg jeg tydeligt at jeg som barn i raseri rev spillepladen af bordet, fordi jeg konstant skulle betale mine få Matadorpenge til dem, der havde været heldige at få de gode byggegrunde.

Når det udbetalte beløb ved "passer start" ikke dækker udgifterne igennem spillet, er der reelt ikke mere at spille om, men det synes også klart at virkelighedens Matator ikke vil kunne nyde sejren for evigt.

Det vil snart være tid til et helt nyt spil, og lur mig, hvis der ikke vil være kommet nye spilleregler i anden omgang...

Michael Kongstad Nielsen

Det mærkelige ved USA er (blandt andet), at de ikke har nogle ordentlige socialistiske partier, og ingen ordentlig fagbevægelse. Ikke engang nogle grønne partier - men kun de evindelige to store partier.

Hvorfor er der ikke oprør fra de fattige? En "liberal" (det vil sige venstreorienteret) universitetsklog person forklarede engang i et radioprogram, at det var fordi de fattige inderst inde drømte om selv at blive rige, lige som de rigtigt rige, derfor gik de bare og ventede på det store held

Søren Nørbak

»Det er præcist sådanne ulige, uretfærdige systemer, som har givet anledning til de oprør, vi har set i de seneste måneder og uger i Mellemøsten …lægger vi fundamentet til oprør, der minder om dem, vi har set i Mellemøsten, hvor millioner af mennesker er gået på gaden for at protestere mod de politiske, økonomiske og sociale forhold, de bliver budt af deres samfund.«
- Der er massive problemer med det amerikanske samfund og den social profil, men Stiglitzs proportionsforvrængninger er af en anden verden.

Den yderste amerikanske venstrefløj prøver i øjeblikket at sammenligne de demokratiske oprør i mellemøsten med venstrefløjs snævre kamp for de offentlige ansattes privilegier.

Desuden:
"Stiglitz er en af verdens mest citerede økonomer og modtog i 2001 Nobelprisen i økonomi"
- Det er fuldstændigt korrekt at Stiglitz er en af verdens mest citerede økonomer i mainstream medierne, men indenfor økonomi er han og hans disciple i opposition til fagkundskaben. 90% af Stiglitz berømmelse kommer fra hans "Rasmus modsat" holdninger og har et talent for formidling og forsimpling af svært stof. Han kan sammenlignes med Lomborg.

Ligeledes Danmark om ikke alt for længe!

Så pak jeres kufferter og rejs til de stabile poler eller andre eksotiske fantasilande, Samuelsen, 'Løkke' og Pia Goebbels Kjærsgaard.

2001 har vist os hvordan det kommer til at foregå, en knusende vrede, hvortil ofrene kun kan måbe og skrige: "Hvorfor gør i det mod os, vi sultede kun et par milliarder og sled det tre-dobbelte op så vi kunne te os som børn"

I et retssamfund som i Nürnberg bliver forbryderne hængt - desværre for dem selv har de demoleret retssamfundet - så til dem er der ingen rettergang, kun kontant afregning ved kasse 1. Så er det nok pludselig ikke så sjovt at skulle indtage det man selv serverer med et smiskende smil om at det er 'solidarisk og fornuftigt, og enhver modstand mødes med et 'sådan kan man ikke sige'.

Bjarne Hansen

Det mærkelige ved USA er (blandt andet), at de ikke har nogle ordentlige socialistiske partier, og ingen ordentlig fagbevægelse. Ikke engang nogle grønne partier - men kun de evindelige to store partier.(MKN)

USA er stærkt religiøst, derfor er det enormt vanskeligt at komme til orde for en Venstreorienteret, der pr. definition må være Kommunist og Ateist.

Har man en Venstreorienteret indstilling, så bliver man hurtigt sat på plads som en Gudløs hedning, og så er Missionen slut.
Kommer det frem at man er Ateist, så er ALLE døre lukkede, om så det er frivilligt arbejde blandt Hjemløse man vil etablere.

I USA SKAL man tro på en Gud, helst den Kristne.

@ Bjarne Hansen

Liberalisme (borgerlig filosofi generelt) og Kristendom hører selvfølgelig sammen.

"Når barnet spørger hvorfor de mange skal leve for de få, kommer Gud og Økonomi ind i billedet"

Arash Shariar

"de lande vi kommer tættest på i indkomstfordeling er Rusland og Iran."

Yes yes, ikke nok med at han er en ekspert i amerikansk økonomi, men manden har lige gjort sig selv kyndig til at udtale sig om Russisk og Iransk økonomi også. Eller er det bare endnu mere propaganda?

Det er bemærkninger som disse der uden diskussion eller analyser bliver spist rot af læsere. For det er jo bare "bagateller" ik? Og artiklen handler jo ikke om at sammenligne og pege finger, vel? Jeg kan næsten se kommentaren komme, "Arash, du er paranoid! Artiklen handler om amerikansk økonomi, slap nu lige lidt af". Men come on er det virkelig sådan?

Tja, ser man på russisk økonomi, så viser det sig at de klarer sig virkelig godt. Levestandarden blandt befolkningen er godt stigende. Det går så godt at mens USA varsler om nedskæring af sikkerheds udgifter, så varsler Rusland en stigning i samme område. Vi ser hvordan europæiske landes handel med Rusland er stigende. Om det så er Gazprom der er tale om eller indkøb af 4 franske militær skibe.

Ser vi på Irans økonomi, er det ligeledes. Man har endda i år vedtaget en kontant hjælp ordning til de fattige familier.

Sidste år kom verdens banken ud med data der viste at Irans udenlandske valuta reserver steg med 5 milliard $ fra 80 milliard til 85 milliard $. Hvorimod alverdens lande kom op med negative tal.

Jeg kan ikke forstå hvad behovet for disse bemærkninger er? Der findes så mange lande ude i verden der har en virkelig dårlig økonomi hvor jeg ville forstå hvis man brugte dem som en "sole klar" eksempel på "hvor galt det kan gå", men når man alligevel vælger at nævne disse to lande kan jeg ikke lade være med at tænke hvor bias analysen egentlig så er.

- Arash

Lad os håbe at folket stiller sig op mod den rigeste procent. 80 millioner fattige, sultne amerikanere med flere våben i hvert hus.. Genialt

Camilla Brodersen

Måske var der også nogen, der skulle overveje at forlænge dagpengeperioden og holde fingrene fra efterlønnen.

Johannes Lennar

Det er ikke nogen ny situation. Sådan har USA været siden 1. verdenskrig. Jeg har tilfældigvis lige læst Jernhælen der udkom i 1907~1908, den bog tager udgangspunkt i en fordrejet magtfordeling som præcis er den vi ser idag.

At der skulle komme et oprør i USA er en bizar tanke som jeg ikke tror på. Amerikanerne kender ikke til lighed. De kan ikke engang skille virkelighed fra fiktion jf. den herskende religiøse doktrin. At begynde at diskuterer konstruktivt med amerikanere, som vi kender det fra europæer til europæer, er nytteløst. Det opdagede vi da vi tog klimadiskussionen op med dem. Over i USA forstår de kun et sprog og det er $$$.

Hvis amerikanerne gør oprør, så håber jeg de river kapitalismen med sig, men det er nok ikke sandsynligt, givet deres folkekarakter.

Mick Sørensen

Så dumme er det amerikanske folk heldigvis ikke.

Selvom der er mange der ikke har meget i USA så vil de til enhver tid foretrække frihed og muligheder frem for en stat der vil bestemme alle aspekter af ens liv.

At tale om at det amerikanske folk vil gøre oprør og sammenligne dem med det der sker i nordafrika/mellemøsten er godt nok en joke af dimensioner.

Man forventer godt nok et højere niveau herinde - hold da helt op, man kommer i tvivl om det er en "skør skør verden" man læser.

Det er almindeligt kendt at Information propanderer socialisme men der er vel grænser for galskaben? - åbenbart ikke.

Læserne bliver holdt for nar med denne artikel.

Bjarne Hansen

man kommer i tvivl om det er en “skør skør verden” man læser.(MS)

Så skulle du sætte dig ind i Amerikansk Socialpolitik. Så er du IKKE i tvivl om at det er en skør verden.

Mick Sørensen siger:
At tale om at det amerikanske folk vil gøre oprør og sammenligne dem med det der sker i nordafrika/mellemøsten er godt nok en joke af dimensioner.

Du har nok ret i at egentlige systemomvæltende oprør vil vi ikke komme til at se i USA - de har ikke den politiske begrebsdannelse der skal til - men at en lovløshed og kriminalitet som den mexikanske vil breder sig til USA's fattigområder er særdeles nærliggende. USA er i de seneste år steget på indekset over nationer der er i risiko for at ende som fejlslagne stater.

de velhavende lever bag hegn bevogtet af mænd, der svinger de maskingeværer, der skal holde...de kriminelle væk.

Jesper Graugaard

Det jeg hæfter mig ved i artiklen er hverken postulatet om oprør eller kommentarerne om Iran og Rusland.
Men derimod det urokkelige faktum, går jeg stærkt ud fra, at der er så stor forskel på denne velstand. Som tænkende individ tænker jeg, HVOR FANDEN ER RIMELIGHEDEN I DETTE?

Mikael Juel Jakobsen

sagen er vel at mange fattige og uuddannede oftest tager enten en offerrolle eller en opportunistisk maske på sig. det er mit indtryk at der derfor ikke kan samles en fælles front mod dem som udmarver og griske fortærer et lands og siden det globale markedes goder. Før der kommer et orakel som formår at samle folk i fælles revolution udi det godes hensigt så må verden som den ser ud i dag fortsat bestå.
jeg synes selv det er trist at det altid er de svages part der skal varetages, for de svage er implicit svage og magter ikke dette ansvar. nej, det er dem med ressourcer og mod som må fordre en omvæltning af samfundsstukturerne og hvis der er held med dette vil visse rige også støtte op fordi dette er det mest fordelagtige for dem. balancen består i at der skal være plads til forkellighed, der skal være plads til at nogle kan tjene meget fordi de prioriterer penge og andre kan prioritere børn, fritid og freelance livsstil fordi dette synes at være bedst for dem. jeg tror på vi selv skal have lov til at vælge, at vi selv skal tage ansvar, men samtidig skal vi have et samfund hvor dem som virkelig har brug for hjælp og støtte kan regne med at for det. kapitalisme/kommunisme et fedt - og lige utopisk og hører fortiden til. etisk liberalistime og gensidigt socialt ansvar, det er fremtiden - det er det de unge (og de gamle) vil ha´!

'Det er almindeligt kendt at Information propanderer socialisme'

Nå, er det det ? Har du sovet siden de studentikose 1970'ere ?

Peter B. Jensen

Mange andre af historiens revolutioner har, på den ene eller anden måde, været et opgør med en elite - når dennes position ikke længere kunne forsvares ud fra tidens paradigmer. Så det lyder ikke utænkeligt at amerikanerne må samme forløb igennem, og at dette bliver fremrykket i takt med at mange 'almindelige' amerikanere ikke kan finde arbejde til dagen og vejen. At USA hidtil har været et ulige samfund gør næppe fra eller til - fremtidsperspektiverne er mere afgørende end historien.

De kan sikkert holde revolutionen stangen en tid endnu ved de klassiske metoder. En stærk egenfortælling, ydre fjendebilleder, symbolske gaver og mest af alt, undertrykkelse af alternative samfundsmodeller. Men disse styringsmekanismer begynder også at falme i det amerikanske glansbillede, og i takt med at andre dele af verden ikke længere anser USA som det store forbillede.

Mick Sørensen taler så om at amerikanerne elsker deres frihed, og denne selvstændighedstrang vil afholde dem fra at gå mere socialistiske veje. Men det forudsætter så at magthaverne, om det er stat eller privat, giver dem frihed. Hvis de føler sig som slaver af privatkapitalen er de næppe anderledes end alle andre folk, der søger frihed fra enhver form for ydre dominans.
Så det afhænger nok af om markedet virkelig tilbyder alle lige vilkår og muligheder fremover, eller om det lander som en ny form for feudalisme, hvor goderne ligger hos dem der kom godt ud af det tyvende århundredes eksplosive vækst.

Så det er nok rigtigt set at heller ikke amerikanerne denne gang har skabt tusindeårsriget med den kapitalistiske model.

Bill Atkins skriver:
"Rune, hvad skal sættes i stedet for kapitalismen?"

En eller anden form for socialisme. Vi kommer ikke videre hvis vi ikke planlægger tingene lidt bedre og er villige til at deles om de begrænsede ressourcer.

Mick Sørensen skriver:
"Selvom der er mange der ikke har meget i USA så vil de til enhver tid foretrække frihed og muligheder frem for en stat der vil bestemme alle aspekter af ens liv."

Hvilken frihed er det du taler om? Friheden til at forfølge den amerikanske drøm?
Du ved godt, at den sociale mobilitet i USA er meget ringere end i f.eks. norden, ikke? Den er så ringe, at muligheden for at opfylde den amerikanske drøm er så godt som ikke-eksisterende.

selvom stieglitz osse er en ualmindelig fornuftig mand, så er jeg bange for at når der endelig kommer et oprør, så bliver det ikke imod de rige, som tilraner sig alt hvad de kan. Det vil snarere blive imod liberals og kommunister, som tager alle vores penge i skat og giver dem til velfærdsnassere. Amerikansk nyhedsformidling med murdoch i spidsen holder den amerikanske evne til at tænke i et dødsgreb, og sådan vil det blive ved med at være så længe folk har råd til et fjernsyn. Og hvis det først går så galt skulle det ikke undre mig om der bliver givet offentligt tilskud til distribuering af fjernsyn, de har simpelthen for stor samfundsmæssig betydning til at man kan lade folk tage sig andet til på egen hånd.

Økonomi. Begrepet stammer fra antikkens Grækenland, og betyr direkte oversatt 'husholdningens lover'.

Et land som velger å ignorere årsakene til "the Dust Bowl" (noe det på langt nær er alene om i denne verden), er nødt til å få store problemer -- så vel sosialt som økologisk sett. Ren husholdningslogik...

Nu er det jo ikke bare en notabilitet som Stiglitz, der antyder muligheden af en ”Amerikansk Revolution 2.0”.

Ja man kunne næsten tro han var lidt inspireret(eller også er det omvendt,:-) ) af den undersøgende journalist og skribent David DeGraws bøger (The Economic Elite Vs. The People of the United States, 2010 og The road through 2012 revolution or world war III, 2o11) og dennes ’revolutionære’ hjemmesider: http://daviddegraw.org/ , http://ampedstatus.com/ hvor meget af bøgerne og mange interviews og artikler kan ses og læses.

Noget der er interessant ved disse USA’nske ’neorevolutionære’, :-), er deres transnationale/planetariske orientering.

En anden i denne sammenhæng relevant og nytænkende forfatter er Stephen Zarlenga, grundlægger af American Monetary Institute med hjemmesiden http://www.monetary.org/ og forfatter til det over 700 sider store bogværk ’The Lost Science of Money’ fra 2002.

Med venlig hilsen

Det amerikanske valgsystem med valgmænd, gør det næsten umuligt for mindre/nye politiske bevægelser at få indflydelse. På det mere lokale plan er nemmere at få valgt "liberale" og grønne folk ind. De bliver til gengæld mødt med meget ufine metoder fra det religiøse højre, tænk bl.a. på cirkusset omkring biologiundervisning i skolerne.

Michael Kongstad Nielsen

Mange gode indlæg der vidner om, hvor komplekst emnet er. Ingen tvivl om, at USA indeholder meget mere nede under medieoverfladen, end vi normalt ser, og altid har gjort det. Det kunne man læse i John Steinbecks "Vredens Druer" fra 1939, filmatiseret af John Ford året efter, og man kan læser det mange andre steder. Spændingerne efter borgerkrigen lever endnu, den store depression i 1930-erne opstod som følge af samme amerikanske drøm, som vi nu ser smuldre. Men der er massevis af subkulturer og miljøer og etniske minoriteter, vi aldrig hører om. Kære Information, skriv gerne lidt mere om det.

Og Søren Lom: du har ret, valgsystemet nærmer sig mangel på demokrati, som i Storbritannien, hvor man dog diskuterer det. Skal en mand tage hele valgkredsen? Sikke et spild. Det stammer fra dengang, delichancen var eneste samfædselsmiddel, og det tog en måned at komme fra øst til vest.
r

Thomas Jürgensen

Det er nok tid til at indse at kapitalisme på lang sigt ikke er bæredygtigt på mange måder.

For det første er det ikke et progressivt system - det er et system der altid prøver at bevare de store selskabers privilegier og indkomst. Det ville jo være en katastrofe for de store medicinselskaber hvis en selvstændig forsker opdagede en billig behandling for kræft. Ligesådan ville det være en katastrofe for de i USA meget magtfulde våbenproducenter og deres medarbejere hvis der lige pludselig ikke længere var behov for et militær.

For det andet er kapitalismen langsomt men sikkert ved at uddryde dens eksistensgrundlag - befolkninger der har penge til at forbruge. Det sker ved at virksomheder konstant bliver nød til at holde prisen på deres produkter under konkurrentternes og derfor skal have en mere og mere effektiv produktion. Altså mere for mindre. Den eneste måde at opnå det på, er øget mekanisering. De medarbejdere der bliver erstattet af maskiner eller computerprogrammer vil derefter stå arbejdsløse og have en meget lavere evne til at forbruge, hvis nogen overhovedet. Gennem historien har de mennesker der er blevet overflødiggjort af mekanisering kunnet finde nyt arbejde indenfor nye brancher. Men på et eller andet tidspunkt, hvis ikke det allerede er sket, vil vi komme til der hvor nye brancher ikke er i stand til at opsuge de flere og flere overflødiggjorte medarbejdere.

Når abejdsløsheden når en hvis størrelse, vil der simpelt hen ikke være nok forbrug til at få systemet til stadig at køre rundt. Derefter vil en mulighed så selvfølgelig være at holde kapitalismen kunstigt i live ved at indføre et slags socialistisk regime med høje skatter for selskaber og de rige som bliver overført til de mange arbejdsløse for at de fortsat kan forbruge. Det ville dog være et system der er endnu mere ulige og elitært end i dag. Den anden mulighed ville være et globalt totalitært styre hvor teknologisk udvikling over en hvis grænse bliver forbudt og strengt håndhævet da mange firmaer sikkert vil prøve at undvige reglerne. Ingen af disse muligheder er noget at se frem til.

En tredje mulighed er en resourcebaseret økonomi. I sådan et system bliver penge afskaffet – for det er egentlig ikke penge vi behøver, det er tværtimod adgang til livets nødvendigheder såsom rent vand, sundt mad, muligheder for personlig vækst, og kærlige og stressfri omgivelser. I en resourcebaseret økonomi ville alle jordens resource blive erklæret menneskehedens fælles ejendom. Projektet ville starte med at lave en grundig oversigt over alle resourcer – frugbart jord, mineraler, vedvarende energi, fabrikker, folk med teknisk viden, og så videre. Derefter ville man designe det mest effektive produktions og distributionssystem hvor mekanisering (effektivitet) blev maksimeret og spild af naturresourcer og forurening minimeret. Ligesom nutidens logistiksystemer hos store selskaber er styret af computere, ville dette system også have en supercomputer der udregner behovet for diverse produkter forskellige steder i verden og derefter styrer den mekaniserede produktion og distribution efter de behov. På denne måde kunne hele verdensbefolkningens reelle behov sagtens opfyldes med langt mindre forurening og ødelæggelse af miljøet end i dag. Alle produkter ville tilmed også være af langt højere kvalitet end i dag, nu da deres pengemæssige omkostninger og dermed kvalitet ikke skal holdes nede for profittens skyld.

Man ville kun have behov for omkring 5-10% af verdens befolkning for at kunne vedligeholde systemet. Nu kunne man nok spørge – hvorfor ville de gøre det hvis de ikke får mere end alle de andre der ikke arbejder? For det første, hvad mere ville de ønske hvis de allerede har alt hvad de har brug for, endda i høj kvalitet? For det andet så er der millioner af mennesker verden over der laver mange timers frivilligt arbejde med den eneste grund at de gerne vil bidrage til samfundet. Jeg tror ikke der kan være nogen tvivl at mange flere end der er nødvendigt ville være villige, specielt når de ved at deres arbejde ikke bare bidrager til rige aktionæreres profit. Hvad skulle alle de andre så gøre? De kunne for eksempel bruge tid på deres interesser, såsom sport, dans, kunst, osv. Mange ville sikkert også vælge at tilegne sig mere teknisk viden så de kan bidrage til samfundet ved at forske i ny teknologi og optimering af resourcesystemet.

Bare for at være klar, de 5-10% der overvåger systemet har ikke magt til at tage beslutninger der går ud over reparationer hvis noget går galt. Forslag bliver besluttet gennem den videnskabelige metode hvor de bliver teknisk evalueret efter hvor effektive de er i forhold til at forbedre både naturlig og social bæredygtighed.

Jeg ved godt at det lyder meget radikalt og du har sikkert mange mange spørgsmål hvilket jeg da også havde første gang jeg læste om konceptet. Men siden hverken kapitalisme eller kommunisme tager højde for teknologisk udvikling og hvad mennesker og miljø egentlig skal bruge for at overleve på en sund måde, bliver en resourcebaseret økonomi, eller noget lignende, nok nødvendig om et par årtier. Ideen er blevet udviklet af den 93-årige amerikanske arkitekt og enginør Jacques Fresco, grundlæggeren af The Venus Project. Indførelsen af en resourcebaseret økonomi bliver desuden støttet af The Zeitgeist Movement, en hurtigt voksende global bevægelse med omkring 500.000 medlemmer.

Der findes en dansk lokalafdeling, hvis hjemmeside er http://thezeitgeistmovement.dk/

Den globale hjemmeside er http://www2.thezeitgeistmovement.com/joomla/index.php?Itemid=50

Beklager meget hvis der er stave og grammatikfejl – jeg har boet i udlandet i knap syv år.

Bjarne Hansen

Thomas Jürgensen:

Menneskeheden er blot en virus der breder sig ud over hele planeten og konsumere samtlige ressourcer uden at bidrage til hverken planetens eller egen overlevelse.
Det er ganske enkelt, og kun et spørgsmål om tid.

Ligesom en virus er Mennesket nødt til at finde en ny vært(Planet) for at undgår total selv-udryddelse.

Vi er snart 9 mia., hvilket mange eksperter mener er grænsen for hvad denne Planet kan bære.

Og så snakker vi ikke længere Ideologi og Politiske systemer, men simpel Evolution.

Men ellers et interessant indlæg du skriver.

Martin Kaarup

Jeg foreslår at alle som er glade for USA rejser dertil, med det ene forbehold, at de ikke må rejse til badebyerne. Rejs i stedet ind i landet og oplev den rigtige usanske hverdag, rejs f.eks. til mississippideltaet og tal med befolkningen der. Mærk deres sult, lær dem at læse,... Når I har fået nok at den virkelige barske usanske verden, så se om I kan spare nok penge sammen til en returbillet; I skal måske ligefrem forsøge at rejse gennem Meksiko eller Kanada for at komme hjem - det er billigere.

Bjarne Hansen

Martin Kaarup:

Ja det er helt grotesk at der i et land som USA findes millioner der har samme levestandard som befolkningen i Ulande.

30 mill. Analfabeter og 40 mill. uden sygeforsikring og med en indkomst på ca. 2 dollar om dagen.

Jeg har aldrig kunnet forstå hvad det er der gør at Amerikanere altid er så storpralende omkring deres egen fortræffelighed, og gerne tilsviner lande som de Skandinaviske, hvor det beviseligt går meget bedre end hos dem selv.

Thomas Jürgensen

@Maxime Larsson:

Hvad mener du helt præcist når du siger at The Venus Project og Zeitgeist Movement er korrupte? Hvad er det der gør dem korrupte?

@Bjarne Hansen:

Tak for din respons. Jeg er i høj grad enig med dig i at menneskeheden ikke har bragt andet end destruktion til jorden. Men det er jo ikke bevidst - der for eksempel ingen minearbejdere eller mineselskaber der som sådan ønsker at ødelægge miljøet, de gør det tværtimod for at de kan tjene de penge de skal bruge for at overleve og opnå social status i det nuværende system. Med et system hvor disse nødvendigheder ikke eksisterer vil ubæredygtig brug af jordens resourcer sandsynligvis være langt mindre.

Desuden så er det næsten en videnskabelig lov at jo højere menneskers levestandard, jo færre børn får de. I en resourcebaseret økonomi ville de tidligere milliarder af fattige der er ansvarlige for den eksplosive befolkningsvækst have en langt højere levestandard end i dag. Det ville føre til en meget lavere global fødselsrate, måske endda så lav at verdens befolkning langsomt bliver mindre.

Selv hvis det var muligt at finde en ny planet, synes jeg det ville være en dyb skam også at ødelægge den med vores nuværende virus og cancer-lignende samfundsmodel. Så hvis vi ikke kan få tingene til at fungere her, så burde vi være ansvarlige nok til ikke også at gøre samme skade på andre planeter.

Bjarne Hansen

Thomas Jürgensen:

Nej selvfølgelig er det ikke bevidst, vi skal bare holde op med at have så høje tanker om os selv som mennesker.

Stort set alle vores reaktioner og handlinger er ud fra en grundlæggende egoisme og et primalt ønske om at overleve.
Man skal tænke på at vores hjerne faktisk ikke har udviklet sig siden stenalderen, vi er kun blevet bedre til at bruge den.

Bjarne Hansen

Det giver jo god mening at man i områder hvor sult og konflikt er en overhængende fare, får så mange børn som muligt så i det mindste et eller to børn overlever længe nok til at kunne føre arten videre.
Men der var jo også Amazonas indianere der greb det an på en anden måde, hvis et par fik et 3. barn blev det dræbt ved fødslen, af den grund at i Regnskoven er flugt med 3 børn umulig, og et 3. barn kunne derfor blive en trussel for hele familien.

Bjarne Hansen:

På et visst stadium i den "stenalderen" du hentyder til, trådte mennesket inn i jordbruksstadiet -- med de krav dette stiller til forvaltning av jordsmonnet. I dag drives "jordbruket" stort sett verden over som om det fremdeles dreide seg om jeger- og sanker prinsipper. Det betyr at man på langt nær har blitt bedre til å "bruke hjernen" -- kun langt mer kynisk og korttenkt, hvorpå erosjon, ørkenspredning og menneskelig feil- og underernæring bliver resultatet.

"Soil scientist" Albert Howard skrev i 1940-årene om "the Law of Return" -- et jordbruk etter naturens ufravikelige kriterier, der jordemikrolivets rolle erkjennes. Enten lærer mennesket å akseptere, tillempe og anvende hans og kollegaenes grunnleggende vitenskapelige oppnåelser, eller så graver det sin egen grav på denne kloden, og har heller ingen lyse utsikter på andre mer eller mindre fantasifullt forestilte planeter. Tungt å akseptere for all verdens "money and land grabbers", men ikke desto mindre den nakne sannhet.

Bjarne Hansen

Atle Hesmyr:

Jeg er bestemt ikke uenig i dit synspunkt, men det ændre stadig ikke på det faktum, at vi som art bliver nødt til at finde måder at begrænse vores udbredelse på, hvis ikke vi skal blive vores egen undergang.

Og indtil videre er der hverken Politisk, Religiøs eller Økonomisk vilje til dette. For der vil selvfølgelig være nogle enorme Etiske og Moralske Kameler der skal sluges i disse spørgsmål.

Skal vi sørge for at hele verden får samme høje levestandard som vi i Europa, således at vi ikke får så mange børn?
(Det kan klodens ressourcer ikke bære)
Eller skal vi pålægge hele Verden Kinesernes Et-Barn Politik?
Ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, så skal vi snart holde op med at blive flere.

Bjarne, den udvikling er allerede i fuld gang, helt af sig selv. Og det bedste middel er at give pigerne en uddannelse, en lang en.

Thomas Jürgensen

Bjarne Hansen:

Jeg er helt enig med dig i at vi ikke burde tænke for højt om os selv. Hvad angår egoisme, så har alle mennesker de samme behov for at overleve - vand, mad og luft. Og hvis folk skal gøre såkaldte umoralske ting for at opfylde disse behov, for eksempel sælge stoffer, hugge skove ned, stjæle osv, så vil de selvfølgelig gøre det på trods af alverdens etik og love. Det er netop denne situation vores nuværende samfundsmodel skaber - en situation hvor mange mennesker for at have nok penge til at overleve, bliver tvunget ud i handlinger der skader miljøet og samfundet. Og for folk der allerede har nok til overlevelse, så gælder den helt samme logik for opnåelse af høj social status. Hvis man tager det perspektiv at enhver lov, regulation og velfærdsydelse er et forsøg på at rette op på samfundsmodellens (kapitalismens) fejl og mangler, ja så er der titusinder af fejl i vores nuværende system. Man kan sige at det er et hus som ville falde godt og grundigt sammen hvis ikke det blev holdt oppe af uendelig mange stolper.

Problemet er netop at hverken kapitalisme eller kommunisme afstemmer individers overlevelsbehov (deres egoisme) med andre menneskers og naturens velfærd. Derfor mener jeg at der er behov for en resourcebaseret økonomi hvor opfyldelsen af individers behov går parallelt med et bæredygtigt samfund og natur.

Selvfølgelig vil mennesker altid have en hvis negativ inflydelse på miljøet, men størrelsen af den inflydelse kommer altså meget an på samfundsmodellen. Hvis vi ingen skade vil gøre er de eneste muligheder at udrydde os selv eller flytte ud i rummet. Jeg tvivler på at der ville være flertal for nogen af de to valg.

udrydde os selv eller flytte ud i rummet

Er det ikke to sider af samme sag?

Komisk at regulering af kapitalismen er et være alternativ end døden...

Sider