Læsetid: 3 min.

Ouattara-tro styrker anlages for massakrer

Militsgrupper, der støtter Elfenbenskysten folkevalgte præsident, har myrdet i hundredvis af mennesker, beretter ivorianske flygtninge, der har søgt ly i Liberia — Røde Kors bekræfter overgrebene
Oprørstropper gør har sat en offensiv ind mod Abidjan i Elfenbenskysten for at anbringe den retmæssige vinder af valget i præsidentsædet. Men kampene kræver ofre undervejs.

Oprørstropper gør har sat en offensiv ind mod Abidjan i Elfenbenskysten for at anbringe den retmæssige vinder af valget i præsidentsædet. Men kampene kræver ofre undervejs.

Emmanuel Braun

4. april 2011

TOE TOWN, det østlige Liberia — »Jeg kan ikke tage hjem. Oprørerne har kanoner. Jeg har ikke en pistol. De dræber mennesker og voldtager kvinder. De kan dræbe børn eller tage små børn med sig og tvinge dem til at kæmpe. Det er umuligt. Jeg kan ikke tage tilbage.«

I de overfyldte liberianske flygtningelejre, klos op ad grænsen til Elfenbenskysten, er der tusindvis af skræmte civile, der deler den sorg og fortvivlelse, som Djeke Fulgence giver udtryk for, som han står midt i de støvede teltrækker i UNHCR's transitlejr for flygtninge i Toe Town, østlige Liberia.

Den 25-årige Djeke flygtede med sin kone, børn og andre familiemedlemmer, da oprørssoldater fra præsidentkandidaten Alassane Ouattara begyndte at skyde på hans hjemby Toulepleu. Djeke og hans naboer blev overladt til deres egen skæbne, da Gbagbo-regeringens soldater i området stak af og efterlod de lokale indbyggere forsvarsløse. Fire medlemmer af hans familie blev skudt og dræbt. De overlevende flygtede ind i det omkringliggende skovlandskab.

»Oprørerne kom med kanoner og begyndte skyde vildt over det hele,« sagde Djeke. »Jeg så mange sårede og døde mennesker.«

Hundredevis af lig

Internationalt Røde Kors (ICRC) bekræftede i weekenden, at mindst 800 mennesker er dræbt under voldshandlinger i den vestivorianske by Duékoué sidste uge. Dorothea Krimitsas, en talskvinde, siger til Reuters nyhedsbureau, at Røde Kors- embedsmænd besøgte Carrefour området Duékoué torsdag og fredag.

»Vores kolleger så hundredvis af lig,« siger hun. »Vi har stærk mistanke om, at dette er resultatet af omfattende voldshandlinger. Siden mandag er titusinder af mennesker flygtet fra området. Det er ikke første gang, at vi ser omfattende voldshandlinger i Duékoué.«

Dominique Liengme, lederen af ICRC's delegation i landet, siger i en erklæring: »Denne hændelse er særlig chokerende i sin rækkevidde og brutalitet.«

I transitlejren i Toe Town er tilstanden af chok og frygt håndgribelig. Bange og traumatiserede strømmer nye mennesker ind i lejren dag for dag. Der kommer konstant rapporter om brutale angreb på landsbyer begået af oprørere bevæbnet med geværer og macheter. Deres ordrer lyder ifølge flygtninge på at »dræbe alle og enhver«. Der er endda beretninger om kannibalisme blandt oprørsstyrkerne.

Rosalie Ziminin, også fra Toulepleu, greb ethvert medlem af sin familie, hun kunne få fat på, da de Ouattara-tro oprørere ankom. Femten af dem klarede at redde sig til transitlejren, men to af hendes børn — i alderen to til fem — forsvandt i det kaos, som brød løs, da de flygtede angrebet. Hun aner stadig ikke, hvor de er.

Som så mange andre ivorianere har Rosalie ikke glemt ødelæggelserne under Elfenbenskystens sidste borgerkrig i 2002. Hun mistede alt under kampene, der kostede både hendes mor og far livet.

»Jeg havde kun lige bygget mit liv op på ny. Nu har jeg mistet alt, igen, og jeg ønsker ikke at tage tilbage.«

Strømmer ind i Liberia

Over 100.000 ivorianere har søgt tilflugt i Liberia, i takt med at oprørerne har bevæget sig sydpå mod Abidjan. De fleste får logi og kost hos Liberias familier. I nogle af de mindre, mere fjerntliggende landsbyer er 20 ivorianske flygtninge for hver lokal liberianer.

12-årige Alice Bomie nåede at redde sig over grænsen med sin mor og bror. Familien blev skilt fra hendes søster, og de havde ikke andet valg end at flygte uden hende. Nu er de blevet indkvarteret hos en liberiansk familie i landsbyen Gbei Vonwei, nordøst Liberia. Her sidder hun uden for landsbyskolen i en iturevet blå kjole — det eneste, hun ejer — og fortæller om de lig, hun så, da hun løb gennem byen Danane.

»Jeg så mange døde mennesker. Det gør ondt i mit hjerte, når jeg tænker på min søster.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu