Læsetid: 4 min.

Populister kan tabe som regeringsparti

Populistpartiet Sannfinländerna er stormet ind i den finske Riksdag og kan nu for første gang se frem til ministertaburetter. Men den populistiske strategi kan give bagslag og betyde, at partiet hurtigt ryger ud igen
Den karakteristiske fronfigur for De Sande Finner, Timo Soini, skal ifølge eksperter træde varsomt, hvis hans parti skal have mulighed for at beholde den store vælgertilslutning og dermed de glade ansigter

Den karakteristiske fronfigur for De Sande Finner, Timo Soini, skal ifølge eksperter træde varsomt, hvis hans parti skal have mulighed for at beholde den store vælgertilslutning og dermed de glade ansigter

JONATHAN NACKSTRAND

20. april 2011

Det historiske Riksdagsvalg i Finland mangedoblede det populistiske parti Sannfinländernas mandater, og de fleste politiske kommentatorer i Finland er enige om, at partiet med den karismatiske Timo Soini i spidsen sandsynligvis bliver regeringsparti. Men ministerposterne er langt fra gratis for Timo Soini, der kan forvente at skulle opgive en række af partiets mærkesager. Det skyldes den stærke tradition i Finland for flertalsregeringer, forklarer Åsa Bengtsson, der er docent i statskundskab ved Åbo Akademi i Finland.

»Når man går med i en regering, der består af partier med mange forskellige opfattelser af, hvilken politik, der skal føres, må man samtidig gå med til en række kompromisser,« siger hun.

Og de mange kompromisser bliver en stor udfordring for partiet, vurderer Bengtsson.

»Timo Soini er meget populær, og alle lytter til ham, men hans medlemmer får svært ved at leve op til alt det, han lover. På den måde kommer de ikke til at indfri vælgernes forventninger. Derudover bliver arbejdet i Riksdagen hårdt, fordi de er så forskellige, og det bliver svært for Soini at holde sammen på partiet.«

Sannfinländerna er gået til valg som et populistisk protestparti, der vil gøre op med de gamle etablerede partiers politiske linje. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget partiet reelt får mulighed for at ændre.

»En stor del af vælgerne, som har stemt på sandfinnerne, er trætte og frustrerede af den politik, der er blevet ført de seneste 15 år. Derfor har de en masse forventninger om, at kursen i finsk politik skal ændres. Men det tager tid, og det tror jeg ikke, alle partiets vælgere er klar over,« siger Åsa Bengtsson.

Strategi

Det er ikke første gang, et populistisk parti sidder med i en finsk regering. I 80'erne sad Finlands Landbrugsparti i regering ad flere omgange, men netop magten endte med at blive partiets endeligt. Partiet havde ingen reelle politiske visioner, men jagtede i stedet de utilfredses stemmer og kunne derfor ikke levere politiske resultater.

Åsa Bengtsson peger igen på den finske tradition for flertalsregeringer som en del af forklaringen.

»I det system er der ikke noget parti, der kan få hele sin dagsorden ført ud i livet. Så en nem måde at skuffe vælgere på er faktisk at gå med i en regering, fordi man ikke kan levere det, man har lovet. Det er sket før, og det sker sandsynligvis også igen,« siger hun, og uddyber:

»Det er en strategi, der er blevet brugt flere gange i Finlands historie, når vi har haft de her populistiske partier. Både i 70'erne, i 80'erne og nu igen i dag. De etablerede partier vil højst sandsynligt tage dem med i en regering og så presse dem til kompromisser, der vil koste stemmer,« siger hun.

Hun bakkes op af Jussi Kurunmäki, der er politolog og har kommenteret valget for Sveriges Radio.

»Det er en måde at komme af med dem på, fordi man regner med, at de fejler i sidste ende. Det er meget usandsynligt, at de kan bevare den her popularitet.«

Med magt tabes stemmer

Timo Soini har bevist, at det i en krisetid er let at score stemmer, hvis man kan sit håndværk som populistisk politiker. Men de store udfordringer kommer med magten, og det ved Soini, der selv var partisekretær i Finlands Landbrugsparti. Derfor må han også overveje, om partiet overhovedet har gavn af at sidde med i en regering.

»Nogle peger på muligheden for, at Timo Soini vil forsvare sine interesser så hårdt, at han ikke kommer med i regeringen. Hvis det sker, bliver partiet sandsynligvis endnu større og vinder endnu flere stemmer ved næste valg,« siger Åsa Bengtsson, og uddyber:

»Det er på en måde det, der er hændt Dansk Folkeparti. Men i Danmark er der en anden tradition for mindretalsregeringer, og det betyder, at man kan være i opposition og stadig have stor indflydelse. I Finland har oppositionspartierne ingen indflydelse.«

Mister opbakning

Alt tyder da også på, at Sannfinländerna kommer til at sidde med i den kommende regering. Spørgsmålet er så, hvor mange dagsordener det vil lykkes partiet at trumfe igennem. Ifølge Åsa Bengtsson er partiets største og vigtigste chance social-politikken.

»De kan ændre noget, hvis socialdemokraterne er med i regeringen. De har fælles interesser hvad angår socialpolitikken, og hvis det lykkes dem at ændre den markant, kan de beholde en del af populariteten. Men det bliver meget svært for dem at få samme resultat næste gang,« siger hun

Hun vurderer dog samtidig, at det bliver det mere end svært for partiet at indfri det helt store løfte om et opgør med EU-politikken og lånepakkerne til de gældsramte medlemslande.

»Jeg tror ikke, de får indflydelse på EU-politikken, selvom det er en mærkesag for dem. Det er et kompromis den kommende statsminister Jyrki Katainen og Samlingspartiet meget nødigt indgår.«

Jussi Kurunmäki mener heller ikke, partiet kommer til at ændre den politiske kurs markant, men peger i stedet på, at partiet kan ændre selve den politiske kultur.

»De kan være med til at ændre den politiske kultur og f.eks. flytte grænserne for, hvad der er acceptabelt at sige og måden, man taler på.

Og hvis den politiske kultur ændrer sig, vil det også ændre landet skridt for skridt i det lange løb,« siger han, men spår samtidig, at partiet vil opleve en tilbagegang ved næste valg:

»Jeg vil være meget overrasket, hvis de er lige så succesfulde om fire år, hvis de er med i regeringen. Det tror jeg ikke vil ske.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En Finsk ven skrev "Sand-Finnerne er bange for fremmed kultur. Sand-finnerne tror det vil ødelægge Finland. Sand-finnerne konsumerer hver aften 8 timers Amerikansk fjensyn."

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Ja, og de rigtige finner går jo også med kniv i støvlen... bortset fra det, så er jeg enig i artiklens indhold.

Flere af de nyvalgte for Sannfinländarna er tidligere medlemmer af "neo-nazi grupperingen" Suomen Sisu. Vurderingen af gruppen er ikke min, men Rigspolitiets under en dom ved Pressenævnet.

Chris David Bonde Henriksen

Det er trist at populistiske partier på højrefløjen vinder frem flere steder i Europa, men der er nok en reaktion mod EU's fornægtelse af de suveræne stater. EU er desværre ikke så demokratisk, som man kunne ønske og afstanden til Bruxelles og Strassbourg føles lang for finner, balter og polakker. Jeg var sidste år i Ungarn, hvor et rent fascistisk parti er på fremmarch.
Måske er vi på vej tilbage til 30'erne? Jeg håber det dog ikke.

@Chris
Det er stensikkert det, der er ved at ske, spørgsmålet er bare hvordan en kommende fascistisk verdensorden kommer til at udarte sig. Jeg tror næppe på en genopførsel af KZ-lejrene, men jeg tror på at vedvarende chikane, etnisk opdeling og mere lukkede grænser (bl.a. som følge af eskalerende klimaforandringer, nu hvor verdenssamfundet snart er ved at opgive at finde en løsning) hører til fremtiden, hvor solidariteten mellem mennesker i samfundet mangler.

Det eneste der kan modvirke fascismen effektivt er nu engang opbygningen af revolutionære massebevægelser, men så længe dette ikke er på den politiske dagsorden, ser verdenen sort ud. Og vi skal slet ikke regne med at de borgerlige gider røre en finger for at modvirke antidemokratiske tendenser. Forslag til konkrete strategier: http://www.marxisme.dk/arkiv/sparks/aldrig/