Information åbner for tilbageholdte læk fra Afghanistan

Information begynder i dag en serie afsløringer fra krigen i Afghanistan baseret på 14.821 fortrolige amerikanske efterretningsrapporter. De tusindvis af såkaldte trusselsrapporter dækker perioden fra 2004 til 2009 og er kommet i Informations besiddelse via Wikileaks.
De lækkede rapporter vurderes til at være det mest følsomme materiale ud af de 91.000 militære dokumenter, som Wikileaks oprindeligt var i besiddelse af fra Afghanistan. I første omgang blev godt 76.000 dokumenter lagt ud til offentligheden i juli måned sidste år, mens de resterende blev holdt tilbage, fordi materialet indeholdt navne på informanter og kilder.

Netop risikoen for at bringe kilder i fare har været omdrejningspunkt for en stor del af kritikken af Wikileaks. Senest har USA’s udenrigsminister Hillary Clinton i et interview i marts-nummeret af Harper’s Bazaar hævdet, at den egentlige fare ved Wikileaks’ læk er, at »det, der bliver afsløret, bringer folk fysisk i fare. De er vores kilder, de er menneskeretsforkæmpere eller informanter rundt omkring i verden. Det har været den langsigtede skade, og det er alvorligt.«
Dog skrev forsvarsminister Robert M. Gates i et internt notat lækket til Associated Press i oktober, at Pentagon ikke kendte til nogen eksempler på, at kilder eller andre er kommet i fare på grund af de offentliggjorte dokumenter.
Også i Danmark har lækkene givet anledning til overvejelse. Den danske major og forsker på Forsvarsakademiet Peter Sølling har påpeget, at det, at Wikileaks kunne få adgang til militære rapporter, der blotlagde koalitionsstyrkernes kildenetværk, må føre til omfattende revisioner af forsvarets arbejdsmetoder:
»Jeg tror, at det her er et område, hvor vi vil se nogle ændringer i hele vores tilgang til og beskyttelse af, de kilder, vi benytter os af i vores operationsområder. At man får defineret et andet paradigme, så man sikrer sig, at når man overleverer oplysninger, så får man den nødvendige beskyttelse af kilderne,« sagde han for nylig til DR2 Deadline.

Efterretninger

I modsætning til det hidtil offentliggjorte materiale fra Afghanistan-krigen består det nye materiale ikke primært af rapporter om træf­ninger og andre militære hændelser, men af mange tusinde vidt forskellige typer af efterretninger, for størstedelens vedkommende indgivet til de vestlige styrker fra den afghanske lokalbefolkning samt fra kilder i stats- og sikkerhedsapparatet.
Nogle er baseret på oplysninger fra informanter, andre på elektronisk overvågning. Indholdet strækker sig fra enkeltkilde-indberetninger som for eksempel en kilde, der fortæller, at to selvmordsbombere er på vej til Kunar-provinsen – til bearbejdede efterretningsresuméer, der giver et mere sammenhængende billede af koalitionens analyser af de trusler, som den internationale koalition, de afghanske sikkerhedsstyrker og ikke mindst den afghanske civilbefolkning står over for. Tilsammen giver de 14.821 dokumenter et yderst detaljeret og hidtil ukendt indblik i, hvordan en guerillakrig føres – på begge sider af fronten.

Splittelse i Wikileaks

For Wikileaks var offentliggørelsen af første del af dokumenterne fra Afghanistan et stort gennembrud. Det var startskuddet på samarbejdet med New York Times, Der Spiegel og The Guardian, der senere skulle blive faste partnere på flere af 2010’s mest opsigtsvækkende journalistiske historier.
Men på trods af tilbageholdelsen af de mest følsomme dokumenter, viste Wikileaks’ og mediepartnernes beskyttelse af dokumenternes kilder sig at have været mangelfuld.
Den britiske avis The ­Times afslørede efterfølgende, at man også i de dokumenter, der var offentliggjort på Wikileaks’ hjemmeside, kunne identificere omkring 100 afghanske informanter. De afghanske informanter risikerede ifølge eksperter at blive udsat for repressalier fra Taleban, og Wikileaks fik pludselig hård kritik fra uventet kant som ngo’er og menneskerettighedsgrupper, såvel som fra det amerikanske forsvarsministerium:
»Mr. Assange kan sige, hvad han vil, om det gode formål, han tror, at han og hans kilder er ude i, men sandheden er, at de måske allerede har blod på hænderne fra en ung soldat eller en afghansk familie,« sagde forsvarschef Mike Mullen ved en pressekonference i Pentagon i juli sidste år.
Senest afslørede en ny bog af Wikileaks-udbryderen Daniel Domscheit-Berg i februar, at det først var blot fire dage før offentliggørelsen af dokumenterne, at Julian Assange, som var mediernes kontaktperson, nævnte over for resten af organisationen, at følsomme personoplysninger skulle bortredigeres fra dokumenterne, på trods af at det var noget, samarbejdsmedierne flere gange havde taget op med Assange. Ifølge The Guardians også nyligt udkomne bog om forløbet var Assange endda slet ikke interesseret i at redigere informanternes navne ud:
»De er informanter. Så hvis de bliver dræbt, er de selv ude om det. De fortjener det,« sagde han på et tidspunkt til avisens journalister, da de påpegede problemet over for ham.

Respekt for kilderne

Når Information har adgang til de tilbageholdte dokumenter, skyldes det en meget tidlig kontakt mellem Information og Wikileaks lidt over en måned efter offentliggørelsen af de første 76.000 dokumenter fra krigen i Afghanistan. De godt 15.000 fortrolige efterretningsdokumenter var på det tidspunkt under redigering, og en af Informations journalister fik adgang til dokumenterne og kom med forslag til, hvad der skulle redigeres ud for at undgå, at kilderne, der optrådte i dokumenterne, kunne identificeres. Selve dokumenterne skulle efter planen offentliggøres i starten af oktober, men på grund af Wikileaks’ kaotiske interne situation blev planerne med kort varsel ændret.

Efterretningsrapporterne er den dag i dag ikke blevet offentliggjort af Wikileaks, og intet tyder på, at de vil blive det i nær fremtid.
Information har forsøgt at få en kommentar fra Wiki-­leaks-talsmand Julian Assange om materialet, men uden held.
Selv om Information nu for første gang tager hul på et materiale, som Wikileaks ikke selv har publiceret, kommer vi ikke til at lægge det samlede materiale offentligt ud – heller ikke i censureret form. Det skyldes vores respekt for kildernes sikkerhed og for det faktum, at det med så stort et materiale ville være meget svært for os at sikre, at 100 procent af de følsomme oplysninger var redigeret ud.
Vi kommer derfor i forbindelse med de enkelte historier til at fremlægge rapport-uddrag, der er relevante som belæg og dokumentation for historierne, i redigeret form med de personfølsomme oplysninger fjernet.