Nyhed
Læsetid: 5 min.

Strålingsfrygt breder sig i ødelagt by

Minamisoma ligger delvis inden for den evakueringszone, som strækker sig i en radius på 20 kilometer fra Fukushima-kraftværket– byens borgere overvejer nu om de skal forlade stedet for altid eller blive og genopbygge deres hjem
En øde gade, der løber gennem Minamisoma. Gaden ligger i en af de områder, der er blevet evakueret som følge af strålingen.

En øde gade, der løber gennem Minamisoma. Gaden ligger i en af de områder, der er blevet evakueret som følge af strålingen.

David Guttenfelder

Udland
14. april 2011

Ruindyngerne, der ligger strøet langs Minamisomas kystnære kvarterer, er tydelige vidnesbyrd om de enorme ødelæggelser, som tsunamien efterlod i sit kølvand, da den 11. marts skyllede hen over Japans nordøstlige kyst. En måned efter må denne vidtstrakte by i Fukushima-regionen konfrontere en anden og mere snigende trussel: Strålingsfare.

Minamisoma er en by, der lever i et radioaktivt limbo. Dens sydlige udkant rækker lige akkurat inden for den evakueringszone, som breder sig i en radius af 20 kilometer fra Fukushima Daiichi-atomkraftværk. Længere nordpå har indbyggerne fået besked på, at de bør holde sig mest muligt indendørs eller overveje at forlade området.

Tidligere på ugen meddelte Japans regering, at yderligere fem lokalsamfund, herunder endnu et boligkvarter i Minamisoma, vil blive omfattet af en udvidet evakueringszone, som inden længe vil blive indført på grund af stigende frygt for de langsigtede effekter af den stråling, som siver ud fra Fukushima-kraftværket.

En regulær folkeflugt

Allerede længe før anbefalingen om at forlade deres by kom, var størstedelen af Minamisomas 71.000 indbyggere på vej væk. Den første brinteksplosion på kraftværket satte gang i en masseflugt, som fik indbyggertallet til brat at falde til under 10.000.

Lamslåede borgere fik knap nok tid til at sørge over de 1.470 bysbørn, som er opført som døde eller savnede, før de besluttede at rømme deres hjem. Butikker og restauranter lukkede ned, leverandører nægtede at køre ind i byen, og i nogle få kaotiske dage var der ikke andre køretøjer på vejene end civilforsvarets lastbiler og de busser, som skulle føre evakuerede til deres midlertidige nødindkvarteringer i andre dele af Japan.

Regeringens talsmand Yukio Edano, insisterede på, at krisen ikke havde forvoldt direkte sundhedsskader hos de mennesker, som boede i nærheden af kraftværket.

»Ulykken er i sig selv meget alvorlig, men vi har sat alt ind på, at afværge skader på folks helbred.«

Hans påstand bakkes op af en nylig strålingsmåling i Minamisoma, hvor der blev registreret 0,9 microsievert i timen, hvilket er lidt mere end man udsættes for ved en CT-scanning, men forsikrer eksperterne ikke nok til at udgøre nogen umiddelbar trussel mod sundheden.

Nu føjer de nye evakueringsplaner yderligere usikkerhed til et lokalsamfund, der i forvejen er knuget af frygt.

Nogle beboere, som i første omgang blev evakueret, vender ikke desto mindre tilbage til området, beroligede af data, som viser, at strålingen er langt under fareniveau.

Folket skal genrejse byen

På et lokalt sundhedscenter tilbyder sundhedsarbejdere gratis strålingskontrol for beboere og besøgende.

»Folk her er allerede traumatiserede af minderne om tsunamien og kampen for at overleve den radioaktive krise,« siger Kyohei Takahashi, en gynækolog, som i første omgang forlod Minamisoma, men vendte tilbage et par dage senere.

Han kom tilbage for at finde patienter, der måtte undvære livsnødvendig pleje, og hospitaler, der var tømt for personale.

»I starten havde vi ingen mad eller medicin vi kunne ikke engang give intravenøse drop,« siger den 72-årige Takahashi.

»I begyndelsen var gaderne øde. Nu er der enkelte biler på vejen, og nogle butikker er genåbnet. Strålingsniveauet er meget lavt, men folk er stadig bekymrede for fremtiden. Det kan tage måneder, før tingene falder til ro. Indtil da kan jeg ikke gøre andet end at passe mit arbejde. Hvis vi alle arbejder sammen, skal vi nok få genrejst vores by, selv om det kommer til at tage år, og den nok aldrig bliver helt den samme som før.«

Medierne skaber panik

Krisen ved Fukushima Daiichi, der nu er opgraderet til samme maksimale farekategori som Tjernobyl-katastrofen, har skabt splittelse i det lokalsamfund, han betjener.

Yoshitaka Okawa, der har arbejdet for en underleverandør til kraftværket i 19 år, er en af de få, der blev tilbage i byen under hele krisen. Strålefaren giver ham ikke søvnløse nætter. Snarere frygter han for, at han med sine indtrængende opfordringer til naboer om ikke at forlade byen kan have skadet venskaber uopretteligt.

»Jeg har arbejdet på Fukushima Daiichi i næsten to årtier. Jeg ved alt om millisievert og microsievert (måleenheder for stråling, red.), og jeg har på intet tidspunkt overvejet at forlade byen,« siger den 60-årige, som er ansat i et firma, der afgifter atomkraftarbejdere.

Okawa har ikke været tilbage i kraftværket siden 11. marts, da han flygtede fra reaktorbygning nummer 5 umiddelbart efter jordskælvet.

»Jeg skulle alligevel snart pensioneres, så jeg regner ikke med at genoptage mit arbejde. Som forholdene er nu, ville jeg alligevel ikke kunne gøre det, selv hvis jeg gerne ville,« siger han.

»Men andre mennesker i byen tænker ikke rationelt. Når medierne rapporterer, at strålingen er tusinde gange over de officielt fastsatte grænseværdier, går de i vild panik.«

»De mennesker, jeg har mest ondt af, er de landmænd, hvis liv er ødelagt af strålingsfrygten, og de gamle mennesker, som ikke har været i stand til at forlade byen. Når jeg ser panikslagne Tokyo-borgere hamstre vand eller vælge ikke at købe bestemte produkter, spekulerer jeg på, om de har nogen medfølelse med deres japanske medborgere, som har virkeligt behov for hjælp.«

Borgmester søgte hjælp

Minamisomas problemer fik global opmærksomhed i sidste uge, da byens borgmester, Katsunobu Sakurai, bad om hjælp i en YouTube-video.

»Vi sidder isolerede tilbage,« sagde en tydeligt udmattet Sakurai, iført sin velkendte kriseuniform.

»Jeg beder jer som borgmester i Minamisoma om at hjælpe os.«

Byens kommercielle infrastruktur ligger i ruiner.

»Kun de lokale banker holder åbent,« sagde han i et interview med Mainichi Daily News.

»Der er ingen daglige forsyninger til de mennesker, der bor her, skønt de har desperat behov for dem.«

»Hvis byen ikke kan blive ved med at levere sine essentielle tjenester, vil de evakuerede beboere ikke vide, hvor de skal henvende sig. Regeringen må gøre alt, hvad der står i dens magt for at afvikle den radioaktive krise, og give os en idé om, hvornår dette kan være gennemført.«

Men som Japans premierminister, Naoto Kan, erkender, er dette fremdeles et spørgsmål, ingen kender svaret på.

Og trods alle sine optimistiske meldinger om strålingstruslen, indrømmer Okawa, at den uro, som den har skabt, har forvandlet Minamisoma til ukendelighed.

»Så længe kraftværket stadig har problemer som følge af sit havari, kunne denne by lige så godt være død. Hver nat er gaderne mørke og øde. Dette her plejede at være et sjovt og livligt sted at bo. Det er det ikke længere.«

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her