Nyhed
Læsetid: 4 min.

Sandhedens øjeblik for Syrien

Nye drab og forsvindinger minder de syriske demonstranter om et sort kapitel i landets historie - men styrets magtdemonstration synes denne gang at være uden virkning
Nye drab og forsvindinger minder de syriske demonstranter om et sort kapitel i landets historie - men styrets magtdemonstration synes denne gang at være uden virkning
Udland
26. april 2011

I 29 år har syrerne været fortrolige med udtrykket 'Hama-reglen', koden for en blodig massakre i landets fjerdestørste by i 1982, der kvalte et islamisk-inspireret oprør og efterlod Hamas historiske bydel i ruiner. Indtil for fem uger siden har Hama-reglen fungeret som effektiv vaccine mod alle tilløb til oprør mod det siddende styre, men det er slut nu. Dengang gik ingen syrere på gaden efter massakren det gør de nu i tusindvis.

I går fik indbyggerne i Damaskus-forstaden Douma og Dara'a, den sydlige provinsby, hvor protesterne begyndte for fem uger siden, en påmindelse om Hama-reglen, da kampvogne og sikkerhedsstyrker rykkede ind med artilleri og tusinder af bevæbnede mænd. Samtidig har styret indledt en arrestationsbølge af mistænkte 'terrorister', og ifølge lederen af den syriske menneskeretsorganisation Insan, Wissam Tarif, er 217 personer sporløst forsvundet.

Værst gik det til i Dara'a, fortæller øjenvidner til de internationale nyhedsbureauer. Mindst en snes demonstranter blev dræbt, mens de gik i begravelsesoptog med ofre for påskens demonstrationer, hvor sikkerhedsstyrker angiveligt skød på ubevæbnede aktivister. Videoer på YouTube viser, hvordan folk spredes under beskydning. Nogle bliver liggende, mens andre søger dækning bag døde og sårede. I alt er mindst 120 dræbt i uroligheder over hele Syrien langfredag og de følgende påskedage, hvor styret lukkede grænsen til Jordan og mobiliserede fjerde panserdivision kommanderet af Maher al-Assad, en lillebror til præsident Bashar al-Assad, og ifølge iagttagere mere militant i synet på de metoder, der kan anvendes til at bringe de voldsomme demonstrationer til ophør, end sin vaklende bror i præsidentpaladset.

Tegn på opløsning

Men påsken blev det sandhedens øjeblik for Bashar al-Assad, der i sidste ende meget vel kan blive afgørende for hans og regimets overlevelse. De første tegn på opløsning er rapporteret fra Dara'a, dels er byens to parlamentsmedlemmer udtrådt af politik i protest mod nedskydning af deres vælgere. Også Dara'as religiøse (og statsansatte) leder, mufti Abdularahman Abazeid, er trådt tilbage i protest.

Maher al-Assad og svogeren, Assef Shawkat, en efterretningschef, der de senere år har holdt en lavere profil, efter at han blev mistænkt for meddelagtighed i mordet på den libanesiske sunnileder Rafik Hariri i 2005, øver ifølge The New York Times en afgørende indflydelse på præsidentens manøvrer i den stedse dybere krise mellem regent og regerede.

Disse manøvrer følger samme mønster, som det er tilfældet i de øvrige arabiske diktaturer under pres, nemlig på den ene side at imødegå demonstranterne med en blanding af vage reformløfter og konkret vold og på den anden side at appellere til allierede ved at fremstille krisen som sekterisk bestemt, altså som en konflikt mellem sunni-militante og 'udenlandske infiltratorer' over for de styrende, alawitterne, og deres de facto allierede i de kristne menigheder. Syriens befolkning på 23 mio. er sammensat af 70 pct. sunnier, 8-10 pct. kristne, 12 pct. alawitter og 8-10 pct. kurdere i det nordøstlige hjørne mod Irak og Tyrkiet, hvor det også er kommet til sammenstød.

Undervejs i forløbet, der som nævnt indledtes i Dara'a, da 15 unge mennesker blev anholdt og fik bank på politistationen, har præsidenten fyret regering, guvernørerne i Dara'a og Banyia, en sunni-kystby, hvor kampvogne blev sat ind i sidste uge, og har gradvist dekreteret en række reformer eller om man vil: indrømmelser spændende fra lønforhøjelse til alle offentligt ansatte til løfter om ytrings- og pressefrihed, frie partidannelser, ophævelse af den 48 år lange undtagelsestilstand og retten til fredelige demonstrationer. Parallelt hermed er demonstranternes paroler eskaleret fra krav om frihed og reformer til krav om præsidentens afgang og hans magtbase, Baath-partiets, ophør som forfatningsretligt ledende parti.

Tættere på borgerkrig

Bashar al-Assad, som tidligere faktisk nød en vis popularitet, er konsekvent kommet for sent med sine indrømmelser, der heller ikke har haft karakter af tilbundsgående demokratiske ændringer således er undtagelsestilstanden erstattet af stram terrorlovgivning, ligesom der ikke er blevet rokket ved Baath-partiets ledende rolle.

Kun konkrete skridt til frie valg og ændring af forfatningen, der giver det nuværende gummistempel-parlament konkrete magtbeføjelser på bekostning af præsidenten, kan nu redde Syrien fra borgerkrigslignende tilstande. For Bashar al-Assad træder næppe tilbage frivilligt.

Jesper Berg, dansk forfatter med mangeårig bopæl i Damaskus, siger således, at det ser ud, som om ingen af parterne vil bakke ud af konflikten. Han fortæller, at der i påsken var meget stille i Damaskus, hvis centrale bydele fremdeles er rolige. Folk er inden døre, og økonomien er nærmest nulstillet.

Men Jesper Berg vil ikke give et bud på, om styret er nær ved endestationen:

»Regionalt er der interesser, der ønsker at bevare det nuværende styre. Det er ikke utænkeligt, at Iran, der er allieret med Syrien, vil overveje at gribe ind, hvis der foreligger en invitation fra en allieret. Heller ikke Hizbollah (det shia-muslimske parti med egen milits i Libanon, red.) vil se roligt til, hvis det syriske regime forvitrer, men være villig til at hjælpe. Både Iran og Hizbollah er afhængig af, at al-Assad fortsætter ved magten.«

Denne vurdering understøttes af, at Iran er meget tavs omkring udviklingen i Syrien, hvorimod iranerne kræver indgreb mod det sunnimuslimske monarki Bahrain, som iranerne beskylder for undertrykkelse af det bahrainske folk. I Libanon er der meget delte meninger den vestligt orienterede 14. marts-bevægelse støtter oprørerne i Syrien, de shia-muslimske og kristne partier i den syrisk støttede 8. marts-bevægelse har købt al-Assads tese om, at Syrien er offer for et internationalt komplot, og at det skal nedkæmpes. USA og Storbritannien har efter en tids tøven hævet stemmerne. I går meddelte Washington, at sanktioner mod »ledende syrere« overvejes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

McCain-Hillary in 2009: Libya is "An Important Ally in the War on Terrorism", Gaddafi is "a Peacemaker in Africa"

Man har et standpunkt, indtil man har et nyt!!

http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=24489