Nyhed
Læsetid: 4 min.

Forhandlere før nyt klimamøde: Ingen aftale i år

I morgen tager alverdens lande igen fat på forhandlingerne om en global klimaaftale. Spekulationerne går nu på, om en bindende aftale kan nås i 2012, i 2013 eller ...
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) deltog i denne uge i et uformelt ministermøde om de kommende internationale klimaforhandlinger i Durban, Sydafrika. Hun mødte ikke nogen på det seneste forberedelsesmøde, der tror på, at der kommer en stor forkromet aftale til COP17 i december.

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) deltog i denne uge i et uformelt ministermøde om de kommende internationale klimaforhandlinger i Durban, Sydafrika. Hun mødte ikke nogen på det seneste forberedelsesmøde, der tror på, at der kommer en stor forkromet aftale til COP17 i december.

Alfredo Estrella

Udland
2. april 2011

I Europa stiger CO2-udledningerne igen. Det gør de også i Danmark. Ikke det bedste signal ved opstarten af en ny runde globale energiforhandlinger, der stadig har en international klimaaftale som officielt — om end temmelig fjernt — mål.

Forhandlere fra verdens lande mødes i morgen, søndag, til en uges drøftelser i Bangkok om vejen frem mod næste klimatopmøde, COP17 i Durban, Sydafrika, til december.

Som en lidt ubekvem hilsen til Bangkok-mødet offentliggjorde EU-Kommissionen i går 2010-data for de europæiske landes udledninger inden for EU's CO2-kvoteordning, dvs. udledningerne fra industrien og energisektoren. Udledningerne steg med 55 mio. ton eller tre pct. i forhold til året før, som udtryk for at EU's økonomi vokser igen efter to kriseår. Både i 2009 og 2008 faldt udledningerne som udtryk for økonomisk afmatning. I Danmark fortæller den foreløbige årsstatistik fra Energistyrelsen, at de faktiske CO2-udledninger fra alle sektorer steg en anelse — med 200.000 ton eller 0,4 pct. — fra 2009 til 2010. Stigningen tilskrives el-eksport og årets vejrforhold, og hvis der korrigeres herfor, faldt udledningerne med 4,6 pct.

Stigende udledninger er ikke fremmende for forhandlingsviljen på FN-mødet i Bangkok, hvor mange forhindringer dæmper optimismen omkring en kommende global aftale.

»Efter COP15 i København betragtes klima som storpolitik, og storpolitiske forhandlinger tager tid. Derfor tror jeg, der kan gå nogle år, inden brikkerne endeligt falder på plads,« siger professor Katherine Richardson, prodekan på Københavns Universitet og formand for Klimakommissionen.

Det er en vurdering, der nu høres fra officielt hold adskillige steder.

»Det er ikke muligt at indgå en bindende aftale under den næste klimaforhandling i Durban til december,« vurderede USA's chefforhandler Todd Stern i sidste måned.

»Jeg tror, chancerne for at få en samlet, bindende aftale i Durban er ganske magre,« sagde EU's chefforhandler, Artur Runge-Metzger, forleden.

»Jeg mødte ikke nogen på det seneste forberedelsesmøde, der tror på, at vi får den store forkromede aftale i Durban,« siger Danmarks klima- og energiminister Lykke Friis (V), der i sidste uge var til møde i Mexico for at forberede næste uges drøftelser i Bangkok.

Højst to grader

Så hvis ingen tror på den globale aftale på COP17 i december, hvad skal man så snakke om i Bangkok?

Man skal først og fremmest snakke om, hvad man skal snakke om.

»Regeringerne er i Bangkok nødt til at fastholde fremdriften ved at enes om et klart arbejdsprogram for 2011,« siger chefen for FN's klimasekretariat, Christiana Figueres.

De såkaldte BASIC-lande — Brasilien, Sydafrika, Indien og Kina — udsendte i februar en fælleserklæring, som afspejler deres bekymring for, at i-lande vil ændre rammerne for drøftelserne, så dagsordenen ikke baserer sig på den såkaldte Bali-køreplan, der bl.a. har en forlængelse af Kyoto-protokollen i centrum. Aftalen fra Kyoto, der satte forpligtende CO2-mål for i-landene — minus USA — udløber næste år, og det internationale samfund er under ekstremt tidspres, hvis ikke der skal opstå et tomrum uden bindende rammer for i-landenes fortsatte CO2-reduktioner.

Kyoto løber ud

De frivillige mål, som de fleste lande har formuleret for tiden efter 2012, rækker ifølge FN's Klimasekretariat kun til 60 pct. af det nødvendige, hvis den globale opvarmning skal holdes under det aftalte mål fra COP16 i Cancùn: Højst to graders temperaturstigning.

Hvor EU ligesom u-landene taler for videreførelse af Kyoto-forpligtelserne frem til 2020, ønsker bl.a. USA at 'deregulere' det internationale klimasamarbejde, så det baseres på landenes frivillige indsatser. Japan og Rusland siger kategorisk nej til at videreføre Kyoto, hvis ikke USA som stor CO2-udleder også forpligter sig.

»Selv om det er svært med Kyoto, kan man være sikker på, at det bliver endnu sværere uden Kyoto. Spørgsmålet om den kommende juridiske form er meget vigtig for Europa, og vi vil gøre alt i vor magt for at presse på i den rigtige retning,« sagde EU's klimakommissær Connie Hedegaard i sidste uge.

Lykke Friis siger, at Danmark nu går efter det, der i forhandlerjargonen hedder 'implementering+' af vedtagelserne fra Cancùn.

»Blot at implementere, hvad man enedes om på COP16, er ikke tilstrækkeligt, endskønt det er en voldsom stor opgave. Man skal bl.a. højere op med reduktionsmålene, og man skal videre med at diskutere det
peak year, hvor de globale CO2-udledninger skal begynde at falde,« siger klimaministeren.

Men ambitionerne til trods har alle mere end svært ved at se den formel, der kan fjerne de modsætninger mellem ikke mindst USA og Kina, som har været åbenlyse siden COP15.

»Det vil slet ikke overraske mig, hvis det ender med, at den endelige COP-aftale til sin tid laves i Kina,« siger Katherine Richardson.

»Rygterne siger, at de asiatiske lande — hvor Kina har ikke så lidt at sige — måske beslutter, at COP18 i 2012, som skal afholdes i et asiatisk land, bliver i Qatar. I så fald åbner det døren for, at det næste igen — COP19 i 2013 — kan finde sted længere østpå. Mit gæt er, at Kina ikke vil have noget imod, at de sidste brikker i puslespillet lægges i Kina,« siger Richardson.

Forhandlingerne i Bangkok starter i morgen og varer til fredag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Steen

Spændende hvilke 2020 mål man i givet fald endeligt vil beslutte på COP19... en videreførelse af Kyoto-aftalen efter 2012 virker ikke særligt realistisk.

Cop19 i 2013? Hvad er det så de vil nå på sølle 7 år? Og vil de overhovedet være tæt på en aftale dér? Jeg tvivler.

2020 planen bliver nok snarere, at man når at lave en plan for 2020 i år 2020.

Med folk som Lykke Friis til at løse verdens klima og energi problemer, er det nok i sidste ende The Darwin Award som sætter dagsordenen.

Jeg er helt tabt: op til COP15 i Kbh (var det 2009?) var det sidste udkald! Som vi satte en mødeleder på, som ikke kendte procedurerne og sov i plenum - så meget for "sense of urgency"