Læsetid: 2 min.

Gbagbo retsforfølges på hjemmebane

Laurent Gbagbo, en marxistisk historie-professor, var Elfenbens-kystens præsident i 10 år. Nu vil han blive tiltalt for magtmisbrug og krigsforbrydelser ved en ivoriansk domstol
Laurent Gbagbo, en marxistisk historie-professor, var Elfenbens-kystens præsident i 10 år. Nu vil han blive tiltalt for magtmisbrug og krigsforbrydelser  ved en ivoriansk domstol
13. april 2011

Der var ingen selvmordspille, ingen kugle gennem hovedet og intet heroisk martyrium. Kun en ydmygende lussing fra en soldat, da Laurent Gbagbo blev halet op af sin undergrundsbunker og stillet til skue foran tv-kameraer fire måneder efter at have tabt et valg, som FN og internationale observatører var enige om at anerkende som legitimt.

Den faldne statschef klyngede sig til magten til det sidste. Han fik det ene tilbud efter det andet om frit lejde til sikkert eksil med sin familie og inderkreds. Han afslog alle, opsat på at leve op til det ry, han har plejet som manden, der tog det store opgør med arven fra den frankofile landsfader, Félix Houphouët-Boigny, og sikrede Elfenbenskysten »dets anden uafhængighed«.

Nu vil Gbagbo blive »draget til retsligt ansvar for de forbrydelser, han har begået«, forsikrede Elfenbenskystens nye FN-ambassadør, Youssoufou Bambo mandag. Chefanklager Ocampo ved den internationale straffedomstol i Haag har erklæret sig rede til hurtigt at iværksætte en strafferetslig efterforskning, men i går præciserede Ouattara, at processen vil finde sted ved en ivoriansk domstol.

Ny platform

Det kan være til Gbagbos fordel. Han har stadig mange støtter, især i landets økonomiske hovedstad, Abidjan, og trods valgnederlaget stemte så mange som 46 procent af ivorianerne på ham. Hjemme vil han være bedre i stand til at udfolde sit oratoriske talent i et defensorat for sine handlinger. Ubekvemt kan det blive for Elfenbenskystens nye styre, hvis den evigt kamplystne Gbagbo forvandler anklagebænken til en ny platform for genopvækkelse af sine tilhængeres 'patriotiske lidenskaber'.

Et nationalt retsopgør rejser også spørgsmålet, om det ivorianske justitssystem kan anses for uafhængigt. Det har før føjet de siddende magthavere. For nylig underkendte forfatningsdomstolen det valg, som Ouattara vandt.

Ser man på Gbagbos generalieblad, er der nok at komme efter. Daniel Bekele, Afrikachef for Human Rights Watch, siger til The Guardian, at »der er troværdigt grundlag for at hævde, at Gbagbo er impliceret i forbrydelser mod menneskeheden.«

Overgrebene går tilbage til oktober 2000, hvor Gbagbo lod sine loyale gendarmer overfalde politiske modstandere, mens han aflagde ed som ny præsident. I månederne efter et påstået kupforsøg i 2002 spredte Gbagbo-tro dødspatruljer terror i Abdijan og likviderede adskillige formodede Ouattara-tilhængere. I marts 2004 blev oppositionsdemonstrationer kvalt i blod.

Ikke monopol

Hans militser og lejesoldater har desuden hærget i de etnisk prægede voldsudbrud i den vestlige del af landet, der blev mangedoblet i løbet af hans embedsperiode, selv om Gbagbos styrker på ikke havde monopol på grusomhederne. Voldsomt er det også gået til i månederne efter det omstridte november-valg. Bl.a. blev civile boligkvarterer udsat for angreb med artilleri og demonstrerende kvinder i Abobo, en nordlig forstad til Abidjan, voldtaget eller myrdet.

Hvilken skæbne venter nu Gbagbo? Den ivorianske Ouattara-udnævnte ambassadør i Frankrig forsikrede i går, at manden, der herskede over Elfenbenskysten i et årti, »vil blive behandlet humant«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu