NATO bruger hvid fosfor i krigen mod Taleban

De internationale styrker i Afghanistan bruger det napalmlignende stof hvid fosfor i alt fra granater til flybomber i en krig, der som oftest udkæmpes i beboede områder. Menneskeretsorganisationer indskærper ISAF's pligt til at beskytte civilbefolkningen
Hvid fosfor må godt anvendes på slagmarken til at oplyse et terræn. Til gengæld må våbnet ifølge Våbenkonventionen ikke bruges til at angribe personer.

Hvid fosfor må godt anvendes på slagmarken til at oplyse et terræn. Til gengæld må våbnet ifølge Våbenkonventionen ikke bruges til at angribe personer.

Carlos Barria/Ritzau Scanpix

Udland
19. april 2011

Hvid fosfor er et napalmlignede stof, der selvantænder ved kontakt med huden, som klistrer sig fast og bliver ved med at brænde så længe, der er ilt. Resultatet er alvorlige kemiske forbrændinger, som meget let medfører døden.

»Ligesom napalm er hvid fosfor efter sin natur et våben, der er egnet til at forårsage overflødig skade eller unødvendige lidelse,« konkluderer Røde Kors i Den humanitære folkeret og Danmark, der anvendes som undervisningsbog i det danske forsvar. Alligevel anvender danske og udenlandske koalitionsstyrker i Afghanistan hvid fosfor i store mængder og ofte i beboede områder. Det fremgår af de lækkede dokumenter fra Afghanistan, som Information er i besiddelse af.

En gennemgang af dokumenterne viser mere end 1.100 tilfælde, hvor ISAF har anvendt hvid fosfor i granater, raketter og flybomber. Heraf 59 dokumenter, som aldrig tidligere har været offentliggjort.

Blandt dokumenterne er der mange rapporter, der tyder på, at hvid fosfor ikke kun anvendes til lovlige formål.

Ifølge de konventioner, bl.a. Danmark har underskrevet, må hvid fosfor kun anvendes uden for tætbefolkede områder. Men de lækkede krigsdokumenter fra Afghanistan tyder på, at fosforammunition ofte anvendes netop i befolkede områder heriblandt Helmands grønne zone, hvor de danske styrker er indsat.

Bekymrende våben

Den udbredte anvendelse af hvid fosfor bekymrer flere menneskerettighedsorganisationer, der frygter, at den afghanske civilbefolkning betaler prisen for koalitionsstyrkernes brug af det napalmlignende stof.

Hvid fosfor er ikke et forbudt våben, men ifølge Våbenkonventionens Protokol 3, som Danmark og de fleste andre NATO-lande har underskrevet, er det forbudt at anvende det mod militære mål placeret i tætbefolkede områder, »medmindre det militære mål er klart adskilt fra civilbefolkningen og civile genstande«.

»Hvid fosfor må ikke anvendes mod civile eller i områder, hvor der opholder sig civile,« fastslår seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.

Amnesty International finder brugen af hvid fosfor problematisk og mener, at NATO-styrkernes brug af det ubehagelige stof bør undersøges nærmere.

»Hvis man overhovedet kan tale om et umenneskeligt våben, så hører hvid fosfor til den kategori, fordi det efterlader offeret i ufattelige smerter,« siger Amnestys pressechef Ole Hoff Lund.

»Derfor er det vigtigt, at forsvaret undersøger, hvordan og hvorfor ISAF anvender ammunition med hvid fosfor.«

Et lovligt våben

De lækkede Afghanistan-rapporter viser, at hvid fosfor primært anvendes i det østlige Afghanistan, langs grænsen til Pakistan, hvor krigen mod Taleban og andre oprørsgrupper har været særlig intensiv. Men rapporterne viser, at stoffet også anvendes i det danske ansvarsområde i Helmand. Men det fremgår ikke af logsene, om danske styrker er involveret i ulovlig anvendelse af stoffet.

Hos Hærens Operative Kommando, HOK, bekræfter militærjurist Rolf Verge, at de danske styrker anvender hvid fosfor, men han forsikrer, at der udelukkende er tale om lovlige formål.

»De danske styrker i Af-ghanistan bruger hvid fosfor til at kaste røg for at sløre soldaternes bevægelser på kamppladsen, men også i lysgranater og til målmarkering, f.eks. når danske styrker påkalder flybomber,« siger Rolf Verge og understreger, at »hvid fosfor gerne må anvendes mod objekter, men ikke mod personer.«

»Det vil ikke være i overensstemmelse med reglerne, hvis danske styrker bruger hvid fosfor mod personer. Og jeg tvivler også på, at det vil være i overensstemmelse med de andre koalitionslandes regelsæt,« siger Rolf Verge. »Man må generelt ikke bruge våben, der forårsager unødvendig lidelse, og det gør hvid fosfor.«

Også ISAF bekræfter brugen af hvid fosfor. I et svar til Information understreger ISAF's pressetalsmand Nicole R. Schwegman, at der er tale om »et lovligt våben, som primært anvendes til oplysning, opklaringsmissioner og markering af bombemål.« Det fremgår imidlertid også af svaret, at hvid fosfor ind i mellem anvendes som angrebsvåben.

»Når hvid fosfor anvendes som brandvåben, overholder ISAF Våbenkonventionens Protokol Tre, der lægger større vægt på at minimere civile skader. ISAF gør sig i det hele taget store anstrengelser for at beskytte civile i forbindelse med operationer,« siger Nicole R. Schwegman.

Information ville gerne have fået en kommentar fra forsvarsminister Gitte Lillelund Bechs (V) til ISAF's brug af fosfor i Afghanistan. Ministeren mener, at det udelukkende er et militærfagligt spørgsmål, og hun vil derfor ikke kommentere det.

Efterretninger fra Afghanistan

Information har fået adgang til 14.821 amerikanske efterretningsrapporter fra krigen i Afghanistan. Rapporterne er såkaldte threat reports – trusselsrapporter, som indeholder forskellige typer af efterretninger baseret på oplysninger fra kilder eller elektronisk overvågning.

De 14.821 efterretningsrapporter er en del af de såkaldte afghanske krigslogs, som whistleblower-netværket Wikileaks offentliggjorde i sommeren 2010. Ved den lejlighed valgte Wikileaks at tilbageholde de 14.821 efterretningsrapporter med den begrundelse at de indeholdt navne på spioner og informanter.

En håndfuld medier, heriblandt The Guardian, Der Spiegel og New York Times fik alligevel adgang til efterretningsrapporterne, men har også valgt ikke at offentliggøre dem i deres helhed.

Information offentliggør af samme grund kun de rapporter, som er relevante for vores journalistiske behandling af stoffet.

Seneste artikler

  • Leaked documents show NATO use of white phosphorous against Afghan insurgents

    19. april 2011
    International forces in Afghanistan have made extensive use of the napalm-like substance in everything from grenades to bombs – in spite of the fact that most of the war against the Taleban is fought in populated areas. Human rights groups caution that ISAF has a duty to protect civilians
  • Hvid fosfor er et uhyggeligt våben

    19. april 2011
    Menneskerettighedsorganisationer og militæreksperter mener, at hvid fosfor er et unødvendigt angrebsvåben i krigen mod Taleban, men ISAF fastholder, at det napalmlignende stof er et fuldt lovligt våben, som frit kan anvendes, så længe konventionerne overholdes
  • Dokumentation: ISAF’s brug af hvid fosfor

    19. april 2011
    Her er nogle af de hidtil ukendte rapporter, hvor hvid fosfor tilsyneladende anvendes som angrebsvåben
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu må i journalister snart være jeres opgave voksen, og stoppe med at være heppekor når eliten går i krig..

Hvor er den undersøgende journalistik blevet af, (hvilket kan være svært, når beder om at se krigen igennem et militær køretøj) der bliver kun rappoteret når noget nyt dukker op, der er så mange fremragende mennesker som har rappoteret om det her før, også om hvad der skete i Fallujah, men man bliver ved med at bruge de samme militær analytikere og såkaldte eksperter, som åbentbart ingen ting ved, eller det der er værre..

Men det er åbentbart vigtigt for medierne at NATO og USA fremstår som de gode der kæmper mod de onde..

War is peace.
Freedom is slavery.
Ignorance is strength.

If you want a vision of the future, imagine a boot stamping on a human face - forever.

Nu er det jo osse svært sådan at gå ordentlig i krig, med alle disse forstyrrende regler og begrænsninger - og larmende menneskerettighedsgrupper.

Hvid fosfor er et besværligt redskab, da det ikke rigtigt findes gode alternativer til dets legale brug. Det spreder røg øjeblikkeligt, mens tilsvarende produkter bruger flere minutter før de er klar. Men det er også uhyre effektivt som et skræmmende våben, og benyttes som sådan. Derfor opstår diskussionen hver gang, om det er sket med tilstrækkelig respekt for civilbefolkningen.

USA har faktisk underskrevet protokollen Mod Visse Konventionelle Våbentyper, men med en række forbehold. Israel har kun underskrevet den overordnede protokol, Afghanistan ingen af protokollerne - og Libyen slet ikke.

Det er et "lovligt våben" - alt afhænger af brugen...

"alt afhænger af brugen"...og i særdeleshed af, hvem brugeren er...

... Får brækfornemmelser....

Vi har jo reelt ingen anelse om hvad der foregår i de 3 krige, medie-korridoren virker under skarp overvågning. Den blinde mands krig, ledet af førerhunden.

Udover NATOs hvid fosfor brug i Afghanistan
- Smider NATO Krigssekretær A.F.R ”Uranium Bombs on Libya' :
'US Drops [Depleted] Uranium Bombs on Libya'
- klik på:
http://panafricannews.blogspot.com/2011/04/drops-uranium-bombs-on-libya....

Mindre end ovenstående vil også kvalificere A.F.R. til at blive stillet for en international domstol og gerne dømt for krigsforbryderlyser og forbrydelser mod menneskeheden.

Uden WIKILEAKS havde Information ikke haft noget materiale; hvad med lidt 'credit' til kilden ??

Undskyld, der skulle have stået : 'Den forkætrede kilde......'

NATOs krige i Irak, Afghanistan og Libyen er en forbrydelse mod menneskeheden.

Nedlæg NATO!

"overflødig skadevirkning “… ?

Kan vi ikke lige få specificeret hvad overflødig betyder? Taler vi smadrede hoveder, flyvende kropsdele eller hvad? Hvad med de indre organer?

Beklager de ubehagelige associationer, men det er jo nu engang hvad vores skattekroner går til p.t.

Men en anden ting er jo at FN bruger forarmet uran dernede også. Hvorfor kan vi ikke læse noget om dette i massemedierne?

Se mere om morarmet uran brugt af FN her:
http://www.prisonplanet.com/depleted-uranium-a-strange-way-to-protect-li...

http://www.thiscantbehappening.net/node/530

Skadevirkningerne fra både fosfor og forarmet uran er en utilsigtet bivirkning. Fosfor bruges dog også bevidst som skræmmemiddel, hvilket så strider mod alle de konventioner, som brugerne så ofte netop ikke har underskrevet. Uranen er så dejlig tung, og er billigt da da det er et forarbejdet restprodukt. Billigere og meget mindre bomber kan derfor effektivt ramme meget hårdere.

Militæret arbejder hårdt med at få en højere miljøprofil. Bionedbrydelige patron-rester, mindre udslip af gasser under affyring etc - og de sparer meget gerne på brændstoffet. Fokus ligger selvfølgelig på soldaternes eget arbejdsmiljø, og ikke hos modtagerne af koncernens produkter.

Denne skødesløse omgang med slutbrugerens miljø medfører, at hvis egne soldater ikke når at blive påvirket i arbejdstiden, er det pisseligegyldigt med langtidsvirkningerne hos dem, der må leve med krigens efterladenskaber. På dette punkt mangler i høj grad en FN konvention - eller at punktet om at "beskytte civile" bliver taget rigtigt alvorligt...

Kristian Jensen

Artiklen viser tydeligt hvor svært det er for journalister at lave kvalificeret dækning af omstændighederne i så fjernt et land. Det problem, der skitseres i indledningen bliver kvalificeret tilbagevist af militæreksperterne og man står med en udtalt "Nå"-fornemmelse..

Der er grundlæggende mangler i mediedækningen af vores krige. Der synes at være en dikotomi i sprogbruget, hvor der bruges positiv-ord og negativ-ord.

Ord som "præcisions-bombning" og "forskel" skal få os til at stole på den rene og smukke krig, mens modstandernes "drab på civile" og "tortur" har til formål at åbne øjnene for krigens reele omkostninger. Problemet er tidsperspektivet, hvor krigen nødvendigvis allerede må være igang, før krigsmodstanderne kan føre bevis for deres argumenter.

Et andet problem med vores krigsførelse er, at argument og årsag aldrig synes at holde. Argumenter som Libysk frihed og demokrati er fine, men folk i Bahrain er vi pisse ligeglade med. Vi tør ikke engang give Saudi-Arabien en løftet pegefinger. Kan det være pga. olie? - jeg tror det nok. Jeg tilslutter mig at argument følger årsag, men NOGLE må være nervøse for at krigstilslutningen falder, når sandheden skal frem.

Tom W. Petersen

Henrik Funch
Jeg kan ikke se meget heppekor i Informations artikler om krigen i Afghanistan - eller Irak, for den sags skyld.

Extra! Extra! Read all about it:

WAR IN AFGHANISTAN CAN BE HAZARDOUS TO HEALTH OF THOSE BOMBED

The scoop of the year--thanks, WikiLeaks!

"Krigsforbrydelser" er og bliver noget, som kun tabere og underordnede syndebukke dømmes for!

Hvis man absolut vil i krig, bør man derfor være meget sikker på ikke at ende i en af disse kategorier. Så kan man til gengæld slippe godt fra hvad som helst.

Og der er næppe nogen undtagelse for krigsliderlige "humanistiske" velgørenhedsgeneraler, som vi jo desværre har mange af for tiden.

Ole Halvorsen

Jeg var imod denne anvendelse af Hvid Fosfor, da Israel brugte den og er selvsagt imod uanset, hvem der er uetisk nok til at bruge dette og lignende våben.

Mark Pedersen

BUHU - vi har bedre våben end vores fjender! Det er snyyyyd - alle skal have præcis det samme, så kan de måske finde ud af at lege pænt!

Doublethink means the power of holding two contradictory beliefs in one's mind simultaneously, and accepting both of them.

Jeg kommer til at tænke på George Orwell`s citat om dobbelttænkning, når jeg hører politikere snakke om at vi er i Afganistan, var i Irak er i Libyen skal til Tibet, for at fremme Fred, demokrati og menneskerettigheder..

Altsammen mens flere og flere rettigheder bliver taget fra os danskere, hvem husker ikke klimatopmødet, hvor folk blev linet op som kvæg der skulle til slagting, for derefter at blive smidt i bur som dyr, alene pga af mistanke om de måske ville gøre noget, eller den måde politikerne løj os i krig i Irak, bombede hundredetusinde uskyldige mennesker drev millioner på flugt, altsammen for fred, demokrati og menneskerettigheder, eller når vi bomber med hvid forsfor og Uranium for freden og demokratiets skyld..

Jeg så at nu skal vi til Tibet for at fremme menneskerettigheder, mens vi selv udviser folk ulovligt, ikke giver statsborgerskab til folk der havde krav på det og sådan kan man efterhånden blive ved og ved og ved og ved...