Læsetid: 3 min.

Stasi-jæger rydder ud i egen rede

Ikke færre end 47 medarbejdere på det tyske Stasi-arkiv har selv en fortid som uofficielle meddelere for den berygtede østtyske sikkerhedstjeneste. Nu vil arkivets nye leder gøre noget ved problemet
29. april 2011

BERLIN Da borgerrettighedsforkæmperen Roland Jahn i slutningen af halvfjerdserne blev fængslet af den østtyske sikkerhedstjeneste Stasi for statsundergravende virksomhed, lovede han sine fangevogtere en ting: »En skønne dag kommer jeg ud, og så vil jeg fortælle jeres børn, hvad det er, I har gjort«.

For godt en måned siden tog Roland Jahn et syvmile-skridt mod indfrielsen af sit løfte, da han tiltrådte som leder af det tyske Stasi-arkiv, der siden begyndelsen af halvfemserne har tilvejebragt en lavine af sandheder om DDR-statens spionage mod sine egen borgere.

Men der findes også ubehagelige sandheder om Roland Jahns nye arbejdsplads. Under Jahns forgænger kom det for dagens lys, at stasiarkivet, der sorterer under det tyske indenrigsministerium, har en række tidligere Stasi-meddelere, de såkaldte 'uofficielle medarbejdere', ansat til at assistere arbejdet med at opridse omfanget af den østtyske sikkerhedstjenestes forbrydelser.

Netop deres fortid i Stasi har gjort de 47 særligt egnede til at navigere i det komplekse arkivsystem, som det østtyske Ministerium for Statssikkerhed efterlod sig. Men den forklaring godtages ikke af offersammenslutningen 'Opferverbände kommunistischer Gewaltherrschaft, der har kaldt ansættelsen af de tidligere Stasi-medarbejdere for en skandale, der underminerer arkivets ellers forbilledlige opklaringsarbejde.

»Det er folk, man har taget med åbne øjne. Typisk arkivfolk eller vagtfolk,« forklarer DDR-eksperten Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet. »De har i årevis været et stridens æble mellem arkivet og ikke mindst de forskellige offersammenslutninger. Udefra betragtet er det en enormt symbolsk debat omkring de tidligere Stasifolk. De er blevet omdrejningspunkt for, hvordan man diskuterer DDR og SED-diktaturet.«

Et slag i ansigtet

Hensynet til DDR-regimets ofre får nu Roland Jahn til at indlede sin embedsperiode med et forsøg på at bilægge striden ved at stryge de belastede medarbejdere af lønningslisten. Ved sin tiltrædelsestale i marts kaldte han den årelange ansættelse af tidligere stasi-meddelere for »et slag i ansigtet på ofrene« og gik dermed skarpt i rette med forgængeren Marianne Birthler, der gennem årene har tolereret belastede medarbejdere med henvisning til deres nytteværdi.

På Jahns opfordring skal det nu undersøges, om tysk arbejdsret tillader overførs-len af arkivmedarbejdere med en plettet fortid hos Stasi til tilsvarende stillinger hos andre forbundsmyndigheder. Jahn har selv talt med de implicerede i det, han kalder en 'venlig atmosfære', og han understreger sin respekt for deres arbejde. Men han udelukker ikke afskedigelser som en nødvendighed for at opretholde arkivets troværdighed: »Jeg kan ikke forsvare, at oplysninger om uofficielle Stasi-aktiviteter fører til fyringer hos andre, mens tidligere højtrangerende stasiofficerer arbejder hos os.«

Historikeren Thomas Wegener Friis udlægger Jahns ord som et varsel om en ny type ledelse af Stasi-arkivet

»Vi skal tænke på, at han kun er den tredje chef for Stasi-arkivet efter Birthler og Joachim Gauck, der ikke er vokset op i et demokrati, men i borgerrettighedsbevægelsen i et diktatur. Måske har de haft svært ved at se verden med vestlige øjne. Jahn boede i DDR, indtil han blev udvist til Vesten. Han forstår, at historien om DDR også er vestens historie. Det håber jeg, man begynder at se det som en europæisk historie.«

Skeletter i skabet

Jahns udmelding kommer i en perioder, hvor skeletterne rasler ud af skabene. I februar indgav stasiarkivets HR-chef Lutz Penetz bl.a. sin opsigelse efter fremkomsten af oplysninger om hans fortid som 17-årig Stasi-meddeler.

Ifølge Thomas Wegener Friis har den tyske debat en slagside, når det gælder Stasi i forhold til andre østtyske statsorganer som eksempelvis partiapparatet.

»Den eneste måde, man har kunnet ramme folk på, er, hvis de har arbejdet for Stasi. Derfor er partiet forsvundet ud i glemslens mørke. Folk i dag kan huske, at der er 47 folk i arkivet, der er blevet afsløret som stasi-spioner, mens ingen kan huske, hvem der er deres første Bezirkssekretär (magtfuld østtysk partifunktionær,
red.). Harman arbejdet i partiet, kan man gøre politisk karriere. Har man været spion ude på fabriksgulvet, er der lukket for det varme vand. Stasi er blevet symbolet på staten og ikke magtpartiet, som Stasi tjente. Derfor er det så følelsesladet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu