Angreb på skoler og skolebørn har i årevis været en systematisk del af de afghanske oprøreres kamp mod regeringen og den vestlige koalition i landet. Antallet af angreb har været konstant stigende gennem årene. Så sent som i fredags blev en pigeskole og en skolebus i Kandahar brændt af i forbindelse med protesterne over afbrændingen af en koran i USA. Men skal man tro udmeldingerne fra dele af den afghanske regering, er det slet ikke Taleban, der står bag de mange skoleafbrændinger:
»Det, som jeg hører fra den øverste politiske top i Taleban, er, at de ikke længere modsætter sig uddannelse og heller ikke pigers uddannelse,« sagde undervisningsminister Farooq Wardak til en konference i London i januar, og den udlægning blev yderligere skærpet af ministeriets talsmand, Abdul Sabour Ghofrani, i februar:
»Alle afghanere inklusive dem, der udøver væbnet modstand mod regeringen, støtter uddannelse for landets børn, og vi ser ingen modstand mod uddannelse af piger fra nogen sider,« sagde han ifølge FN-nyhedssiden IRIN.
Men de opsigtsvækkende udmeldinger strider lodret mod virkeligheden i landet, mener Rachel Reid, der i en årrække har været Human Rights Watch udsending i Afghanistan:
»Grunden til, at undervisningsministeren hævder, at der har været en forandring, er, at han er en nøglefigur i regeringens strategi frem mod forsoning med Taleban. Min erfaring med ham er, at han ikke længere er villig til offentligt at anerkende den rolle, som Taleban spiller i skoleangrebene,« siger hun og påpeger, at påstanden også strider mod statistik, som ministeriet selv har offentliggjort.
Den viser, at 127 elever og lærere blev dræbt i løbet af otte måneder i 2010. Rachel Reid forklarer, at hun til et møde med ministeren i juli sidste år præsenterede ham for flere såkaldte nattebreve trusler mod kvinder og folk i uddannelsessektoren - skrevet af oprørere. Ifølge Reid afviste ministeren at forholde sig til truslerne i brevene og sagde, at det var »skrevet af pakistanere og ikke er noget, som afghanske oprørere har noget med at gøre«:
»Hele strategien er udtryk for et forsøg på at rehabilitere Taleban. Det er en form for revisionisme over for Talebans krigsforbrydelser, som inkluderer bevidste angreb på civile og skoler. Det er en meget bekymrende trend,« siger hun.
Tvetydighed
Forsøgene på helt at benægte Taleban og de allierede militsers modstand mod skolesystemet er dog ikke entydig. Afghanistans præsident, Hamid Karzai, lagde senest i slutningen af marts pres på oprørerne og påpegede Talebans egeninteresse i at sætte en stopper for skoleangrebene.
»Lad de afghanske børn stå på egne ben, så vil udlændingene forlade landet frivilligt. De vil ikke komme tilbage, og vi vil ikke have brug for dem. Hvis I brænder skoler ned, betyder det, at I er udlændingenes venner,« sagde han ifølge Associated Press.
Og i sidste uge var det så selveste Talebans topkommandør, Mullah Omar, som undervisningsministeriet citerede for at lægge afstand til angrebene.
»I hans besked til et Taleban-militærråd i Khost-provinsen i det sydøstlige Af-ghanistan, sagde Mullah Omar, at det er Afghanistan og islams fjender, der står bag angreb på skoler og studerende,« sagde undervisningsministeriets talsmand, Sefatullah Sapai, til nyhedsbureauet IRIN. Han tilføjede dog, at ministeriet ikke var i direkte kontakt med oprørerne, og det har heller ikke været muligt for IRIN at få udtalelsen bekræftet.
En søgning i de lækkede efterretningsrapporter fra Wikileaks, som Information er i besiddelse af, viser flere eksempler på militsledere, der tilskynder deres tilhængere til at udføre skoleangreb. I et af dem fra juni 2006 er det, ifølge efterretningen, Mullah Omar selv, der står bag at have »erklæret, at den, der dræber en rektor eller en lærer, vil få 10.000-20.000 afghanis (1.000-2.000 kr.)«.
Ifølge Rachel Reid er de tvetydige udmeldinger en del af skabelsen af en ny fortælling om Taleban-bevægelsen, der skal bane vejen for politiske forhandlinger, så de vestlige styrker kan trække sig ud.
»Der vil være en tendens til at nedtone skoleangrebene i bestræbelserne på at nå frem til en politisk løsning. Det samme kan man også se fra flere vestlige regeringers side, der forsøger at rebrande Taleban som primært drevet af politiske og økonomiske motiver og ikke fundamentalisme,« siger hun.
Efterretninger fra Afghanistan
Information har fået adgang til 14.821 amerikanske efterretningsrapporter fra krigen i Afghanistan. Rapporterne er såkaldte threat reports – trusselsrapporter, som indeholder forskellige typer af efterretninger baseret på oplysninger fra kilder eller elektronisk overvågning.
De 14.821 efterretningsrapporter er en del af de såkaldte afghanske krigslogs, som whistleblower-netværket Wikileaks offentliggjorde i sommeren 2010. Ved den lejlighed valgte Wikileaks at tilbageholde de 14.821 efterretningsrapporter med den begrundelse at de indeholdt navne på spioner og informanter.
En håndfuld medier, heriblandt The Guardian, Der Spiegel og New York Times fik alligevel adgang til efterretningsrapporterne, men har også valgt ikke at offentliggøre dem i deres helhed.
Information offentliggør af samme grund kun de rapporter, som er relevante for vores journalistiske behandling af stoffet.
Seneste artikler
Leaked documents show NATO use of white phosphorous against Afghan insurgents
19. april 2011International forces in Afghanistan have made extensive use of the napalm-like substance in everything from grenades to bombs – in spite of the fact that most of the war against the Taleban is fought in populated areas. Human rights groups caution that ISAF has a duty to protect civiliansHvid fosfor er et uhyggeligt våben
19. april 2011Menneskerettighedsorganisationer og militæreksperter mener, at hvid fosfor er et unødvendigt angrebsvåben i krigen mod Taleban, men ISAF fastholder, at det napalmlignende stof er et fuldt lovligt våben, som frit kan anvendes, så længe konventionerne overholdesDokumentation: ISAF’s brug af hvid fosfor
19. april 2011Her er nogle af de hidtil ukendte rapporter, hvor hvid fosfor tilsyneladende anvendes som angrebsvåben
Tak for endnu en oplysende artikel om det nuværende kyniske magtspil i Afghanistan, hvor intet - selv ikke børn og lærere - åbenbart er hævet over den moral som ingen åbenbart besidder i det nye "Great Game".