Tysk atomstrid handler om penge

Over påsken markerede titusindvis af tyskere 25-årsdagen for atomkatastrofen i Tjernobyl ved at demonstrere mod atomkraft og mod den tyske regerings energipolitik. De folkelige demonstrationer er seneste led i det skænderi, der er brudt ud mellem politikere, partier, græsrods- og lobbyorganisationer efter kansler Angela Merkels overraskende beslutning om at gennemhaste en plan for tysk uafhængighed af atomkraft.

På et nyligt møde med delstaternes ministerpræsidenter, hvoraf flere er skeptiske over for kanslerens planer, forsøgte Angela Merkel uden held at nå til enighed med både opposition, atomlobby og egne partimedlemmer ved at fremlægge en tidsplan for atomkraftværkernes fremtid i Tyskland. En væsentlig andel i det konservative bagland ønsker en hurtigst mulig implementering af 'energirevolutionen', mens partiets erhvervsvenlige fløj betragter Merkels plan for en omlægning af det tyske strømnet som forhastet.

Derudover er der massiv uenighed om, hvem der skal betale regningen for den bekostelige omlægning af det tyske energinet, som er nødvendig før tyske strømforbrugere kan sige farvel til atomkraft. Ifølge ekspert i tysk energipolitik Lutz Mez ligger en del af problemerne i energikoncerners manglende vilje til at holde sig til indgåede aftaler: »Den egentlige skandale er, at de fire elselskaber, der opererer atomkraftværker i Tyskland, indgår en kontrakt med en regering og en ny med den næste. Når der så sker sådan noget som i Fukushima, siger de: 'Nu gælder det ikke mere.' Det er regeringens troværdighed, der sættes på spil.«

Dyr regning

Ansvaret for balladen om den tyske energipolitik kan Merkel imidlertid tilskrive sig selv. I kølvandet på atomkatastrofen i Fukushima indførte kansleren tre måneders karantæneperiode for syv af Tysklands ældste atomkraftværker. Dermed omstødte hun sin egen hårdt tilkæmpede sejr fra sidste år om at forlænge atomkraftværkernes løbetid og har dermed blottet sig selv for angreb fra oppositionen.

I juni udløber karantæneperioden for de syv tyske atomkraftværker. Herefter er det op til Merkel at gennemføre en efterfølgende rammelovgivning for den tyske energipolitik. Kansleren må imidlertid se i øjnene, at det bliver et hestearbejde at stille både lobbyorganisationer, opposition og egne kabinetsmedlemmer tilfreds i spørgsmålet om en forpligtende rammelovgivning for fremtidig tysk uafhængighed af atomkraft. Tilhængere af kernekraft har nemlig haft held til at gøre spørgsmålet om atomkraft til et spørgsmål om finanser.

»Omkostningerne i forbindelse med en akut omlægning til vedvarende energier vil nemlig kræve årlige investeringer på 20 milliarder euro indtil 2020,« siger energieksperten Claudia Kemfert til avisen Süddeutsche Zeitung. Men regningen kan vise sig at være langt større, siger tilhængere af kernekraft, der taler om en årlig forhøjelse på 50 milliarder. Ifølge avisen BILDs beregninger vil en forhastet udfasning beløbe sig på 16 milliarder euro inden 2015. Også klimavenlige argumenter tages i brug af energikoncernerne.

»For at sige det klart: Uden kernekraft kan vi ikke overholde vores emissionsmål,« siger chefen for energikoncernen RWW Jürgen Großmann til finansmagasinet Capital.

Ifølge professor i vedvarende energier Lutz Mez, der til daglig forsker i energipolitik og vedvarende energi ved Freie Universität Berlin, er der imidlertid tale om en skævvridning af debatten, når atomkraftværkerne fremstiller sig som både klimavenlige og økonomisk rentable.

»Hvis vi fraregner subventioner, emissionscertifikater og skattelettelser, er den konventionelle energisektor understøttet i et omfang, der nærmer sig 500 milliarder euro,« siger Lutz Mez. og peger på, at vedvarende energi vil koste i nærheden af 38 milliarder.

»Forhåbentlig kommer disse sandheder snart på bordet, så man holder op med den folkeforvirrende argumentation. For det første er atomkraft ikke billig. For det andet har man ingen løsninger på problemer som eksempelvis behandlingen af atomaffald. For det tredje løber man en risiko, som enhver skal betale ud af sin egen lomme, som kan se i Japan,« siger han.

De fire store energikoncerner, der er ansvarlige for driften af de tyske atomkraftværker, har forsøgt at kyse Merkels regering ved true med at stoppe støtten til grøn teknologi og ved at hævde, at det er de tyske forbrugere, der vil mærke konsekvenserne af Merkels kovending i form af forhøjede strømregninger. Ifølge en højaktuel undersøgelse fra Greenpeace kommer kun 3,9 pct. af den samlede produktion af strøm i Tyskland fra vedvarende energi, som er blevet støttet af de store energikoncerner. Ifølge Greenpeace-rapporten er det endvidere klart, at de fire store tyske energikoncernerne som Eon og Vattenfall ikke støtter den teknologiske udvikling af vedvarende energikilder i tilstrækkeligt omfang.