Nyhed
Læsetid: 3 min.

Professionel populist bag jordskredssejr

Jordskredssejren til Sannfinländerna i Finland skyldes partiets evne til at føre effektiv populistisk politik i en tid plaget af krisementalitet og modstand mod EU og globalisering. Partiet er mere populistisk og nationalistisk end højreorienteret, siger iagttagere
'Jeg er en tålmodig mand, og nu er min tålmodighed blevet belønnet,' lød partileder Timo Soinis (nr. to fra venstre) reaktion på det finske valgresultat. Soini har været en del af finsk politik siden 1980'erne, og søndag sikrede hans parti sig 39 mandater og kommer med stor sandsynlighed med i en kommende regering.

'Jeg er en tålmodig mand, og nu er min tålmodighed blevet belønnet,' lød partileder Timo Soinis (nr. to fra venstre) reaktion på det finske valgresultat. Soini har været en del af finsk politik siden 1980'erne, og søndag sikrede hans parti sig 39 mandater og kommer med stor sandsynlighed med i en kommende regering.

MARTTI KAINULAINEN

Udland
19. april 2011

Nationalistpartiet Sannfinländernas (De Sande Finner, red.) kunne søndag fejre en historisk valgsejr med en femdobling af stemmeprocenten. Partiet er nu landets tredjestørste, og kommer efter al sandsynlighed med i den kommende regering.

»Jeg er en tålmodig mand, og nu er min tålmodighed blevet belønnet,« lød partiets leder og stifter Timo Soinis reaktion på jordskredssejren.

Og der er noget om snakken. Soini har været en del af finsk politik siden 1980'erne, men Sannfinländerna har aldrig haft afgørende indflydelse. Men efter valget får partiet nu 39 mandater mod de fem, partiet har haft indtil nu.

Historien om en jordskredssejr til et nationalpopulistisk parti i Finland leder umiddelbart tankerne hen på Dansk Folkeparti og Sverigedemokraternas succeser. Men selv om Morten Messerschmidt (DF) i går kunne fortælle, hvordan Dansk Folkeparti og Sannfinländerna ligner hinanden på det ene punkt efter det andet, er der forskelle. Udlændinge og integrationsdebatten har ikke fyldt nær så meget i den finske valgkamp, som den gør i Danmark.

Selv om Sannfinländerna er det mest fremmedfjendske parti i Finland, er det ikke en mærkesag, siger Göran Djupsund, der er professor i statskundskab ved Åbo Akademi.

»Det er mest et par kandidater i Helsinki-området, der har haft decideret indvandrerfjendskhed som mærkesag. For majoriteten af kandidaterne er det ikke en mærkesag,« siger han.

»De er ikke et søsterparti til Dansk Folkeparti, men nærmere en kusine. Timo Soini har insisteret på, at det ikke er et yderligtgående højreorienteret parti. Og det kan man give ham ret i, selv om der er et element af fremmedhad i partiet. Men det er ikke noget, han har bragt ind,« siger Timo Harakka, der er journalist og forfatter og arbejder for YLE, den finske pendant til Danmarks Radio.

70'er-retorik

Det altoverskyggende emne i det netop overståede finske Riksdagvalg har været EU. Mens gældskriserne hærger i Europa, mister finnerne selv deres job, og det har givet gødning til en skepsis over for hjælpepakkerne til Grækenland, Irland og Portugal.

Samtidig har globaliseringen nået det finske marked, og store dele af industrien er flyttet til udlandet. Det har skabt en arbejdsløshed på 9,5 procent, som påvirkes af billig arbejdskraft fra Estland.

Det er især gået ud over befolkningen i landområderne, og mens den sydlige del af landet med Helsinki i spidsen har orienteret sig internationalt, er Timo Soini gået i den modsatte retning. Det har tiltalt befolkningen i landområderne, siger Göran Djupsund.

»Folk har følt, at regeringen har vendt dem ryggen. Nu kommer Soini med den her socialdemokratiske 70'er-retorik og siger, at staten skal tage hånd om alle, der har det dårligt. Det er et budskab, som man ikke har hørt fra socialdemokraterne de seneste 15 år, men det er det, folk har villet høre,» siger han og uddyber:

»Soini bruger denne her gamle retorik og knytter den med fremmedfjendtlighed, og på den måde sælger han tryghed og nostalgi.«

Timo Soini har, som den erklærede populist han er, simpelthen formået at overtage en stor del af arbejderbevægelsens stemmer.

»Arbejderne er typisk ikke internationalt orienteret og har fordomme om fremmede. Sociologisk ville de tilhøre venstrefløjen, men kulturelt set mener de ikke, de passer til de internationale, kosmopolitiske og i nogen grad elitære socialdemokrater,« siger Timo Harakka.

Så var der jackpot

Timo Soini er for tiden EU-parlamentariker, men har også siddet i den finske Riksdag tidligere. Han var med til at stifte Sannfinländerna for 14 år siden.

En stor del af Soinis populistiske stil er forankret i den retorik, han bruger, fortæller Göran Djupsund.

»Han er, som alle andre populister, en retoriker, der forenkler og taler folkets sprog. Men han er klogere, end han fremtræder, og betegnes af mange som både kompetent og meget kyndig.«

»Han er sådan en Don Quixote-type, selv om han mere ligner Sancho Panza. Han har været en del af finsk politik i lang tid og har altid været en jokerfigur. Denne gang fik han så jackpot,« siger Timo Harakka.

Jackpotten, der altså består af 39 mandater til Riksdagen, går dog en tid fyldt med udfordringer i møde. Den populistiske linje betyder, at partiets har et hav af mærkesager, der varierer fra kandidat til kandidat.

»Den store udfordring kommer i det lange løb. Lige nu er der hvedebrødsdage, og alle er glade. Men skal han med i regeringen, må han sortere i sine sager, for han kan ikke få dem alle sammen igennem. Og det kommer nok også til at koste nogle vælgere,« siger Göran Djupsund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I kære danskere, slå nu ikke fast at de såkaldte Sande Finner ikke er fremmedfjendtlige. Thi selvom der ikke er nogen indvandring at tale om i Finland, er det ret så meget det, der nu tales om.

Kig på Jussi Halla-Aho, som var 'De Sande Finners' store stemmemagnet i Helsingfors, Han fører et raffinert men agressivt racistisk og kulturchauvinistisk ræsonnement, som gærne vil fremstå som 'videnskabeligt'. Det om noget giver uhyggelige reminiscenscer om forsvundne tider.

Eller: kig på diskussioner og communities for eller emod 'De Sanne Finner' (forsøg at forstå finsk!). Der drejer det sig også mest om såkaldte indvandringsspørgsmål.

Nationalisternes kamp mod globaliseringen, minder i den grad om kirkens modstand mod videnskaben i sin tid.

Tiden er rent fra dem, de har bare ikke opdaget det.

Kære Jussi Ranta: Olen tanskalainen - og jeg tror, du har ret i dine betragtninger.
Hvad der støder mig umiddelbart mest ved "De Sande Finner" er selve navnet.
Tages det bogstaveligt, betyder det jo, at partiet ikke betragter de øvrige 81 pct. af vælgerne som "sande finner".
Og så er vi tilbage ved f.eks. nazisternes store optagethed af "renhed", og at "det urene" skulle "renses ud" af "folkelegemet".
At Dansk Folkeparti jubler over deres "kusiner" kan derfor næppe undre. De betragter sig jo også som "ægte danskere", mens alle vi andre er "besmittede" af "fremmede tanker og idéer".

Christian Olesen

Ja, det kan vi jo takke neoliberalisterne og globaliseringen for.

'Arbejdere har fordomme om fremmede'

Hvis de stjæler mit arbejde ved at tilbyde det til 200 US-dollars om måneden ? JA, I HELVEDE har jeg 'fordomme' om fremmede !! Tænk lige over det næste gang du sidder i et fly, på første klasse, på vej til et eller andet møde med Al Goretex i 'Det Internationale Samfund' ....

Om Sannfinländarna ulyst til udlændinge skal kaldes en mærkesag, skal jeg ikke kunne afgøre, men partiet har som det eneste stemt imod nye love om indvandring i Finland, da det ønskede væsentlige stramninger. Så de skal nok blive bedstevenner med Pia.