Læsetid: 2 min.

Mere medindydelse på de kunstneriske uddannelser

Efter massive protester mod den nye styrelseslov for de kunstneriske uddannelser har politikerne taget kritikken til sig og givet de studerende og ansatte mere indflydelse. Helt tilfredse er de studerende dog ikke med den nye topstyring, som er inspireret af universitetsloven
7. april 2011

Mona Lisa fældede en tåre på et banner, da hundredvis af studerende fra de 18 kunstneriske uddannelser demonstrerede imod den nye styrelseslov og nedskæringer foran Kulturministeriet i slutningen af februar. Lovforslaget vil afskaffe de sidste rester af demokratisk styre på kulturuddannelserne og erstatte det med bestyrelser med eksternt flertal som på universiteterne eller en rektor udpeget af Kulturministeriet. Både de ansatte og studerende på uddannelserne frygter, at det ville føre til politisk topstyring. Og kritikken er tilsyneladende blevet hørt. I hvert fald vil de ansatte og studerende på Kunstakademiet få plads i det udvalg, der skal ansætte rektor, ligesom de studerende på Arkitektskolen får en ekstra plads i bestyrelsen.

De radikales uddannelsesordfører Marianne Jelved forklarer ændringerne med et ønske om at tilgodese de studerende og ansattes ønsker om mere indflydelse på uddannelserne. Også SF's kulturordfører Pernille Frahm mener, at kulturministerens magt over uddannelserne skulle begrænses i lovforslaget.

»Det er vigtigt at styrke medarbejdernes og de studerendes indflydelse og sikre, at de nye bestyrelser ikke ender som rene djøf-bestyrelser. Der skal også sidde folk med en kunstnerisk baggrund, og det ønskede vi at få præciseret,« siger Pernille Frahm.

Professionalisering?

Ønsket om, at uddannelserne selv kan vælge deres bestyrelsesmedlemmer er dog ikke blevet til noget, fordi de kunstneriske uddannelsers ledelse ifølge Pernille Frahm skal sikres »frisk luft«. Derfor er det stadig kulturministeren, der udpeger flertallet af de eksterne bestyrelsesmedlemmer, mens Kunstrådet udpeger det sidste. Argumentet fra Pernille Frahm er, at det »i sidste ende er ministerens ansvar, hvis uddannelserne går nedenom og hjem.«

Kamille Laura Mostrup, der er studenterrepræsentant på Arkitektskolen er glad for, at politikerne har taget kritikken til sig. At Kunstrådet skal udpege et af de eksterne medlemmer i bestyrelsen, ser hun også som et forsøg på kompromissøgen.

»Det vil betyde, at der er kunstfaglige kompetencer repræsenteret blandt de eksterne medlemmer, som ellers risikerer at blive domineret af djøf'ere, men spørgsmålet er om Kunstrådet er det rigtige sted, da der ikke er nogen arkitekter repræsenteret der, så forslaget er måske ramt lidt ved siden af,« siger Kamille Laura Mostrup, der dog stadig frygter, at det nye eksterne flertal i ledelsen risikerer at føre til beslutninger, der går ud over uddannelserne.

På Kunstakademiet har protesterne betydet, at de ansatte og studerende er sikret to pladser i det udvalg, der skal ansætte rektor. Også det demokratisk valgte skoleråd er blevet sikret høringsret. Bjarke Hvass Kure, der er repræsentant for de studerende på akademiet er glad for, at politikerne har hørt indvendingerne mod loven. De studerende går dog stadig ikke ind for den topstyring, som loven indfører, for at professionalisere ledelsen ligesom på universiteterne.

»Helt konkret er der flere eksempler på, at rektorerne på RUC, CBS og KU har haft store problemer, så topstyring behøver ikke nødvendigvis at betyde mere professionel eller kompetent ledelse på uddannelserne,« siger Bjarke Hvass Kure.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu