Læsetid: 3 min.

'Man skal ikke hænge sig i, om der var et folkedrab undervejs'

Ingen ved, hvordan det ville have udviklet sig i Libyen, hvis vi ikke havde grebet ind, siger de, der advarede mod folkedrab. Men var der faretegn på det, spørger Information en af fortalerne for brug af det omstridte ord
Var der grund til at bruge ordet 'folkemord' inden og under flyveforbuddet i Libyen trådte i kraft? Martin Mennecke mener ikke, det er så væsentligt at hænge sig i netop dette ord.

Var der grund til at bruge ordet 'folkemord' inden og under flyveforbuddet i Libyen trådte i kraft? Martin Mennecke mener ikke, det er så væsentligt at hænge sig i netop dette ord.

Maurizio Gambarini

9. april 2011

Det er urimeligt at kritisere de danske politikere for deres brug af ordet 'folkedrab', da de skulle begrunde den danske intervention i Libyen. For hele meningen med FN's nye doktrin om 'ansvar til at beskytte', handler netop om at skride ind, mens situationen stadig er usikker, men hvor der er alvorlige tegn på folkedrab, mener Martin Mennecke, der er adjunkt i folkeret ved Københavns Universitet. Han har skrevet ph.d. om folkedrab og er tidligere rådgiver for FN's Særlige Rådgiver om forebyggelse af folkedrab.

- Hvad kan man kalde alvorlige tegn på folkedrab?

»Der findes ikke en facitliste over, hvornår der kommer et folkedrab. Men FN's særlige rådgiver om forebyggelse af folkedrab har en liste over advarselstegn. Det omfatter en væbnet konflikt, hvor der bliver skudt mod civile, og hvor der bliver begået forbrydelser mod civile, og så ser man på retorikken. Her i Libyen var det særligt chokerende, at Gaddafi og hans søn holdt brandtaler, hvor de opfordrede folk til at have deres våben klar for at komme ud på gaden og forsvare Gaddafi og hans styre. Om Ben-ghazi sagde han, at de ville gå fra dør til dør uden at vise nåde. Hvis man ser på retorikken fra Rwanda og lignende tilfælde, så er det den slags, der opildner til en stemning, hvor folk føler, at de kun kan bekæmpe fjenden ved at dræbe ham.«

Gaddafi sagde, at man ville gå fra hus til hus i jagten efter oprørere, ikke civile. Gør det en forskel?

»Om noget udvikler sig til et folkedrab eller ej har ikke noget at gøre med, om den anden side er bevæbnet. Definitionen går på, at den ene side prøver helt eller delvist at udrydde en af de fire grupper, der er særligt beskyttet nationale, etniske, religiøse grupper eller racer. I Srebrenica fremhævede de bosniske serbere også, at de kun gik efter mændene i den kampdygtige alder, der hørte til den bosnisk-muslimske hær. Men det ændrer ikke ved, at det nu bliver betragtet som et folkedrab.«

Hvilken af de fire beskyttede grupper tilhører oprørerne?

»Jeg er ikke ekspert på Libyens befolkning og sammensætning. Jeg har kun læst, at der er forskellige klaner og grupper, og om man så kan definere dem som etniske grupper hver for sig, som Gaddafis styrker så vil rette sig mod, det ved jeg ikke nok til.«

Oprøret er ikke baseret på bestemte stammer, og da Gaddafis styrker gik fra hus til hus i oprørsbyen Zawiyah, talte man om snesevis af anholdte og dræbte. Men ikke noget, der vel kan betegnes som folkemord. Var der grund til at antage, at det ville blive det i Benghazi?

»Hvis vi havde talt sammen inden Srebrenica, så havde jeg nok sagt, at jeg ikke kunne forestille mig, at serberne ville indtage en af de 'Sikre Zoner' og henrette 8.000 mennesker, for der havde ikke været så store massakrer før. Det kan være, at Benghazi også havde været noget særligt her som den sidste højborg for modstand mod Gaddafi. Ud fra et forebyggende ordvalg er det, hvordan det gik i andre byer, ikke afgørende for, om truslen mod Benghazi kunne ses som et advarselstegn.«

Handler om hensigten

»Folks forventninger til begrebet folkedrab er også anderledes end den juridiske definition. Det har intet at gøre med, hvor mange folk der bliver dræbt. Det er en lægmandsudlægning. Det handler om, at gerningsmanden skal have til hensigt helt eller delvist at udrydde en gruppe.«

Hvorfor er det ikke nok at begrunde interventionen med det, der står i FN-resolutionen om overgreb mod civile og mulige forbrydelser mod menneskeheden?

»Hvis jeg havde været talsmand for den danske regering, ville jeg måske også have sagt, at vi betragter det her som et tilfælde, hvor ansvaret for at beskytte træder ind. For det gælder ikke kun fare for folkedrab, men også krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og etniske udrensninger.«

»Men at hænge sig i, om der nu var et folkedrab undervejs eller ej, synes jeg er at gå forbi det egentlige problem. Nemlig at man forebyggende ikke skal diskutere, om det er et folkedrab, men om der er faretegn på det.«

Leder på bagsiden: 'Det misforståede folkemord'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg ser at på RT kører man nyheder der handler om at NATO smider uranium`s bomber i Libyen..
Det kunne være rart hvis Information ville følge op på det..Tør i overhovedet?

Hvordan kan det egentlig være at vi bomber kampvogne, når FN mandatet siger at vi kun skal opretholde et flyveforbud..

måske ikke, men hænge sig skal man vel?

Jeg synes det er en fremragende ide med en international indsats imod folkedrab. Det er blot en skam at man ikke har nogen garanti imod, man har end ikke nogen grund til at antage muligheden af, at situstionen ikke vil blive brugt primært til at fremme amerikanskledede kapitalistiske interesser, og at som led i fremmelsen af sådanne intersser kan der nemt ske et folkemord på størrelse med det, man foregav at ville afværge.

En meget subjektiv stillingtagen for en adjunkt ved KU.

Som ekspert i folkedrab der udelukkende holder sig til den brugte retorik og ikke fakta, for at vurdere om der er et forestående folkedrab under optrapning, bør man vel basalt kunne skelne mellem retorikken at gå efter 'oprørere' eller alle 'mændene i den kampdygtige alder'.