Læsetid: 4 min.

Mozambiquiske vagtmænd slår alarm over danskbaseret sikkerhedsgigant

Det verdensomspændende sikkerhedsfirma G4S møder hård kritik fra vagtmænd i Mozambique, som siger, at G4S betaler helt ned til 45 kroner for en måneds arbejde. I denne måned førte vagtmændenes utilfredshed til demonstrationer, der endte i politivold, fængslinger og muligvis også en dræbt vagtmand
Omtrent 11.000 private vagtmænd præger bybilledet overalt i Maputo. De varetager et væld af opgaver såsom at bevogte ambassader, FN-bygningen, private hjem og holder ro ved fodboldkampe (billedet), hvor der kan opstå optøjer. Det verdensomspændende sikkerhedsfirma G4S underbetaler tilsyneladende deres vagter og lader dem arbejde under urimelige forhold. Arkiv

Omtrent 11.000 private vagtmænd præger bybilledet overalt i Maputo. De varetager et væld af opgaver såsom at bevogte ambassader, FN-bygningen, private hjem og holder ro ved fodboldkampe (billedet), hvor der kan opstå optøjer. Det verdensomspændende sikkerhedsfirma G4S underbetaler tilsyneladende deres vagter og lader dem arbejde under urimelige forhold. Arkiv

MIKE HUTCHINGS

28. april 2011

45 kroner for en måneds arbejde, manglende overtidsbetaling og feriepenge. Sådan beskriver mozambiquiske agtmænd arbejdsforholdene i det verdensomspændende sikkerhedsfirma G4S. I forvejen er lønnen lav cirka 450 kr. om måneden men de seneste måneder, har vagtmændene oplevet kun at få udbetalt en tiendedel af den løn, de er berettiget til.

Tidligere på måneden gjorde det et par hundrede G4S-vagter så vrede, at de den 6. april mødte op foran deres arbejdsgivers kontor i Mozambiques hovedstad, Maputo, for at få udbetalt den manglende del af lønnen. Da det ikke skete, blev en rude i kontoret smadret, og politiet blev tilkaldt.

Ifølge en af de protesterende vagter, der ønsker at være anonym, opførte politiet sig ekstremt voldeligt.

»Da politiet kom, stillede de ingen spørgsmål, de slog bare om sig, og da folk flygtede, løb de efter dem og slog. Nogle blev slemt såret og endte på hospitalet, andre endte i fængsel. Og en af mine kolleger blev dræbt, fordi han forsøgte at få sin retmæssige løn,« siger vagtmanden.

Til hverdag er han en af de 11.000 vagtmænd, der præger bybilledet overalt i Maputo. Iklædt ulasteligt nystrøgne, hvide skjorter og kasketter med det påsyede G4S-logo, bevogter de alt fra FN-bygninger til ambassader og private hjem. Og umiddelbart tilhører de nogle af de mere heldige mozambiqere, nemlig dem der, på trods af at de lever i et af verdens fattigste lande, rent faktisk har et arbejde.

Ringe arbejdsvilkår

Men virkeligheden bag den nystrøgne facade er, at mange af dem, siden juni sidste år, har måttet tage til takke med reducerede lønudbetalinger.

Vagtmanden, som ønsker at være anonym, har arbejdet for G4S i tre år og fortæller, at det til at begynde med kun var små ubetydelige reduktioner i lønnen, som var svære at gennemskue, men ved sidste lønudbetaling fik han i stedet for den normale månedsløn på cirka 2.500-3.000 meticais kun udbetalt 300 meticais svarende til cirka 45 kr.

En anden G4S-vagt, Moises på 35 år, var lidt heldigere. Der manglede kun 400 meticais, da han tjekkede sin bankkonto.

»Men selv når jeg får udbetalt hele min løn, slår det ikke til,« siger han om månedslønnen på 450 kroner, som skal dække el, vand, mand, skolematerialer, tøj med mere for en familie på fire.

»Den sidste halvdel af måneden sørger vi for at spise det måltid mad, der er råd til, lige før sengetid, så vi lettere kan falde i søvn,« fortæller han.

Ud over de reducerede lønninger fortæller Moises om en lang række andre problemer med G4S. Det drejer sig om manglende overtidsbetaling, manglende lægehjælp, manglende feriepenge og dårlige muligheder for overhovedet at afvikle ferie.

Steven Vallik, der er chef for 3F's regionale kontor i Mozambique, kan godt forstå vagtmændenes frustrationer, for det er svært for dem at gøre noget for at ændre ved deres situation.

»I Mozambique er fagforeningerne svage. De er ikke i stand til at organisere sig, og de har ikke et ordentligt håndhævelsesapparat,« siger han.

»De systematiske tilsidesættelser af arbejdstagerrettigheder er et generelt problem, og det sker, fordi det ikke har en konsekvens for arbejdsgiverne,« siger Steven Vallik.

»Gennem de senere år, er der sket en erosion af lønmodtagernes rettigheder. De bliver presset på løn og tid. Der er en så stor efterspørgsmål på job og kun et lille udbud af stillinger,« siger Steven Vallik der ikke tror, at de multinationale selskaber er de værste.

»Jeg tror, at de lokale sikkerhedsselskaber er endnu dårligere, men det gør jo ikke de internationale til Guds bedste børn,« siger Steven Vallik.

Hvem har ansvaret?

Forrige torsdag havde G4S endnu en gang lovet at bringe orden i sagerne. Og nogle af vagtmændene fik også udbetalt den manglende løn, men det er langtfra alle.

Men hvad er så forklaringen fra G4S på, at de ikke udbetaler den løn, som vagterne er berettiget til? Vagterne i Mozambique har endnu ikke fået en forklaring, og trods utallige henvendelser til G4S i Mozambique, England og Danmark er det ikke lykkedes Information at få G4S's kommentar til vagtmændenes beskyldninger. G4S i Danmark, henviser til, at de bare er et datterselskab, og i Mozambique er det imod G4S's politik at svare på spørgsmål fra journalister, de henviser i stedet til Storbritannien. Men også her løber Information panden mod G4S's pressekontor, og på trods af utallige opkald og mails i løbet af en uge, lykkedes det ikke at få et svar. Hver gang lyder kommentaren fra de venlige pressemedarbejdere, at de »forfølger sagen«, at der »helt sikkert kommer svar inden arbejdsdagen er omme« eller at »vi leder efter den helt rigtige person til at svare på spørgsmålet«. Eller at de lover at vende tilbage, hvad de aldrig gør.

»Der er ingen tvivl om, at G4S er ansvarlige for de arbejdsmæssige forhold for deres ansatte og ansatte hos underleverandører. Det følger af den sociale dimension i Corporate Social Responsibility (CSR), som virksomheden bekender sig til. Det er en forudsætning, at lovgivningen overholdes, men herudover er der tillige et etisk ansvar dikteret af deres CSR-politik,« siger ekspert i CSR og lektor på Copenhagen Business School, Peter Neergaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu