Læsetid: 3 min.

Putin presser på for dansk-russisk samarbejde i Arktis

Russiske Gazprom presser på for Mærsk-samarbejde om banebrydende arktisk boreudstyr. Samarbejdet kan få afgørende betydning for også Ruslands politiske velvilje til at løse slagsmålet om Nordpolen
Ejerforholdene på Nordpolen har længe været et ulmende stridspunkt, men Rusland er på det sneste begyndt at vise vilje til kompromisser.

Ejerforholdene på Nordpolen har længe været et ulmende stridspunkt, men Rusland er på det sneste begyndt at vise vilje til kompromisser.

29. april 2011

Dansk-russiske grænsestridigheder om Nordpolen kom måske ét skridt nærmere en løsning, da Ruslands ministerpræsident Vladimir Putin tirsdag gæstede København.

Under besøget lagde Putin og den russiske gas- og oliegigant Gazprom nemlig maksimalt pres på danske Mærsk for at få et samarbejde i Arktis, og det vil med stor sandsynlighed også føre til tættere politisk samarbejde.

Journalist og forfatter Martin Breum kalder det »rasende interessant«, hvis Gazprom og Mærsk skal til at samarbejde om at bore efter olie og gas i de isfyldte farvande.

»Det kan få den effekt, at Rusland bliver mere interesseret i et fredeligt samarbejde, også på den politiske front, selvom der formentlig resterer en interessant knast i spørgsmålet om selve Nordpolen,« siger Martin Breum, der netop har udgivet bogen Når isen forsvinder om Danmark som stormagt i Arktis.

Ud over Statsministeriet og Amalienborg var A.P. Møller-Mærsks hovedkvarter på Esplanaden det eneste sted, Putin aflagde besøg. Med sig på den røde løber havde han den øverste chef for Gazprom, Alexei Miller. I dagene op til besøget havde først den russiske ambassadør i Danmark og siden den russiske vicestabschef offentligt luftet muligheden for, at Mærsk Olie & Gas ville underskrive en samarbejdsaftale om Arktis allerede under statsbesøget.

Det norske eksempel

Konkret vil Gazprom være med til at udvikle særligt boreudstyr, som kan bore brønde i Arktis året rundt, og det er banebrydende.

Det arktiske område gemmer omkring en fjerdedel af verdens olie- og gasreserver, men ingen har endnu udviklet teknologien til at hente dem op i de isfyldte farvande. Det er det problem, som Mærsk efter eget udsagn har fundet en »kreativ løsning« på.

Ifølge begge selskaber er der dog et stykke vej endnu, inden et samarbejde kan blive en realitet.

Men hvis det gør, skal det også ses som en politisk tilnærmelse, mener generalmajor og senioranalytiker Karsten Møller fra Dansk Institut for Internationale Studer.

»Når et firma som Gazprom, som har Putins allerstørste interesse, ønsker at indgå en aftale med Mærsk, så er det fordi man også ønsker at udvikle forbindelserne til Danmark,« siger han.

At russisk forretning og politik hænger nøje sammen i Arktis, kunne man konstatere, da præsident Dmitrij Medvedev sidste år gæstede Norge. Her kunne han og den norske statsminister, Jens Stoltenberg, pludselig blive enige om grænsedragningen i Barentshavet, som der ellers har været strid om i 40 år. Ifølge Martin Breum hænger det formentlig sammen med, at Rusland vil sikre et godt forhold til norske Statoil, der er længst fremme teknologisk med at udvinde olie og gas i Arktis og nu også er involveret i udvikling af de russiske gasfelter.

»Det er jo utroligt, at det pludselig lykkedes. Men det er så vigtigt for Rusland, at få olien og gassen til at fungere i Arktis. Og den aftale i Bar-entshavet er et tegn på, at Rusland er meget stærkt indstillet på, at man også trækker grænserne i det Arktiske Ocean stille og roligt uden nogen form for skænderi,« siger Martin Breum.

På samme måde kan den økonomiske interesse for Mærsk sikre et bedre dansk-russisk politisk samarbejde i Arktis, siger Karsten Møller.

»Der er ingen tvivl om, at det kan lægge grunden til et nærmere samarbejde om de problemer, der derudover er i det arktiske med at beskytte miljøet og sikre skibstrafikken,« siger han.

Problemet Nordpolen

Den største knast i forholdet er spørgsmålet om Nordpolen, hvor Danmark og Rusland har overlappende krav. Efter planen vil Danmark i 2014 stille krav til FN om havbunden ved selve Nordpolen, hvor en russisk ekspedition i 2007 plantede det russiske flag. Rusland har allerede fremført sit krav, der går helt op til Nordpolen, men ikke om på den anden side, som det danske krav.

På tirsdagens pressemøde blev grænsestridighederne ikke nævnt, men Arktis var på dagsordenen, afslørede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Vi har drøftet muligheden for tættere bilateralt samarbejde i Arktis, blandt andet på forskningsområdet. Det deltager Danmark gerne i,« sagde han.

Kampen om selve Nordpolen gælder ikke gas og olie, som mange tror. Langt størstedelen af reserverne findes allerede inden for de veldefinerede grænser i Arktis. Men Nordpolen har enorm politisk værdi, og ikke mindst symbolsk værdi for især den russiske nation, forklarer Martin Breum.

Derfor har han svært ved at forestille sig, at russerne blot stiltiende vil affinde sig med, at Danmark får godkendt kravet, så Rusland slet ikke har adgang til Nordpolen.

»Hvis Danmark også er interesseret i et godt forhold, så kunne man forestille sig en situation, hvor den danske regering får diskrete forespørgsler om at finde andre løsninger for selve Nordpolen,« siger han.

Næste gange de to lande mødes er i Nuuk i Grønland, hvor der er møde i det Arktiske Råd 12. maj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu