Læsetid: 5 min.

Fru Kemikalie

Da biologen og neurologen Aafia Siddiqui på dramatisk vis blev anholdt, forhørt, såret og fængslet i Afghanistan, mistede Taleban og al-Qaede et af deres stærkeste kort på det biokemiske område. Det fremgår af lækkede Afghanistandokumenter, der igen viser de afghanske oprøreres ambitioner om at føre kemisk krig
FBI frigav allerede i 2004 dette billede af Aafia Siddiqui, der altså nu er blevet idømt 86 års fængsel. Efter dommen i USA gik tusindvis af pakistanere på gaden for at kræve hende udleveret til Pakistan, mens premierminister Yusuf Gilani lovede at gøre alt, hvad han kan for at få 'nationens datter' hjem.

FBI frigav allerede i 2004 dette billede af Aafia Siddiqui, der altså nu er blevet idømt 86 års fængsel. Efter dommen i USA gik tusindvis af pakistanere på gaden for at kræve hende udleveret til Pakistan, mens premierminister Yusuf Gilani lovede at gøre alt, hvad han kan for at få 'nationens datter' hjem.

12. april 2011

I juli 2008 blev en af de mest efterlyste personer i verden pågrebet af det afghanske politi. I sin håndtaske havde hun både opskrifter på kemiske våben og en række forskellige kemikalier, heriblandt Talebans foretrukne gift, cyankalium.

Det viser en hidtil hemmelig efterretningsrapport fra Afghanistan, som Information er i besiddelse af. Rapporten er en af i alt 14.821 efterretningsrapporter fra Wikileaks og endnu en indikation på de afghanske oprøreres ambitioner om at føre kemisk krig.

Aafia Siddiqui, amerikansk uddannet biolog og hjerneforsker, har i årevis været et af Talebans og al-Qaedas stærkeste kort på det biokemiske område.

I september sidste år blev Aafia Siddiqui så idømt 86 års fængsel ved en amerikansk domstol for forsøg på at slå flere amerikanske officerer og politifolk ihjel, da hun efter sin anholdelse prøvede at skyde sig fri. Men hvem er den mystiske Fru Kemikalie?

Aafia Siddiqui er 38 år og pakistaner af oprindelse. Hun blev født som den yngste af fire børn i en veluddannet pakistansk familie. Hendes far var neurolog, hendes mor underviste i islam. Ligesom sine søskende tog hun til USA for at uddanne sig, da hun var færdig med gymnasiet. Første stop var en bachelorgrad i biologi, som hun indkasserede i 1995. Næste stop var en ph.d. i neurologi fra Massachusetts Institute of Technology, som kom i hus i 2001. I mellemtiden var den unge Aafia Siddiqui blevet gift med en læge, Amjad Mohammed Khan, fra Karachi, Pakistan. De fik tre børn sammen: Ahmed, Mariam og Suleiman.

I løbet af sin studietid blev den religiøse Siddiqui medlem af studenterorganisationen Muslim Students Association, MSA, hvor hun formentlig mødte de radikale islamister, som hun senere sluttede sig til.

Efter 11. september 2001 blev mange radikale islamister arresteret i USA, og Siddiqui besluttede at flytte sin familie til Pakistan. Ifølge sin mand betragtede hun ikke længere USA som sikkert og forsøgte bl.a. at overtale ham til at arbejde som læge for Taleban i Afghanistan.

Gift med al-Qaeda

Ægteskabet med Khan var ikke lykkeligt. Han har siden beskrevet hende som voldelig og fuld af ekstremistiske ideer. I maj 2002 blev ægteparret under et kort ophold i USA afhørt af FBI, fordi de havde købt for mere end 10.000 dollar militærudstyr på nettet. Blandt indkøbene var natsynsudstyr, skudsikre veste og militære manualer. Parret blev ikke anholdt og returnerede i sommeren 2002 til Pakistan, hvor deres tredje barn blev født.

Kort efter fødslen blev de imidlertid skilt, og omkring nytår giftede Siddiqui sig igen, denne gang med Ali Abd al Aziz Ali alias Ammar al-Baluchi, en nevø til al-Qaedas operative chef Khaled Sheik Mohammed, som senere har taget ansvaret for planlægningen af 11. september og 31 andre terroraktioner.

Khaled Sheik Mohammed blev pågrebet i Rawalpindi den 11. marts 2003, og tre uger senere forsvandt Siddiqui og hendes tre børn sporløst. Ifølge sin søster og mor blev Siddiqui og hendes to ældste børn pågrebet af pakistan-ske myndigheder og sendt til det frygtede Baghram-fængsel nord for Kabul.

Det yngste barn, Suleiman, blev ifølge familien dræbt under operationen, mens Siddiqui selv skulle være blevet både voldtaget og torteret. De amerikanske myndigheder afviser at have haft hende i deres varetægt, men flere medfanger har fortalt bl.a. Amnesty International, at hun har befundet sig i Baghram-fængslet, hvor hun angiveligt var kendt under tilnavnet 'Den grå dame' og havde fangenummer 650.

Siddiquis eksmand siger imidlertid, at hans tidligere kone blot gik under jorden i fem år og rapporterer at have set hende i Pakistan ved flere lejligheder i den relevante periode. Uanset hvilken forklaring, der er den rigtige, dukker Aafia Siddiqui af ukendte grunde op i Afghanistan i juli 2008, hvor hun og sønnen Ahmed bliver arresteret af det afghanske politi.

En af de 14.821 lækkede efterretningsrapporter kaster nu nyt lys over arrestationen og Siddiquis efterfølgende forsøg på at skyde sig fri en handling, der er den direkte årsag til de 86 års fængsel, som hun blev idømt i september 2010.

Cyankalium i tasken

Ifølge efterretningsrapporten, der er dateret den 18. juli 2008, blev den burkaklædte Aafia Siddiqui anholdt af politiet i Ghazni-provinsen, fordi hun optrådte mistænkeligt og kun talte urdu.

»En gennemsøgning af hendes personlige ejendele afslørede en håndtaske indeholdende adskillige anvisninger på fremstilling af sprængstof, brugen af kemiske våben, amerikanske militære mål, uddrag fra Anarkistens Arsenal samt et 1GB USB-stik med relateret materiale. Kvinden havde også ukendte kemikalier i forskellige beholdere i sin taske,« hedder det i rapporten.

Af anklageskriftet ved den netop afsluttede retssag i New York fremgår det, at et af de kemikalier, der omtales i rapporten på Wikileaks, var Talebans foretrukne gift, cyankalium.

Ifølge samme rapport forsøger Aafia Siddique den følgende dag at skyde sig fri.

»Under forhøret fik kvinden fat i et våben, rettede våbnet mod efterforskerne, og en efterforsker skød hende i selvforsvar. Kvinden vil blive evakueret til Orgun-E. Kvinden eskorteres af fire Red Currahee-spejdere og to FBI-agenter,« hedder det i rapporten.

Organ-E er en nærliggende amerikansk militærbase.

En måned senere lander Siddiqui i USA, hvor hun konsekvent nægter ethvert samarbejde med sine to beskikkede forsvarere og med tre andre forsvarsadvokater, som den pakistanske ambassade velvilligt stiller til rådighed.

Nationens datter

Mens Aafia Siddiqui i Vesten betragtes som et vigtig al-Qaeda-medlem, der blandt andet har haft til opgave at hjælpe organisationens medlemmer ind i USA, har hun et helt andet image i sit hjemland, Pakistan. Her betragtes hun af mange menige pakistanere som et uskyldigt offer for USA's krig mod terror. Det er især rygterne om mishandling i Baghram-fængslet, der skaffer hende sympati, og formentlig også den pris, som hendes børn har betalt.

Siddiquis ældste søn, Ahmed, som i dag er 14-15 år, har tilbragt flere år i afghanske fængsler, mens den nu 12-13-årige datter Mariam først skulle være dukket op på familiens dørtrin i Pakistan efter seks års fravær og udelukkende identificeret ved hjælp af en DNA-test.

At Aafia Siddiquis skæbne har stor hjemlig appel ses bl.a. af, at den pakistanske regering gentagne gange har set sig nødsaget til at kræve hende udleveret, og af at regeringen har finansieret et forsvar, som ifølge pakistanske medier løber op i den nette sum af to millioner dollar. Efter dommen i USA gik tusindvis af pakistanere på gaden for at kræve hende udleveret til Pakistan, mens premierminister Yusuf Gilani lovede at gøre alt, hvad han kan for at få »nationens datter« hjem.

Indtil videre befinder Siddiqui sig imidlertid som fange nummer 90279-054 i Brooklyns Metropolitan Detention Center, mens hendes mand Ammar Al-Baluchi tilbageholdes på Guantanamo, anklaget for at have finansieret terrorangrebene den 11. september 2001. Siddiquis dom på de 86 år er anket til USA's Højesteret.

Efter pakistanske myndigheder pågreb den formodede CIA-agent Raymond Davis på pakistansk jord i slutningen af januar, har Siddiquis støtter i Pakistan plæderet for en udveksling af de to.

Serie

Efterretninger fra Afghanistan

Information har fået adgang til 14.821 amerikanske efterretningsrapporter fra krigen i Afghanistan. Rapporterne er såkaldte threat reports – trusselsrapporter, som indeholder forskellige typer af efterretninger baseret på oplysninger fra kilder eller elektronisk overvågning.

De 14.821 efterretningsrapporter er en del af de såkaldte afghanske krigslogs, som whistleblower-netværket Wikileaks offentliggjorde i sommeren 2010. Ved den lejlighed valgte Wikileaks at tilbageholde de 14.821 efterretningsrapporter med den begrundelse at de indeholdt navne på spioner og informanter.

En håndfuld medier, heriblandt The Guardian, Der Spiegel og New York Times fik alligevel adgang til efterretningsrapporterne, men har også valgt ikke at offentliggøre dem i deres helhed.

Information offentliggør af samme grund kun de rapporter, som er relevante for vores journalistiske behandling af stoffet.

Seneste artikler

  • Leaked documents show NATO use of white phosphorous against Afghan insurgents

    19. april 2011
    International forces in Afghanistan have made extensive use of the napalm-like substance in everything from grenades to bombs – in spite of the fact that most of the war against the Taleban is fought in populated areas. Human rights groups caution that ISAF has a duty to protect civilians
  • Hvid fosfor er et uhyggeligt våben

    19. april 2011
    Menneskerettighedsorganisationer og militæreksperter mener, at hvid fosfor er et unødvendigt angrebsvåben i krigen mod Taleban, men ISAF fastholder, at det napalmlignende stof er et fuldt lovligt våben, som frit kan anvendes, så længe konventionerne overholdes
  • Dokumentation: ISAF’s brug af hvid fosfor

    19. april 2011
    Her er nogle af de hidtil ukendte rapporter, hvor hvid fosfor tilsyneladende anvendes som angrebsvåben
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

@Jesper,

Jamen, hun er vel bare defineret som en 'Illegal combatant' - så kan de gøre, hvad de vil - ligesom med Guantanamo-fangerne.

Den stærkestes ret.

/O

Frej Klem Thomsen

@Jesper: Enig. Det lyder fuldkommen vanvittigt. En pakistansk statsborger arresteres i Afghanistan og er nu retsforfulgt og indespærret i USA? Hele humlen med Guantanamo er jo netop ellers (ifølge USA - skidt med at alle andre er uenige) at udenlandske statsborgere som holdes fanget der ikke falder under amerikansk jurisdiktion. Er der ikke nogen der vil forklare Obama-regeringen at definitionen på en retsstat er at den udøvende magt er underlagt loven, snarere end den anden vej rundt?

Information skal heldigvis tit have ros for deres gravearbejde, men ikke lige i dette tilfælde, hvor den "hidtil hemmelig efterretningsrapport fra Afghanistan" om kemikalier er en temmelig gammel "nyhed".

At avisen også lader til at læne sig op af ubekræftede amerikanske rygter viser det indsatte telegram, der så omhyggeligt er mærket "Aafia Siddiqui åbner ild". Den lille tekst fortæller i stedet, at "while being questioned, the female got a hold of a weapon, pointed the weapon at the investigators and an investigator shot the female in self protection". Altså at en spinkel dame i et rum fuld af soldater pludselig griber et af deres våben, og retter det mod dem uden at skyde.

"Ifølge samme rapport forsøger Aafia Siddique den følgende dag at skyde sig fri", skriver Information, der i så fald må have adgang til andre kilder, end dem de lægger frem her. Avisen bør passe på med at blive løbet over ende ved fryden over at have fingre i disse "hidtil hemmelige" dokumenter. Der er ikke meget kritisk sans over denne artikel...

Det er ensidige kilder, der fx her fortæller om en dame, der var "en af de mest efterlyste personer i verden", og som i anklageskriftet knyttes sammen med noget med gift og cyankalium. - men som ikke kunne dømmes for noget af alt det, som hun har været anklaget for i alle disse år.

I stedet for al denne angivelige terror bliver hun dømt 86 år for påståede trusler med et våben, de selv har givet hende mulig for at få fat i. Under forhør i et afghansk fængsel, hvor der vist plejer at ske lidt af hvert - og trusler mod sandsynligvis uidentificerede personer, der fortsatte afhøringerne, men siden viste sig at være amerikanere. Hvor efter denne pakistanske statsborger kidnappes til USA og fængsles for livstid.

At konen ud fra så mange andre tekster lader til at være jødehader mm, og rabiat på så mange andre måder ændrer ikke ved, at Information her i deres grundige arbejde kommer til at fløjte lystigt med på "Krigen mod Terror". I stedet for, som jeg absolut havde forventet, at pege fingre af hvilke ubekræftede rygter, der får lov til at dirigere politik og retssikkerhed i disse år.